Rut 2
1 Og Noomi havde en Kynding af hendes Mands, en Mand af Vælde og Formue, af Elimeleks Slægt, og hans Navn var Boas.
Naomi ne nigi watne moro ma jadala gi chwore, mane wuok e anywola joka Elimelek, mane nyinge Boaz. Boaz ne en ngʼama idewo momi luor.
2 Og Ruth den moabitiske sagde til Noomi: Kære, jeg vil gaa ud paa Marken, og jeg vil sanke op af Aksene efter den, for hvis Øjne jeg finder Naade; og hun sagde til hende: Gak, min Datter!
Kendo Ruth nyar Moab nowachone Naomi niya, “Yiena mondo adhi e puothe mondo ahul cham ma jokeyo oweyo, e puoth ngʼato angʼata manyalo timona ngʼwono.” Naomi nowachone niya, “Dhi adhiya, nyara.”
3 Og hun gik og kom og sankede op paa Marken efter Høstfolkene; og det hændte sig ved en Hændelse for hende, at en Del af Marken hørte Boas til, som var af Elimeleks Slægt.
Omiyo nowuok modhi kendo nochako hulo e puothe bangʼ jokeyo. To nopo nono ni otiyo mana e puoth Boaz, mane wuok e anywola mar Elimelek.
4 Og se, Boas kom fra Bethlehem og sagde til Høstfolkene: Herren være med eder! og de sagde til ham: Herren velsigne dig!
E kindeno Boaz nochopo koa Bethlehem, kendo nomoso jokeyo niya, “Jehova Nyasaye obed kodu!” Jokeyo bende nomose niya, “Jehova Nyasaye mondo ogwedhi.”
5 Og Boas sagde til sin unge Karl, som var sat over Høstfolkene: Hvem hører den unge Kvinde til?
Boaz nopenjo nyapara mar tich mane rito jokeyogo niya, “Dhako ma pod tin cha en mar ngʼa?”
6 Og den unge Karl, som var sat over Høstfolkene, svarede og sagde: Det er den moabitiske unge Kvinde, som er kommen tilbage med Noomi af Moabiternes Land.
Nyaparano nodwoko niya, “En nyar Moab manyocha odwogo gi Naomi koa e piny Moab.
7 Og hun har sagt: Kære, jeg vil sanke op og samle iblandt Negene efter Høstfolkene; og hun er kommen og har staaet siden i Morges og indtil nu; nu sad hun lidet hjemme.
Nokwayowa ni, ‘Yienauru ahul kendo achok cham modongʼ e dier tiangʼ moseka ma jokeyo oweyo bangʼ-gi.’ Nodonjo e puodho kendo koro osetiyo ma ok oywe, chakre okinyi nyaka sani, makmana kuom thuolo matin mane oyweyogo ei kiru.”
8 Da sagde Boas til Ruth: Hører du ikke min Datter? du skal ikke gaa at sanke op paa en anden Ager, og gak heller ikke bort herfra, men hold dig her nær til mine unge Piger!
Kuom mano Boaz nowachone Ruth niya, “Nyara, winj gima anyisi. Kik koro idhi ihul cham e puodho machielo kendo kik ia ka. Bed ka kod nyiri matiyona.
9 Hold dine Øjne til den Ager, hvor de skære paa, og gaa efter dem; har jeg ikke befalet de unge Karle, at ingen skal røre dig? og tørster du, da gaa til Karrene og drik af det, som de unge Karle øse af.
Rit puodho ma ji keyoe, kendo lu bangʼ joma nyiri. Asenyiso joma chwo ni kik gimuli. Kendo sa asaya ma riyo oloyie to dhi imodhi e dopige ma jogi osepongʼo gi pi.”
10 Da faldt hun paa sit Ansigt og bøjede sig til Jorden, og hun sagde til ham: Hvorfor har jeg fundet Naade for dine Øjne, at du kender mig, og jeg er dog fremmed?
Kane Ruth owinjo wechegi, nokulore piny e nyim Boaz. Nowuoyo kowuoro niya, “Angʼo momiyo aseyudo ngʼwono machal kama e nyim wangʼi, an japiny moro nono?”
11 Og Boas svarede og sagde til hende: Det er mig nok tilkendegivet, alt hvad du har gjort for din Mands Moder, efter din Mands Død, at du har forladt din Fader og din Moder og dit Fædreneland og er gaaet til et Folk, som du ikke kendte tilforn.
Boaz nodwoko niya, “Osenyisa gik moko duto misetimone wuon odu chakre chiengʼ mane chwori othoe; kaka niweyo wuonu gi minu gi thuru kendo nibiro mondo idag gi joma ne ok ingʼeyo chon.
12 Herren gengælde din Gerning, og din Løn være fuldkommen for Herren Israels Gud, til hvem du er kommen for at søge Ly under hans Vinger!
Mad Jehova Nyasaye chuli kuom gima isetimo. Mad Jehova Nyasaye Nyasach Israel, misebiro mondo ipondi e bwo bwombene, ogwedhi gi gweth mogundho.”
13 Og hun sagde: Lad mig finde Naade for dine Øjne, min Herre, fordi du har trøstet mig, og fordi du har talet kærligen til din Tjenestekvinde; og jeg er ikke som en af dine Tjenestepiger.
Ruth nowacho niya, “Mad amed yudo ngʼwono e nyim wangʼi, yaye ruodha. Isehoya kendo isewuoyo gi ngʼwono ne jatichni; kata obedo ni an dhano adhana ma ok nyal pim kata gi achiel kuom jotijegi ma nyiri.”
14 Og Boas sagde til hende: Naar det er Tid til at æde, da kom herhid og æd af Brødet og dyp din Bid i Eddiken; og hun satte sig ved Høstfolkenes Side, og han rakte ristede Aks til hende, og hun aad og blev mæt og levnede.
Kane sa chiemo ochopo, Boaz nowachone niya, “Bi ka ichiem. Kaw makati mondo iluti e divai makech.” Kane obet piny gi jokeyo, ne omiye ondelo moko. Ne ochiemo moyiengʼ mi chiemo moko nodongʼ.
15 Og hun stod op at sanke; og Boas befalede sine unge Karle og sagde: Lader hende ogsaa opsanke imellem Negene og beskæmmer hende ikke!
Kane oa malo mondo ochak hulo, Boaz nomiyo joge chik niya, “Kata kapo ni ochoko kogolo kuom cham mapok oka, to kik uchande.
16 Plukker ogsaa noget af Negene til hende, og lader det tilbage, at hun kan opsanke det, og I skulle ikke skælde paa hende.
Kar chande to golneuru cham moko mapok oka kuonde mochung-gie kendo uwene mondo oka odhigo, kendo kik utame.”
17 Saa sankede hun op paa Ageren indtil Aftenen; og hun slog det af, som hun havde sanket op, og det var ved en Efa Byg.
Omiyo Ruth nohulo e puodho nyaka odhiambo. Eka bangʼe notengʼo cham mar shairi mane osechoko, kendo ne oromo debe achiel.
18 Og hun løftede det op og kom i Staden, og hendes Mands Moder saa det, som hun havde opsanket; og hun tog frem og gav hende det, hun havde levnet, da hun var mæt.
Ne otingʼe motere nyaka dala, kendo wuon odgi noneno kar romb cham mane ochoko. Bende Ruth noterone chiemo mane ochamo odongʼ.
19 Da sagde hendes Mands Moder til hende: Hvor opsankede du i Dag, og hvor havde du at gøre? velsignet være den, som dig kendte; da gav hun sin Mands Moder til Kende, hos hvem hun havde haft at gøre, og sagde: Den Mands Navn, som jeg har haft at gøre hos i Dag, er Boas.
Wuon odgi nopenje niya, “Kawuono ne ihulo kanye? Ne itiyo kanye? Ogwedh ngʼat mane iyudo motimoni maberni!” Eka Ruth nonyiso wuon odgi kuom ngʼat mane otiyo e puothe chiengʼno. Nowacho niya, “Ngʼat mane atiyo e puothe kawono iluongo ni Boaz.”
20 Og Noomi sagde til sin Sønnekone: Velsignet være han for Herren, som ikke har forladt sin Miskundhed mod de levende eller mod de døde; og Noomi sagde til hende: Den Mand hører os nær til, han er een af vore Løsere.
Naomi nowachone chi wuode niya, “Jehova Nyasaye mondo ogwedhe. Pok oweyo nyiso ngʼwonone ne joma ngima kod joma otho.” Nomedo wuoyo kowacho niya, “Ngʼat mosetimoni maberno en watwa hie, machiegni kodwa.”
21 Og Ruth den moabitiske sagde: Tilmed har han sagt til mig: Du skal holde dig fast til mine Folk, indtil de have endt al den Høst, som jeg har.
Eka Ruth nyar Moab nowacho niya, “Bende nowacho ni, ‘Bed kaachiel gi jotichna ma nyiri nyaka chop gitiek kayo chamba duto.’”
22 Og Noomi sagde til Ruth, sin Sønnekone: Det er godt, min Datter, at du gaar ud med hans unge Piger, at de ikke skulle gøre dig Fortræd paa en anden Ager.
Naomi nokone Ruth chi wuode niya, “Nyara, biro bedoni maber ka idhi ibedo kaachiel gi nyige, nikech kidhi e puoth ngʼat moro machielo, to gimoro marach nyalo hinyi.”
23 Saa holdt hun sig fast til Boas' unge Piger for at opsanke, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var endt; og hun blev hos sin Mands Moder.
Kuom mano, Ruth nobet machiegni gi jotich Boaz ma nyiri kohulo nyaka chop keyo mar shairi gi mar ngano norumo. Kindeno duto Ruth nodak gi wuon odgi.
