< Romerne 9 >

1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligaand,
Hagi havigea nosuanki, Kraisimpi tamage hu'na nehue. Ruotage Avamumo'ene nagu'a kenege'na ama' nagu'nagesareti ama kea tamage nehue.
2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
Tusi'a nasuza enerugeno, tumo niamo'a nata krivava nehie.
3 Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,
Na'ankure, nagrima navesiana Anumzamo'a Jekopu nagara zmavresiegu navenesie, Kraisima nagri navesima avaririnigena, nagra nunamuna hanenkeno Agra'a vahepintira nahe natitrena, nenafu'za nagri nona erigahaze.
4 de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkaarelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
Zamagra Israeli vahera Anumzamo'a zamavarege'za Agri mofavregna hu'naze. Anumzamo zamagripi masazama'a eri ama hu'ne. Agra'a huvempa huno, Agrane zamazeri hagenerefino kasege'a zami'ne. Agra'a mono'ma huntesaza kankmuna neramino, knare zama erisuna zanku'ma huvempa hurantenea tamine.
5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen. (aiōn g165)
Zamagri nezmagehoma zamagima me'nea nagapinti Kraisi'a efore hu'ne. Kraisi'a, Agra Anumza mani'neno makazamofo aseni mani'negu maka knafina, Agrike agi'a hentesga huvava hugahune! Tamage. (aiōn g165)
6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;
Anumzamo'ma Israeli vaheku'ma huvempa huzamante'nea kea eri raga orenefi? I'o. Na'ankure maka'ma Israeli vahepima fore hu'naza vahe'mo'za Anumzamofo vahekera omani'naze!
7 ej heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig.‟
Abrahamumpinti fore hu'naza vahe mani'nazanagi, e'i ana zamo'a zamazeri tamage Abrahamu mofavrea nose. Na'ankure avontafemo huno, Abrahamu'a mago'a mofavre'zaga zamante'neanagi, Mofavreka'a Aisakimpinti kagri vahera fore hugahaze huno hu'ne. (Jen-Agf 21:12)
8 Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.
E'i vahe'mota kasenentona kna huno Abrahamu'ma kasezmante'nea mofavremo'za, ana miko Anumzamofo mofavregera omani'naze. Hagi Anumzamoma huvempama huzmante'nemo'za, Abrahamu mofavrea mani'naze.
9 Thi et Forjættelsesord er dette: „Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn.‟
Na'ankure Anumzamo'a huvempa huno, Ama ana knare'ma anaga'a kafure'ma esuana, Sera'a ne'mofavre kasentegahie hu'ne. (Jen-Agf 18:10)
10 Men saaledes skete det ikke alene dengang, men ogsaa med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
E'i ana mofavrea nerageho Aisakie. Hagi Aisaki'a, Rebeka ara erigeno, kugave'za mofavre kasezanante'ne.
11 Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde staa fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,
Zanagrira kase ozanantenegeke, havizane knare zanena osu'nakeno, ko Anumzamo'a nezanrerana kea asmine. (E'i ana kemo huama huno, Anumzamo agra'a eri'za kante vahe'mokizimia ko huhamprizmantene.
12 sagt til hende: „Den ældste skal tjene den yngste, ‟
Hianagi knare avu'ava zante keno kea osu'ne.) Neznarerana Anumzamo asmino, Nempuamo'a nagana'amofo katoza humigahie huno hu'ne. (Jen-Agf 25:23)
13 som der er skrevet: „Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.‟
Anumzamofo avontafepi krente'nea kante, Jekopuna navesinentuanagi, Isona navesra hunentoe hu'ne. (Mal 1:2-3)
14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
Hagi na'ane hugahune? Anumzamo'a fatgozana nosie huta hugahuno? I'o anara osugahie!
15 Thi han siger til Moses: „Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.‟
Na'ankure Anumzamo'a amanage huno Mosesena asmi'ne, Izano narimpa fru huntenaku hanumofona, narimpa fru hunentena, izano nasurgintenaku hanufona nasuragintegahue hu'ne. (Eks-Ati 33:19)
16 Altsaa staar det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
E'ina hu'negu Anumzamo'a vahe'mota tavesite'ene erizanterompge, Agra'a avesizante asuragirante'ne.
17 Thi Skriften siger til Farao: „Netop derfor lod jeg dig fremstaa, for at jeg kunde vise min Magt paa dig, og for at mit Navn skulde forkyndes paa hele Jorden.‟
Na'ankure Anumzamofo Avontafepina Anumzamo'a Feronkura anage huno asamine, Nagrama huhamprigantogenka kagrama mani'nanana, agafa'a me'nerere. Na'ankure Nagri hankavemo'a kagripi eama nehanigeno, Nagri nagimofona huama hu'za kokankoka vanageno, ra huno vuno'eno hugahie hu'ne. (Eks-Ati 9:16)
18 Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
E'ina hu'negu Anumzamo'a izano asuraginte'naku himofona asuraginenteno, izano rimpama eriginaku'ma himofona erinegie.
19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem staar hans Villie imod?
Hagi tamagra anage huta nagrikura hugahaze. Na'a higeno Anumzamo'a tamagrikura keontahi vahere huno nehie? Agra hugahaze huno hiazana tamagra nehazafi?
20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som gaar i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig saaledes?
I'o, e'i anahukna kea osiho. Tamagra izagata, vahetafamota Anumzamofona tro huhaviza hurantenane huta nehaze? Tro'ma huntenesia zamo'a, tro'ma huntenesimofona, nahigenka amanahuknara hunka trohunantenane huno huntegahifi?
21 Eller har Pottemageren ikke Raadighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?
Mopa kavoma tro nehanimo'ma, mopareti'ma kavoma troma hunaku'ma hanuno'a, amane magoke moparetira konariri zama ante kavoa tro nehuno, havizama haniazana ante kavo tro osugahifi?
22 Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed taalte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,
E'i ana kanteke Anumzamo'a, rimpa hezana eriama nehuno, hankave'a eriama hugahie. Hianagi Agra ra zampi akoheno mani'neno zamazeri haviza hania vahekura za'za knafina zamaveganente.
23 ogsaa for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
E'i ana zama hu'neana, Agri'a mareri'nea masazama eriama huno asunku'ma huzmante'nea vahetera eriama hu'ne. E'i anazana ko Agra'a retro huzmante'nemo'za erigahaze.
24 Og hertil kaldte han ogsaa os, ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger,
Jiu vahepinti'ene, megi'a vahepintima zmavaretere hunefina, tagranena anampina mani'none.
25 som han ogsaa siger hos Hoseas: „Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede, den elskede;
Hosea'ma kasnampa kema hu'nefina, Ru vahekura Nagri vahere nehu'na, navesi'ozmante'nesua vahekura navesizmantegahue huno hu'ne. (Hos 2:1, 23)
26 og det skal ske, at paa det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.‟
E'ina hanugeno, tamagra Nagri vahera omani'naze huno zamasmi'nesia kumatera, kasefa huno mani'nea Anumzamofo mofavreramine hu'za hugahaze. (Hos 1:10)
27 Men Esajas udraaber over Israel: „Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal kun Levningen frelses.
Kasnampa ne' Aisaia'a Israeli vaheku huno, Israeli vahe'mo'za rama'a hu'za hagerinkenafi kasepankna hu'nazanagi, anampinti osi'amokizmi Anumzamo'a zamagu'vazigahie.
28 Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det paa Jorden.‟
Na'ankure Ramo'a fatgo avu'ava huno ame huno maka mopafi vahera refko huzmantegahie. (Ais 10:22, 23)
29 Og som Esajas forud har sagt: „Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra.‟
Ko'ma Aisaia hu'nea kante, Hihamu'ane Ramo tagehe'mokizmia zamahokeno osi'a zamatrege'za mani'naze. Anama osuneresina Sodomune Komora kumate vahe'mo'za fanane huvagare'naza kna huta fanane huvagarontesine. (Ais 1:9)
30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig Retfærdigheden af Tro;
Hagi na'ane huta hugahune? Megi'a vahe'mo'za Anumzamofo avufi fatgo vahe mani'zankura nohakazanagi, zamentinti hazageno Anumzamo'a fatgo vahe mani'naze nehie.
31 men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, naaede ikke til en saadan Lov.
Hu'neanagi Israeli vahe'mo'za fatgo vahe manisunegu maraguzati'za kasegemofo nevaririzanagi, ana zamofona nena'a eriforera osu'naze.
32 Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Gerninger. De stødte an paa Anstødsstenen,
Na'a hige'za anara osu'naze? Na'ankure zamagra zmentintia osu'naze. Hianagi eri'zama erisaza zanteti fatgo vahera Anumzamofo avurera manigahune nehu'za, agigozmi havereti tanafa nehaze.
33 som der er skrevet: „Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.‟
Anumzamofo avontafepi krente'neana anage hu'ne, Keho, Saionia vahe'mokizmi zamagigozmi have ante'noankino, vahe'mo'za zamagigo zamite'za tanafa hugahaze. Hagi iza'o Agrite amentinti hanimo'a agazegura osugosie hu'ne. (Ais 8:14, 28:16)

< Romerne 9 >