Rut 1
1 Og det skete i de Dage, da Dommerne dømte, da var der en Hunger i Landet; og en Mand fra Bethlehem i Juda gik hen at opholde sig i Moabiternes Land, han og hans Hustru og hans to Sønner.
Lokcaekkungnawk mah prae uk o nathuem ah, prae thungah khokhahaih to oh. To pongah Judah prae Bethlehem vangpui ah kaom kami maeto loe, a zu, a caa hnetto hoiah nawnto Moab prae ah khosak hanah caeh.
2 Og Mandens Navn var Elimelek og hans Hustrus Navn Noomi og hans to Sønners Navn Malon og Kiljon, Efratiter fra Bethlehem i Juda; og de kom i Moabiternes Land og bleve der.
To kami ih ahmin loe Elimelek, a zu ih ahmin loe Noami; a capa hnik ih ahmin loe Mahlon hoi Kilion. Nihcae loe Judah prae Bethelhem vangpui Ephrathah ih kami ah oh o. Nihcae loe Moab prae ah caeh o moe, to ah khosak o.
3 Og Elimelek, Noomi Mand, døde; og hun og hendes to Sønner bleve tilbage.
Naomi sava Elimelek to duek pacoengah, a zu loe a caa hnetto hoiah a hmaih.
4 Og disse toge sig moabitiske Hustruer, den enes Navn var Orpa, og den andens Navn Ruth; og de boede der ved ti Aar.
A capa hnik loe Moab tanuh to lak hoi; maeto loe Orpah, tiah kawk o moe, kalah maeto loe Ruth, tiah kawk o. Nihcae loe to prae ah saning hato oh o.
5 Da døde ogsaa de begge, Malon og Kiljon; og Kvinden blev tilbage efter hendes tvende Sønner og efter hendes Mand.
Mahlon hoi Kilion doeh to ah hoi hmaek; to pacoengah Noami loe sava tawn ai, a capa hnik om ai ah khosak.
6 Da gjorde hun sig rede, hun og hendes Sønners Hustruer, og vendte tilbage fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at Herren havde besøgt sit Folk og givet dem Brød.
Moab prae ah a oh naah angmah ih kaminawk to caaknaek paek hanah, Angraeng mah paqai thui boeh, tiah Noami mah thaih naah, Naomi loe angmah ih langah hnik hoi nawnto Moab prae hoiah amlaem let hanah amsak.
7 Og hun gik ud fra det Sted, hvor hun havde været, og begge hendes Sønners Hustruer med hende, og de gik paa Vejen for at komme tilbage til Judas Land.
Anih loe a langah hnik hoi nawnto angthawk moe, Judah prae ah caeh.
8 Da sagde Noomi til begge sine Sønners Hustruer: Gaar hen, vender tilbage hver til sin Moders Hus; Herren gøre Miskundhed imod eder, ligesom I have gjort imod de døde og imod mig!
Naomi mah angmah ih langah hnik khaeah, Nam no im ah, amlaem hoi let halat ah; kadueh ka sava hoi capa hnik nuiah tahmenhaih na tawnh hoi baktih toengah, Angraeng mah tahmenhaih amtuengsak tih hmang.
9 Herren give eder, at I maa finde Rolighed hver i sin Mands Hus! Og hun kyssede dem, og de opløftede deres Røst og græd.
Sava na sak hoi let naah na sava im ah monghaih hoiah na oh hoi thai hanah, Angraeng mah abomh nasoe, tiah a naa. To pacoengah nihnik to a mok; to naah nihnik loe paroeai qah hoi.
10 Og de sagde til hende: Vi ville vende tilbage med dig til dit Folk.
Anih khaeah, Kai hnik doeh na hnukah nangmah ih kaminawk khaeah kang zoh hoi toeng han, tiah a naa hoi.
11 Da sagde Noomi: Vender tilbage, mine Døtre! hvorfor ville I gaa med mig? mon jeg har Børn ydermere i mit Liv, som kunne blive eders Mænd?
Toe Noami mah, Ka canu hnik, im ah amlaem hoi halat ah; tipongah ka hnukah nang zoh hoi han loe? Nang hnik mah sava ah lak koi ka zok thungah capa ka tawn vop maw?
12 Vender tilbage, mine Døtre! gaar bort, thi jeg er for gammel til at faa en Mand; dersom jeg end sagde: Der er Forventelse for mig, ja, dersom jeg havde en Mand i denne Nat og endog fødte Sønner,
Ka canu hnik, amlaem hoi lai ah; kai loe sava sak let han ih doeh mitong boeh. Oep han om vop moe, vaiduem ah sava hoi nawnto ka oh pacoengah, capanawk ka sak langlacadoeh,
13 mon I skulde vente paa dem, indtil de bleve store? mon I skulde opholdes derefter, saa at I ikke skulde faa Mænd? Nej, mine Døtre! thi det er mig saare bittert, mere end eder, at Herrens Haand er udgangen over mig.
nihcae qoeng khuek khoek to na zing hoi thai tih maw? Nihcae pongah sava sah ai ah na om hoi thai poe tih maw? Ka canu hnik, to tih na ai ni; Angraeng ih ban mah kai ang caeh taak boeh pongah, nang hnik hanah paroeai palung ka set, tiah a naa.
14 Da opløftede de deres Røst og græd ydermere; og Orpa kyssede sin Mands Moder, men Ruth hængte ved hende.
To pongah nihik loe qah hoi let; to pacoengah Orpah loe amni to mok moe, amlaem; toe Ruth loe amni khaeah bang khruek.
15 Da sagde hun: Se, din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk og til sin Gud; vend tilbage efter din Svigerinde!
To naah Noami mah, Khenah, nam nawk loe angmah ih kaminawk hoi angmah ih sithawnawk khaeah amlaem let boeh; nang doeh nam nawk hnukah amlaem toeng khae, tiah a naa.
16 Og Ruth sagde: Vær mig ikke imod, at jeg skulde forlade dig og vende tilbage, fra dig; thi hvor du gaar hen, der vil jeg gaa hen, og hvor du bliver om Natten, der vil jeg blive om Natten; dit Folk er mit Folk, og din Gud er min Gud.
Toe Ruth mah, Kai na caeh taak hmah; na hnukah bang ai ah amlaemsak ving hmah; na caehhaih ahmuen ah ka caeh moe, na ohhaih ahmuen ah ka oh toeng han; nang ih kaminawk loe kai ih kami ah om o ueloe, na Sithaw loe ka Sithaw ah om tih.
17 Hvor du vil dø, der vil jeg dø, og der vil jeg begraves; Herren gøre nu og fremdeles saa og saa imod mig, saa vist som Døden alene skal skille imellem dig og imellem mig.
Na duek naah ka duek moe, to ah kang phum toeng han; nang hoi kai loe duekhaih khue mah tapraek nasoe, to tiah ka om ai nahaeloe, Angraeng mah a koehhaih baktih toengah, ka nuiah danpaek nasoe, kanung parai ah danpaek nasoe, tiah a naa.
18 Og der hun saa, at hun havde fast foresat sig at gaa med hende, da lod hun af at tale til hende derom.
Ruth loe anih hnukah bang han koeh tangtang, tiah Noami mah panoek naah, anih to anghngai taak duem.
19 Og de gik begge, indtil de kom til Bethlehem; og det skete, der de kom til Bethlehem, da kom den ganske Stad i Bevægelse over dem, og de sagde: Er dette Noomi?
To pongah nihnik loe Bethlehem vangpui ah caeh hoi poe. Bethlehem vangpui a phak hoi naah, nihnik angzoh ti, tiah vangpui boih mah panoek o naah, Hae kami loe Noami na ai maw? tiah a thuih o.
20 Og hun sagde til dem: Kalder mig ikke Noomi, kalder mig Mara, thi den Almægtige har gjort det saare besk for mig.
To naah anih mah nihcae khaeah, Naomi, tiah na kawk o hmah lai ah; Thacak Angraeng mah ka hinghaih khaasak boeh pongah, Mara, tiah na kawk oh.
21 Jeg gik bort med fulde Hænder, men Herren har ført mig med tomme Hænder tilbage; hvi skulde I kalde mig Noomi, efterdi Herren har vidnet imod mig, og den Almægtige handlet ilde med mig?
Ka tacawt naah hmuen boih kakoep ah ka tawnh; toe vaihi kam laem let naah loe, Angraeng mah bangkrai ah amlaemsak. Angraeng mah ang pahnaem tathuk moe, Thacak Angraeng mah amtangsak boeh pongah, tih hanah kai hae Naomi, tiah nang kawk o vop loe? tiah a naa.
22 Saa kom Noomi tilbage, og Ruth den moabitiske, hendes Sønnekone, var med hende, som kom tilbage af Moabiternes Land; og de kom til Bethlehem i Byghøstens Begyndelse.
To pongah Naomi loe Moab prae hoi kabang a langah Ruth hoi nawnto amlaem hoi moe, barli cang aahhaih tue phak naah Bethlehem vangpui to a phak hoi.
