< Rut 1 >
1 Og det skete i de Dage, da Dommerne dømte, da var der en Hunger i Landet; og en Mand fra Bethlehem i Juda gik hen at opholde sig i Moabiternes Land, han og hans Hustru og hans to Sønner.
Israelte lah a thutan vaihom hon vai ahoplaijun gamsung’a kel nasatah ahung lhungtan ahi. Hijeh chun Bethlehem akonnin Juda mi khatnin ajinu leh achateni akipuijin Moab gam’ah cheng ding in achetan ahi.
2 Og Mandens Navn var Elimelek og hans Hustrus Navn Noomi og hans to Sønners Navn Malon og Kiljon, Efratiter fra Bethlehem i Juda; og de kom i Moabiternes Land og bleve der.
Hichepa min chu Elimelech ahin ajinu min chu Naomi ahi. Achateni min chu Mahlon leh Chilion ahi. Amahohi Juda gam Bethlehem’a konna Euphrath mi ahiuvin, Moab mite gam alhun phat’un hichea chun achengtaovin ahi.
3 Og Elimelek, Noomi Mand, døde; og hun og hendes to Sønner bleve tilbage.
Hichejou chun Elimelech chun, ajinu Naomi leh achapa teni chu dalhan ana thitan ahi.
4 Og disse toge sig moabitiske Hustruer, den enes Navn var Orpa, og den andens Navn Ruth; og de boede der ved ti Aar.
Achapa teni chun Moab numei akichenpi lhonnin, khatnu minchu Orpah ahin chuleh khatnu chu Ruth ahi. Ahinlah kum som joudon’in,
5 Da døde ogsaa de begge, Malon og Kiljon; og Kvinden blev tilbage efter hendes tvende Sønner og efter hendes Mand.
Mahlon leh Chilion chu athilhon tai. Naomi chu ajipa leh acha teni geijin adalha taovin ahi.
6 Da gjorde hun sig rede, hun og hendes Sønners Hustruer, og vendte tilbage fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at Herren havde besøgt sit Folk og givet dem Brød.
Moab’a aum na a kona chun Pathen in Judah phatthei aboh in, chang leh mim asuh neng peh kittai tithu Naomi in ajatan ahi. Hijeh chun Naomi in amou teni kipui a Moab dalha a agamlam a kile kit ding in aki gotan ahi.
7 Og hun gik ud fra det Sted, hvor hun havde været, og begge hendes Sønners Hustruer med hende, og de gik paa Vejen for at komme tilbage til Judas Land.
Amou teni chutoh achennao gam'a kona kipat doh a Judah gam lang jon kit ding in ahung kipat doh taovin ahi.
8 Da sagde Noomi til begge sine Sønners Hustruer: Gaar hen, vender tilbage hver til sin Moders Hus; Herren gøre Miskundhed imod eder, ligesom I have gjort imod de døde og imod mig!
Ahinlah lampi achun Naomi in amou teni koma hitin asei jin ahi, “Nainkote kom lang’a kile kit lhon tan naji teni ding leh keima dinga naphatna lhonjeh’in Pakai jin phatthei naboh lhon hen!”
9 Herren give eder, at I maa finde Rolighed hver i sin Mands Hus! Og hun kyssede dem, og de opløftede deres Røst og græd.
“Pakai jin lungmong in najinei sah lhon hen lang phatthei naboh lhon ta hen” ati. Hichun kivailhah nan aki chopto uvin aki ka-uvin achiplha taovin ahi.
10 Og de sagde til hende: Vi ville vende tilbage med dig til dit Folk.
Ahin amouteni chun adonbutin “Kanompoi, kilhon u hitin namite komlang’a keini jong kahung nomlhon e,” atilhonnin ahi.
11 Da sagde Noomi: Vender tilbage, mine Døtre! hvorfor ville I gaa med mig? mon jeg har Børn ydermere i mit Liv, som kunne blive eders Mænd?
Ahinlah Naomi in adonbut nin, “Ibola keitoh iche khomdiu ham?” Keiman nangni toh kicheng theiding nao kanei kitthei beh dingham?
12 Vender tilbage, mine Døtre! gaar bort, thi jeg er for gammel til at faa en Mand; dersom jeg end sagde: Der er Forventelse for mig, ja, dersom jeg havde en Mand i denne Nat og endog fødte Sønner,
Hithei ponte kamouteni, nanu napa lhon in'ah kile lhontan, keima hi la jinei kit ding in kateh valtai. Tujan tah jeng jonghin jinei thei kit ding hileng chapa neipai jeng thei ding hijong leng,
13 mon I skulde vente paa dem, indtil de bleve store? mon I skulde opholdes derefter, saa at I ikke skulde faa Mænd? Nej, mine Døtre! thi det er mig saare bittert, mere end eder, at Herrens Haand er udgangen over mig.
Midang toh kichen ding nom louvin hiche teni chu ahung letlhon nangahdoh jou lhon nadem? Ahipoi, hithei mong mong lou ding ahi, kamouteni! Nangni ding gelnan kei kalung akham lheh jenge, ajeh chu Pakai amatah in nangni jeh a hi eijeplo ding ahi,” atipeh lhon tan ahi.
14 Da opløftede de deres Røst og græd ydermere; og Orpa kyssede sin Mands Moder, men Ruth hængte ved hende.
Hichun avellin akikato kittaove, hichun Orpah chun atehpi chu vailhahnan achop in adalhatai, ahin Ruth vang chun atehpi akolchah den tan ahi.
15 Da sagde hun: Se, din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk og til sin Gud; vend tilbage efter din Svigerinde!
Naomi chun Ruth kom’ah, “Ven, na unu khu a Pathen komleh amite kom’ah akile kittai, nang jong hitia khu naum ding ahi,” ati.
16 Og Ruth sagde: Vær mig ikke imod, at jeg skulde forlade dig og vende tilbage, fra dig; thi hvor du gaar hen, der vil jeg gaa hen, og hvor du bliver om Natten, der vil jeg blive om Natten; dit Folk er mit Folk, og din Gud er min Gud.
Ahin Ruth in adonbutnin, “Nangma kadalha a kinungle ding in neijol jol tahih in, nache na channa kacheding, nachen chenna a kachen ding, namite chu kamite hi ding, na Pathen chu ka Pathen hiding,
17 Hvor du vil dø, der vil jeg dø, og der vil jeg begraves; Herren gøre nu og fremdeles saa og saa imod mig, saa vist som Døden alene skal skille imellem dig og imellem mig.
Nathi thina a kathi ding, nakivuina munna chu kakai vui ding ahi. Thinan eikhen lhon tilouva thildang a kakikhen pi poupouleh Pakaiyin kachunga thutan jeng hen!” ati.
18 Og der hun saa, at hun havde fast foresat sig at gaa med hende, da lod hun af at tale til hende derom.
Hichun Naomi in, Ruth chun kilhonpi tei ding lunggel dettah anei amudoh phat chun imacha aseitapoi.
19 Og de gik begge, indtil de kom til Bethlehem; og det skete, der de kom til Bethlehem, da kom den ganske Stad i Bevægelse over dem, og de sagde: Er dette Noomi?
Hiti chun anilhonnin akipat lhontai. Bethlehem alhun lhon phatnin, khopi miho chu akiling jeng taovin ahi. Anumei teho ho chu akihouvun, “Hiche khu Naomi hilou ham?” akitiuve.
20 Og hun sagde til dem: Kalder mig ikke Noomi, kalder mig Mara, thi den Almægtige har gjort det saare besk for mig.
Amanun adonbutnin, “Naomi jong neiti tahih uvin, Marah joh neiti jouvin, ajeh chu Hatchungnung Pathen in kahinkho hi khaleuva eikoi ahitai,” ati.
21 Jeg gik bort med fulde Hænder, men Herren har ført mig med tomme Hænder tilbage; hvi skulde I kalde mig Noomi, efterdi Herren har vidnet imod mig, og den Almægtige handlet ilde med mig?
“Keima bulhingset na potdoh kahin, ahinlah Pakaiyin ahomkeovin eihinle puilut kittai. Pakaiyin hichan geiya eibolgimta a nanghon Naomi neiti nahlai diu ham? chuleh Hatchungnung Pathenin hichangeija hi hamsetna eilhutkhum hitalou ham?” ati.
22 Saa kom Noomi tilbage, og Ruth den moabitiske, hendes Sønnekone, var med hende, som kom tilbage af Moabiternes Land; og de kom til Bethlehem i Byghøstens Begyndelse.
Hiti chun Naomi chu Moab gamma kon in amounu Moab numei khangthahcha chutoh ahung kile lhon tai. Amani Bethlehem ahung lhun lhon hin sakolchang at akipantai.