Rut 2
1 Og Noomi havde en Kynding af hendes Mands, en Mand af Vælde og Formue, af Elimeleks Slægt, og hans Navn var Boas.
Hagi ana knafina Naomina nevenagapinti nera mani'neankino agi'a Boasi'e. Agra Elimeleki naga nofipinti afufeno ne' mani'nege'za, rama'a vahe'mo'za ke'za antahi'za hu'naze.
2 Og Ruth den moabitiske sagde til Noomi: Kære, jeg vil gaa ud paa Marken, og jeg vil sanke op af Aksene efter den, for hvis Øjne jeg finder Naade; og hun sagde til hende: Gak, min Datter!
Mago zupa Ruti'a Moaputi a'mo, Naomi asmino, Natrege'na hozafi vu'na atresaza bali raga knarerema hunantesage'na tragama hanaza naga zamage nevu'na zogi'neno. Higeno Naomi'a mofa'nimoka, tagri tavutvakinka amne vugahane huno hunte'ne. (Diut 24: 19)
3 Og hun gik og kom og sankede op paa Marken efter Høstfolkene; og det hændte sig ved en Hændelse for hende, at en Del af Marken hørte Boas til, som var af Elimeleks Slægt.
Higeno Ruti'a vuno bali raga traga nehaza vahe zamage nevuno evuramiama'a zogi atru huno vu'ne. E'i ana eri'zama eri'neana Elimeleki nagapinti ne' Boasi hozafi eri'zana eri'neankino agra Boasi hoze huno ontahi'ne.
4 Og se, Boas kom fra Bethlehem og sagde til Høstfolkene: Herren være med eder! og de sagde til ham: Herren velsigne dig!
Anama nehia knafi Boasi'a Betlehem kumateti eno, hoza traga nehaza vahe'agu kezatino Ra Anumzamo'a tamagrane manigahie, hige'za zamagra nona'a, Ra Anumzamo'a asomu hugantesie, hu'za hu'naze.
5 Og Boas sagde til sin unge Karl, som var sat over Høstfolkene: Hvem hører den unge Kvinde til?
Boasi'a, hoza traga nehaza vahe'mokizmi kva ne' antahigeno, Amu zahufa ara aza naga nofipinti a' emani'ne?
6 Og den unge Karl, som var sat over Høstfolkene, svarede og sagde: Det er den moabitiske unge Kvinde, som er kommen tilbage med Noomi af Moabiternes Land.
Hagi bali traga nehaza vahe'te kva ne'mo anage hu'ne, Agra Moabuti zahufa are, Moabu kumateti Naomi'ene magoka ena'e.
7 Og hun har sagt: Kære, jeg vil sanke op og samle iblandt Negene efter Høstfolkene; og hun er kommen og har staaet siden i Morges og indtil nu; nu sad hun lidet hjemme.
Ruti'a eme nantahigeno, Knare bali tragahu vahe'mokizmi zamage nevu'na, bali raga ko'nama ananekisafinti evu ramisiama'a zogi atru hutere hugaho? Huno hige'na, knarere hunte'noe. E'neregati nantera agafa huno hamponatino tusi eri'za manigsa osu enerino, tona nompina osi'a kna manigsa hu'ne.
8 Da sagde Boas til Ruth: Hører du ikke min Datter? du skal ikke gaa at sanke op paa en anden Ager, og gak heller ikke bort herfra, men hold dig her nær til mine unge Piger!
Higeno Boasi'a anage Rutinku hu'ne, Mofanimoka antahi ankero, mago hozafina atrenka vunka bali raga ome zogi atru osutfa huo. Kagra ama'na hozafinti'ra, atrenka ru hozafina ovugahane. Eri'za a'ne nagani'ane tragotenka eri'zana erigahane.
9 Hold dine Øjne til den Ager, hvor de skære paa, og gaa efter dem; har jeg ikke befalet de unge Karle, at ingen skal røre dig? og tørster du, da gaa til Karrene og drik af det, som de unge Karle øse af.
Ke ankerenka vene'nemo'za e'ina hozafi eri'zana eri'zanki nehunka, eri'za a'ne naga zamage huo. Vene'nemo'za kvako osiho hu'na nagra zamasmigahue. Kagri'ma tinku kavesisnigenka, vunka vene'nemo'za ome afi'za eme ante'naza kavofinti afinka no.
10 Da faldt hun paa sit Ansigt og bøjede sig til Jorden, og hun sagde til ham: Hvorfor har jeg fundet Naade for dine Øjne, at du kender mig, og jeg er dog fremmed?
Ruti'a agiafi rena reno avugosa mopafi hunteno, agrikura anage hu'ne, Nahigenka nagrira knare'zana hunantenka, nagrikura kagesa antahi nenamine, nagrama ru mopareti a'ma mani'noana?
11 Og Boas svarede og sagde til hende: Det er mig nok tilkendegivet, alt hvad du har gjort for din Mands Moder, efter din Mands Død, at du har forladt din Fader og din Moder og dit Fædreneland og er gaaet til et Folk, som du ikke kendte tilforn.
Higeno, Boasi'a nona'a Rutinku anage hu'ne, Maka'zama negave'ma fri'nereti'ma negnoferoma huntenka e'nana'zane, negafane, anta'kane, mopaka'anema atretenka kora antahinka, kenka osu'nana vahe'enena emani'nana kagenke ka'a ko nagrira nasmige'na antahi'noe.
12 Herren gengælde din Gerning, og din Løn være fuldkommen for Herren Israels Gud, til hvem du er kommen for at søge Ly under hans Vinger!
Anama hu'nana nona'a, Ramo mizana kamisie. Knare kvukva zantera Israeli Ra Anumzamo nona huno ante avitegantesie, kagrama kva hunante'snie, hunkama hu'nana Anumzamo asomu hugantesie.
13 Og hun sagde: Lad mig finde Naade for dine Øjne, min Herre, fordi du har trøstet mig, og fordi du har talet kærligen til din Tjenestekvinde; og jeg er ikke som en af dine Tjenestepiger.
Anante Ruti'a anage hu'ne, Kagra knare'za nagrira hunenantane ramoka, na'ankure nagra mago kagri eri'za ara omani'noanagi, kagra nazeri so'e nehunka, knare keaga hunami'nane.
14 Og Boas sagde til hende: Naar det er Tid til at æde, da kom herhid og æd af Brødet og dyp din Bid i Eddiken; og hun satte sig ved Høstfolkenes Side, og han rakte ristede Aks til hende, og hun aad og blev mæt og levnede.
Henka ne'za nenaza knare, Boasi'a Rutinku anage hu'ne, Amare enka breti eme nenenka, hagi breti ka'a vinega timpi refru hunka no! Higeno bali tragahu vahe'mokizmi zamasoparega umani'negeno tevefi kre hagege hu'naza bali raga refko humigeno Ruti'a neteno amu higeno mago'a eriri'ne.
15 Og hun stod op at sanke; og Boas befalede sine unge Karle og sagde: Lader hende ogsaa opsanke imellem Negene og beskæmmer hende ikke!
Anante Ruti'a otino bali raga eri atru hunaku nevigeno, Boasi'a eri'za vahe'a zamasmino, Atrenkeno ama a'mo'a bali raga ko'na'ma anakinte'naza amu'nompi vano nehuno zoneginigeta ahe onatiho.
16 Plukker ogsaa noget af Negene til hende, og lader det tilbage, at hun kan opsanke det, og I skulle ikke skælde paa hende.
Anahu kna hutma agri tfana, ko'na anakintepintira raga'a rmina avazuhu atre'nenkeno agra zogirino, hagi i'o hutma huonteho.
17 Saa sankede hun op paa Ageren indtil Aftenen; og hun slog det af, som hun havde sanket op, og det var ved en Efa Byg.
Ana higeno Ruti'a hozafinti bali raga zogi atru nehigeno vuno kinaga se'ne. Anante agrama zogi atru huno hareno eriri'nea bali rgamofo kna'amo'a 10ni'o, 13ni'a kilo naza fore hu'ne.
18 Og hun løftede det op og kom i Staden, og hendes Mands Moder saa det, som hun havde opsanket; og hun tog frem og gav hende det, hun havde levnet, da hun var mæt.
Hagi Ruti'a zogirino, erino rankumate vigeno, nenofero'a nama'a zogirino e'neo ke'ne. Agra mago'a kre hagegehu balima feru nenegeno amu'ma higeno eriri'nea bali raga ne'zana Naomina hefimi'ne.
19 Da sagde hendes Mands Moder til hende: Hvor opsankede du i Dag, og hvor havde du at gøre? velsignet være den, som dig kendte; da gav hun sin Mands Moder til Kende, hos hvem hun havde haft at gøre, og sagde: Den Mands Navn, som jeg har haft at gøre hos i Dag, er Boas.
Naomi'a, nenoferona amanage huno antahige'ne, Inante menina bali raga eritru hu'nane? Iza hozafi eri'zana eri'nane? Aza'o kagriku'ma agesa antahino kza hu'nesimofona asomu huntegahie. Higeno Ruti'a nenoferona aza'ene eri'zana eri'neo, nesmino anage hu'ne, Nagrama menima eri'zama erinte'noa ne'mofo agi'a, Boasi'e huno asmi'ne.
20 Og Noomi sagde til sin Sønnekone: Velsignet være han for Herren, som ikke har forladt sin Miskundhed mod de levende eller mod de døde; og Noomi sagde til hende: Den Mand hører os nær til, han er een af vore Løsere.
Naomi'a nenoferonku anage hu'ne, Ra Anumzamo'a agrira asomu huntegahie. Na'ankure Ramo fri'naza nagakura age okanino, mani'nona nagara so'e hunerante. Anante Naomi'a, Rutina asmi'ne, Ama'na nera tagri tvate kora mani'neankino, agra tagri kegava hurantegahie.
21 Og Ruth den moabitiske sagde: Tilmed har han sagt til mig: Du skal holde dig fast til mine Folk, indtil de have endt al den Høst, som jeg har.
Ruti, Moapu a'mo ke nona'a anage hu'ne, Mago'ane nagriku anage hu'ne, Kagra eri'za vaheni'a mokizmi zamate manitere nehnanke'za nagri hozafinti ne'zana tragahu vagaregahaze huno nasmi'ne.
22 Og Noomi sagde til Ruth, sin Sønnekone: Det er godt, min Datter, at du gaar ud med hans unge Piger, at de ikke skulle gøre dig Fortræd paa en anden Ager.
Naomi'a, anante nenofero Rutina anage huno asmi'ne, Mofa'nimoka agri eri'za mofa'nene tragotenka eri'zante vnanana knare hugantegahie. Na'ankure ru vahe hozafi'ma eri'za omerisanana, hazenkezamo kvufare egahie.
23 Saa holdt hun sig fast til Boas' unge Piger for at opsanke, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var endt; og hun blev hos sin Mands Moder.
Ana higeno Ruti'a, Boasi eri'za mofane zagane tragoteno bali raga zogino eritru nehigeno, bali hozama tragahu eri'zamo'a vagaregeno, witi hozama tragahu eri'zamo'enena anante vagare'ne. Ana eri'zama vagaregeno'a Ruti'a nenofero'ene mani'ne.
