Rut 4
1 Og Boas gik op til Porten og sad der, og se, Løseren gik forbi, som Boas havde talt om, og han sagde til denne: Træd nærmere, sæt dig her, min Ven; og han traadte nærmere og satte sig.
Boua: se e sia: sa: imusa: gilisibi sogebi amoga asili amola logo gadenene amogai esalu. Amogai esaloba amola Ilimelege ea gadenene fi dunu (bu bidi lasu fi dunu ilia da sia: su - da: i sia: da ‘kinsman-redeemer) amo mafiadalebe ba: i. Amola Boua: se ea e wele sia: i, “Na na: iyado! Di fila misa. Na da sia: fonobahadi sia: mu gala.” Amalalu, e da misini fi.
2 Og han tog ti Mænd af de Ældste i Staden og sagde: Sætter eder her, og de satte sig.
Amanoba, Boua: se e bu bidi lasu dunu amo e da musa: sia: i ema amane sia: i, “Di gui fila misa.” Amanoba, e da misini bulagi.
3 Da sagde han til Løseren: Den Del af Marken, som hørte vor Broder Elimelek til, den har Noomi, som er kommen tilbage af Moabiternes Land, solgt.
Amalalu, Boua: se da moilai ouligisu dunu nabuane lale, Ilimelege ea bu bidi lasu fi dunu ema amane sia: i, “Na: ioumi da waha Moua: be soge yolesili, misi dagoi. E da ania sosogo fi dunu Ilimelege amo ea soge bidi lamu hanai galebe.
4 Og jeg sagde: Jeg vil aabenbare det for dine Øren, og sige: Køb det i Overværelse af Indbyggerne og de Ældste af mit Folk: Dersom du vil løse det, løs det, men dersom du ikke vil løse det, giv mig det til Kende, at jeg kan vide det; thi der er ingen uden du til at løse det og jeg efter dig; og han sagde: Jeg vil løse det.
Amaiba: le, na dima sia: be goea, be di hanai galea, goe soge di lama. Fada: i dunu nabuane agoane ilia dia sia: nabima: ne sia: ma. Be higa: i galea amo higa: i fawane sia: ma. Bai di da hanai galea, di da lamu defele gala. Be dia higasea, na da lamu defele gala.” Ilimelege ea bu bidi lasu fi dunu e da amane sia: i, “Na da lamu!”
5 Og Boas sagde: Paa hvilken Dag du køber det Land af Noomis Haand, da køber du det og af den moabitiske Ruth, den dødes Hustru, for at oprejse den døde et Navn paa hans Arv.
Boua: se e amane sia: i;, “Defeadafa! Be dia Na: ioumi ea soge lasea, di da Ludi (Moua: be uda didalo) amola bidiga lasa. Amasea, amo soge da bogoi ea sosogo fi amo ganodini dialumu.
6 Da sagde Løseren: Jeg kan ikke løse det for mig, at jeg ikke skal fordærve min egen Arv; løs du det for dig, det jeg skulde løse; thi jeg kan ikke løse det.
Amanoba, bu bidi lasu fi dunu da amane sia: i, “Amai galea, na amola soge agoe bidiga lamu, be amo da agoane, na mano ilia soge hame galumu. Amaiba: le dia lama. Be Na da bu hame lamu.”
7 Og dette var fordum Sædvane i Israel ved Løsning og ved Skiften til at stadfæste al Handel, at een drog sin Sko af og gav sin Næste; og det var Vidnesbyrdet i Israel.
Amo esoha ilia da hou agoane hamosu. Isala: ili ilia sia: sa: imusa: o bu afadenemusa: ilia amola da hou agoane hamosu. Dunu afae da ea emo salasu gisa: le, dunu eno igili iasu. Amo hou da Isala: ili fi dunu ilia hou. Ilia da bidi lasu hou ilegema: ne agoane hamosu.
8 Og Løseren sagde til Boas: Køb dig det; og han drog sin Sko af.
Amabeba: le, amola Ilimilege ea bu bidi lasu fi dunu da Boua: se ema amane sia: i, “Di bidiga lama!” E da ea emo salasu gisa: le amola Boua: sema i.
9 Da sagde Boas til de Ældste og til alt Folket: I ere Vidner i Dag, at jeg har købt alt det, som hørte Elimelek til, og alt det, som hørte Kiljon og Malon til, af Noomis Haand.
Amalalu, Boua: se e dunu fada: i ilima amola oda esalebe dunu ilima amane adoi, “Dilia huluane ba: ma! Amola waha da na Na: ioumi ea soge amo Ilimelege amola ea mano Gilione amola Malone ilia soge, amo na bidiga lai dagoi.
10 Og tilmed har jeg taget Ruth den moabitiske, Malons Hustru, mig til en Hustru, til at oprejse den døde et Navn paa hans Arv, at den dødes Navn ikke skal udslettes blandt hans Brødre og af hans Steds Port; dertil ere I Vidner i Dag.
Amola na da sia: fonobahadi sia: mu gala. Na agoane dawa: Ludi e da na uda esalumu da defea. Ludi amo uda da Moua: be dunu fi amola Malone ea lai galu, be Malone e bogobeba: le yolesi. Na da Ludi lamu hanai galebe, amola Malone ea sosogo fi da ea soge gaguiwane dialumu. Amola egaga fi da ea fidafa amola ea moilaidafa amo ganodini fifi lamu. Amola amo hou hahamoi amo dili huluane ba: i ama.
11 Og alt Folket, som var i Porten, og de Ældste sagde: Vi ere Vidner; Herren give, at den Kvinde, der kommer i dit Hus, maa blive som Rakel og som Lea, hvilke begge byggede Israels Hus; og bliv du mægtig i Efrata og bliv navnkundig i Bethlehem!
Dunu huluane ilia amane sia: i, “Defea! Amo ilegele hou ninia da ba: i dagoi.” Amola fada: i dunu huluane da amane sia: i, “Goe uda waha dia diasu ganodini misi, amo da Hina Gode amo Hi fawane da La: isele amola Lia elea esoa: fi Isala: ili fi ganodini hamoi defele ema hamomu. Ela da Ya: igobema mano bagohame lai. Ludi da ela defele hamomu da defea. Amola difawane da liligi bagade gagui agoane hamoma. Efala: de fi amo ganodini amola di da Bedeleheme moilai fi ganodini fada: i dunu agoane esaloma.
12 Og dit Hus vorde ligesom Perez' Hus, hvem Thamar fødte Juda, ved den Sæd, som Herren skal give dig af denne unge Kvinde.
Amola dia sosogo fi da bagadewane heda: mu da defea. Di da amo a: fini didalo lasea, Hina Gode da alima mano bagohame imunu da defea. Amasea, dia sosogo fi da Yuda amola Da: ima elea mano Bilese amo ea sosogo fi hamoi amo defele ba: mu.
13 Saa tog Boas Ruth, og hun blev ham til Hustru, og han gik ind til hende, og Herren gav hende, at hun blev frugtsommelig, og hun fødte en Søn.
Amanoba Boua: se ea Ludi lale, ea diasuga oule asi. Be Hina Gode da ema hahawane dogolegele amola asigili hamobeba: le, e abula agui ba: i amola dunu mano lalelegei.
14 Da sagde Kvinderne til Noomi: Velsignet være Herren, som ikke vilde lade dig fattes en Løser i Dag, og hans Navn vorde priset i Israel!
Uda ilia da misini, Na: ioumima amane sia: i, “Hahawane Hina Godema nodoma! E da waha dia aowa lalelegei amo da di ouligima: ne. Amola amo mano da Isala: ili fi amo ganodini gasa bagade esaluma: mu.
15 Og han skal være dig til at vederkvæge Sjælen og til at opholde dig i din Alderdom; thi din Sønnekone, som dig elskede, har født ham, hun, som er dig bedre end syv Sønner.
Disoa: ea amola da dima asigisa amola ea dima fidisu hou da dunu mano fesuale gala ilia fidisu hou baligi dagoi. Amola e da wali dima aowa i dagoi. Amo da dia da: i hamobe amo ganodini e da di noga: le ouligimu.”
16 Og Noomi tog Barnet og lagde det paa sit Skød, og hun blev hans Fostermoder.
Na: ioumi ea mano amo seba: le, amola noga: le fofoi.
17 Og Naboerskerne kaldte ham med Navn, sigende: Noomi er født en Søn; de kaldte hans Navn Obed, han var Fader til Isai, Davids Fader.
Amola uda gadenene fi misini, mano ea dio Oubede asuli. Ilia dunu huluane ilima adoi, “Na: ioumi e da dunu mano lalelegei dagoi!” Amola Oubede da asigilale amola mano ea dio amo Yesi lai. Yesi da Da: ibidi lalelegei.
18 Og disse ere Perez' Slægter: Perez avlede Hezron,
Goe da Bilese ea sosogo fi asili Da: ibidima doaga: i hou. Bilese amo da Heselone ea ada, Heselone e da Lame ea ada, Lame da A: minada: be ea ada, A:minada: be e da Nasone ea ada, Nasone da Sa: lamone ea ada, Sa: lamone da Boua: se ea ada, Oubede da Yesi ea ada, amola Yesi e da Da: ibidi ea ada. Amo fi da amane fifi misi goa. Sia: ama dagoi
19 og Hezron avlede Ram, og Ram avlede Amminadab,
20 og Amminadab avlede Nahesson, og Nahesson avlede Salmon,
21 og Salmon avlede Boas, og Boas avlede Obed,
22 og Obed avlede Isai, og Isai avlede David.
