Højsangen 1
1 Højsangen, som er af Salomo.
The song of songs, which is Solomon's.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Let him kiss me with the kisses of his mouth; For thy love is better than wine.
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
Thine ointments savour sweetly; Thy name is an ointment poured forth: Therefore do the virgins love thee.
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
Draw me, we will run after thee! — The king hath brought me into his chambers — We will be glad and rejoice in thee, We will remember thy love more than wine. They love thee uprightly.
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
I am black, but comely, daughters of Jerusalem, As the tents of Kedar, As the curtains of Solomon.
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
Look not upon me, because I am black; Because the sun hath looked upon me. My mother's children were angry with me: They made me keeper of the vineyards; Mine own vineyard have I not kept.
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
Tell me, thou whom my soul loveth, Where thou feedest [thy flock], Where thou makest it to rest at noon; For why should I be as one veiled Beside the flocks of thy companions?
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
If thou know not, thou fairest among women, Go thy way forth by the footsteps of the flock, And feed thy kids beside the shepherds' booths.
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
I compare thee, my love, To a steed in Pharaoh's chariots.
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
Thy cheeks are comely with bead-rows, Thy neck with ornamental chains.
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
We will make thee bead-rows of gold With studs of silver.
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
While the king is at his table, My spikenard sendeth forth its fragrance.
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
A bundle of myrrh is my beloved unto me; He shall pass the night between my breasts.
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
My beloved is unto me a cluster of henna-flowers In the vineyards of Engedi.
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
Behold, thou art fair, my love; Behold, thou art fair: thine eyes are doves.
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
Behold, thou art fair, my beloved, yea, pleasant; Also our bed is green.
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
The beams of our houses are cedars, Our rafters are cypresses.
