Rut 1
1 Og det skete i de Dage, da Dommerne dømte, da var der en Hunger i Landet; og en Mand fra Bethlehem i Juda gik hen at opholde sig i Moabiternes Land, han og hans Hustru og hans to Sønner.
Laitloek rhoek lai a tloek tue vaengah khohmuen ah khokha pai. Te dongah Judah Bethlehem lamkah hlang pakhat tah Moab kho ah bakuep ham a yuu neh a ca rhoi te a caeh puei.
2 Og Mandens Navn var Elimelek og hans Hustrus Navn Noomi og hans to Sønners Navn Malon og Kiljon, Efratiter fra Bethlehem i Juda; og de kom i Moabiternes Land og bleve der.
Te hlang kah a ming tah Elimelekh tih a yuu ming tah Naomi, a ca rhoi ming tah Mahlon neh Kilion a ming nah. Amih rhoek tah Judah Bethlehem kah Ephraim lamloh Moab khohmuen la cet tih om uh.
3 Og Elimelek, Noomi Mand, døde; og hun og hendes to Sønner bleve tilbage.
Te vaengah Noami tah a va Elimelekh te duek tih anih neh a ca rhoi la cul.
4 Og disse toge sig moabitiske Hustruer, den enes Navn var Orpa, og den andens Navn Ruth; og de boede der ved ti Aar.
A ca rhoi loh Moab nu a ming ah Orpah neh Ruth te a loh rhoi tih kum rha tluk om uh.
5 Da døde ogsaa de begge, Malon og Kiljon; og Kvinden blev tilbage efter hendes tvende Sønner og efter hendes Mand.
Tedae Mahlon neh Kilion khaw bok a duek bal dongah a va, a ca om kolla huta amah buengla cul.
6 Da gjorde hun sig rede, hun og hendes Sønners Hustruer, og vendte tilbage fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at Herren havde besøgt sit Folk og givet dem Brød.
Tedae BOEIPA loh a pilnam te buh paek ham a hip coeng tila Moab kho ah a yaak. Te dongah hlah uh tih a langa rhoi neh Moab kho lamloh bal.
7 Og hun gik ud fra det Sted, hvor hun havde været, og begge hendes Sønners Hustruer med hende, og de gik paa Vejen for at komme tilbage til Judas Land.
Te dongah a om nah hmuen lamloh nong tih a langa rhoi neh amah neh Judah kho long la bal ham cet uh.
8 Da sagde Noomi til begge sine Sønners Hustruer: Gaar hen, vender tilbage hver til sin Moders Hus; Herren gøre Miskundhed imod eder, ligesom I have gjort imod de døde og imod mig!
Tedae a langa rhoi taengah Naomi loh, “Cet rhoi lamtah na manu im la mael rhoi laeh. Aka duek rhoek neh kai taengah na saii vanbangla sitlohnah te nangmih rhoi taengah BOEIPA loh han saii khaw han saii khaming.
9 Herren give eder, at I maa finde Rolighed hver i sin Mands Hus! Og hun kyssede dem, og de opløftede deres Røst og græd.
BOEIPA loh nangmih rhoi te m'pae saeh lamtah na va im kah duemnah khaw hmu rhoi van,” a ti nah tih amih rhoi te a mok hatah a ol a huel uh tih rhap uh.
10 Og de sagde til hende: Vi ville vende tilbage med dig til dit Folk.
Te phoeiah anih te, “Namah neh na pilnam taengla bal uh sih,” a ti na rhoi.
11 Da sagde Noomi: Vender tilbage, mine Døtre! hvorfor ville I gaa med mig? mon jeg har Børn ydermere i mit Liv, som kunne blive eders Mænd?
Tedae Naomi loh, “Ka canu rhoi aw mael rhoi laeh. Kai taengla balae nan loh rhoi eh? Nangmih rhoi kah na va la aka poeh ham khaw ka ko khuiah camoe ka khueh pueng tih nim?
12 Vender tilbage, mine Døtre! gaar bort, thi jeg er for gammel til at faa en Mand; dersom jeg end sagde: Der er Forventelse for mig, ja, dersom jeg havde en Mand i denne Nat og endog fødte Sønner,
Ka canu rhoi mael rhoi lamtah cet rhoi laeh, ka patong coeng he, va khueh ham khaw kai hamla ngaiuepnah om ka ti koinih hlaempang pakhat ah ka va taengla ka om vetih ca kan sak sue,
13 mon I skulde vente paa dem, indtil de bleve store? mon I skulde opholdes derefter, saa at I ikke skulde faa Mænd? Nej, mine Døtre! thi det er mig saare bittert, mere end eder, at Herrens Haand er udgangen over mig.
Te te a rhoeng duela na lamso rhoi aya? Hlang la aka poeh pawt te na oei rhoi aya? Ka ca rhoi aw te moenih ta. BOEIPA kut loh kai n'nan coeng dongah kai tah nangmih rhoi lakah ka phaep uh phat coeng,” a ti nah.
14 Da opløftede de deres Røst og græd ydermere; og Orpa kyssede sin Mands Moder, men Ruth hængte ved hende.
A ol a huel tih koep a rhah uh phoeiah tah Orpah loh a mani te a mok. Tedae Ruth long tah khak a lingven.
15 Da sagde hun: Se, din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk og til sin Gud; vend tilbage efter din Svigerinde!
Te vaengah, “Na maya tah a pilnam taeng neh a pathen taengla bal ke! na maya neh bal laeh,” a ti nah.
16 Og Ruth sagde: Vær mig ikke imod, at jeg skulde forlade dig og vende tilbage, fra dig; thi hvor du gaar hen, der vil jeg gaa hen, og hvor du bliver om Natten, der vil jeg blive om Natten; dit Folk er mit Folk, og din Gud er min Gud.
Tedae Ruth loh, “Nang hnoo ham neh nang hnuk lamkah bal ham tah kai he nan doo pawt mako, na pongpa nah ah ka pongpa vetih na rhaehba nah ah ka rhaehba ni, na pilnam khaw ka pilnam van, na Pathen khaw ka Pathen ni.
17 Hvor du vil dø, der vil jeg dø, og der vil jeg begraves; Herren gøre nu og fremdeles saa og saa imod mig, saa vist som Døden alene skal skille imellem dig og imellem mig.
Na duek nah ah ka duek saeh lamtah pahoi ng'up uh van saeh. BOEIPA loh kai taengah han saii saeh lamtah hang khoep nawn saeh. Kai laklo neh nang laklo ah duek long mah n'tuiphih nawn saeh,” a ti nah.
18 Og der hun saa, at hun havde fast foresat sig at gaa med hende, da lod hun af at tale til hende derom.
A taengah caeh ham a ning mangkhak te a hmuh vaengah voek ham khaw a toeng.
19 Og de gik begge, indtil de kom til Bethlehem; og det skete, der de kom til Bethlehem, da kom den ganske Stad i Bevægelse over dem, og de sagde: Er dette Noomi?
Te dongah amih rhoi te Bethlehem a pha duela cet rhoi. Bethlehem a pha rhoi van neh amih rhoi kongah khopuei boeih te pangngawl tih, “Noami a te?,” a ti uh.
20 Og hun sagde til dem: Kalder mig ikke Noomi, kalder mig Mara, thi den Almægtige har gjort det saare besk for mig.
Tedae amih taengah tah, “Kai he Naomi la ng'khue uh boeh, Tlungthang loh kai mat m'phaep coeng dongah kai he Mara la ng'khue uh mai.
21 Jeg gik bort med fulde Hænder, men Herren har ført mig med tomme Hænder tilbage; hvi skulde I kalde mig Noomi, efterdi Herren har vidnet imod mig, og den Almægtige handlet ilde med mig?
Kai he khangrhueng la ka cet van dae BOEIPA loh kuttling la kai m'bal sak. Balae tih kai te Naomi la nang khue uh. BOEIPA loh kai n'doo tih Tlungthang loh kai soah thae a huet coeng,” a ti nah.
22 Saa kom Noomi tilbage, og Ruth den moabitiske, hendes Sønnekone, var med hende, som kom tilbage af Moabiternes Land; og de kom til Bethlehem i Byghøstens Begyndelse.
Naomi a bal vaengah Moab kho lamkah anih neh aka mael hmaih a langa Moab Ruth neh cangtun cangah cuek vaengah Bethlehem a pha rhoi.
