Romerne 8
1 Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.
Niisiis ei ole nüüd mingit hukkamõistu neile, kes on Kristuses Jeesuses.
2 Thi Livets Aands Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.
Elu vaimu seadus Kristuses Jeesuses on vabastanud mind patu ja surma seadusest.
3 Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og saaledes domfældte Synden i Kødet,
Mida seadus ei suutnud teha, sest see oli meie patuse loomuse, tõttu võimetu, oli võimeline tegema Jumal! Jumal tegeles kogu patu probleemiga, saates oma Poja inimkujul, ja purustas patu võimu meie patuses inimloomuses.
4 for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Aanden.
Nii saaksime täita seaduse head nõuded Vaimu, mitte oma patust loomust järgides.
5 Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige.
Need, kes järgivad oma patust loomust, on patuste asjadega hõivatud, aga need, kes järgivad Vaimu, keskenduvad vaimulikele asjadele.
6 Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,
Patuse inimliku mõtteviisi lõpptulemus on surm, kuid Vaimu juhitud mõtteviis toob elu ja rahu.
7 efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.
Patune inimlik mõtteviis on vaenulik Jumala suhtes, sest see keeldub Jumala seadusele kuuletumast. Õigupoolest see ei suudagi,
8 Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.
ja need, kes järgivad oma patust loomust, ei suuda iial Jumalale meelepärased olla.
9 I derimod ere ikke i Kødet, men i Aanden, om ellers Guds Aand bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Aand, saa hører han ham ikke til.
Kuid teie ei järgi oma patust loomust, vaid Vaimu – kui on tõsi, et Jumala Vaim elab teis. Sest need, kelles ei ole Kristuse Vaim, ei kuulu talle.
10 Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt paa Grund af Synd, men Aanden er Liv paa Grund af Retfærdighed.
Aga kui Kristus on teie sees, siis kuigi teie ihu sureb patu tõttu, annab Vaim teile elu, sest nüüd olete Jumala ees õiged.
11 Men om hans Aand, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre ogsaa eders dødelige Legemer ved sin Aand, som bor i eder.
Teie sees elab tema Vaim, kes äratas Jeesuse surnuist üles. Tema, kes äratas Jeesuse surnuist üles, annab elu ka teie surnud ihule oma Vaimu kaudu, kes teis elab.
12 Altsaa, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, saa at vi skulde leve efter Kødet;
Niisiis, vennad ja õed, me ei pea järgima oma patust loomust, mis tegutseb vastavalt meie inimlikele soovidele.
13 thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom I ved Aanden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.
Sest kui te elate oma patuse loomuse valitsemise all, siis te surete. Aga kui te järgite Vaimu teguviisi ja surmate kurja, mida teete, siis te elate.
14 Thi saa mange som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.
Kõik, keda Jumala Vaim juhib, on Jumala lapsed.
15 I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!
Teile ei ole antud vaimu, mis teid veel kord orjastaks ja kohutaks. Ei, see Vaim, mille saite, teeb teist lapsed Jumala perekonnas. Nüüd võime valjusti hüüda: „Jumal on meie Isa!“
16 Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.
Vaim ise on meiega nõus, et me oleme Jumala lapsed.
17 Men naar vi ere Børn, ere vi ogsaa Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogsaa at herliggøres med ham.
Kui oleme tema lapsed, siis oleme tema pärijad. Me oleme Jumala pärijad ja koos Kristusega kaaspärijad. Aga kui tahame osa saada tema auhiilgusest, peame osa saama tema kannatustest.
18 Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.
Siiski olen veendunud, et see, mida praegu kannatame, ei ole midagi, võrreldes tulevase auhiilgusega, mis meile ilmutatakse.
19 Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.
Kogu loodu ootab kannatlikult ja igatseb, et Jumal avalikustaks oma lapsed.
20 Thi Skabningen blev underlagt Forgængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,
Sest Jumal lubas loomise eesmärgil nurja minna.
21 med Haab om, at ogsaa Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.
Kuid loodu ise ootab lootuses aega, mil ta vabaneb lagunemise orjusest ja saab osa Jumala laste aulisest vabadusest.
22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.
Me teame, et kogu loodu ägab igatsusest ja kannatab sünnitusvalusid tänaseni.
23 Dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkaarelse, vort Legemes Forløsning.
Mitte ainult loodu, vaid ka meie, kel on Vaimu eelmaitse, ägame sisemiselt, kui ootame oma ihu lunastamist, et Jumal meid „lapsendaks“.
24 Thi i Haabet bleve vi frelste. Men et Haab, som ses, er ikke et Haab; thi hvad en ser, hvor kan han tillige haabe det?
Sest meid päästeti lootuse kaudu. Kuid lootus, mida on juba näha, ei ole üldse lootus. Kes loodab seda, mida ta juba näeb?
25 Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.
Kuna loodame seda, mida me ei ole veel näinud, siis ootame seda kannatlikult.
26 Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Aanden selv gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.
Samamoodi aitab Vaim meid meie nõrkuses. Me ei tea, kuidas Jumalaga rääkida, aga Vaim ise palub koos meiega ja meie kaudu ägamistega, mida ei ole võimalik sõnadesse panna.
27 Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Aandens Higen er, at den efter Guds Villie gaar i Forbøn for hellige.
Tema, kes uurib läbi kõigi mõtteviisi, teab Vaimu ajendeid, sest Vaim kaitseb usklike ees Jumala huve.
28 Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
Me teame, et Jumal tegutseb kõiges nende heaks, kes teda armastavad, keda ta on kutsunud oma plaanist osa saama.
29 Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogsaa til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.
Sest Jumal, kes neid ette valis, eraldas neid olema nagu tema Poeg, et Poeg oleks paljudest vendadest ja õdedest esimene.
30 Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogsaa; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han ogsaa; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han ogsaa.
Keda ta valis, neid ta ka kutsus, ning keda ta kutsus, tegi ta ka õigeks, ning neid, kelle ta õigeks tegi, on ta ka austanud.
31 Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
Missugune on siis meie vastus kõigele sellele? Kui Jumal on meie poolt, kes võib olla meie vastu?
32 Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?
Kas siis Jumal, kes oma Poegagi tagasi ei hoidnud, vaid andis ta meie kõigi eest, ei anna heldelt meile ka kõike muud?
33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.
Kes võib Jumala erilist rahvast milleski süüdistada? Jumal on see, kes teeb meid õigeks,
34 Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Haand, som ogsaa gaar i Forbøn for os.
nii et kes saab meid hukka mõista? Kristus Jeesus, kes suri – mis veelgi olulisem, kes surnuist üles äratati –, seisab Jumala paremal käel ja esindab meie juhtumit.
35 Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angest eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?
Kes saab meid lahutada Kristuse armastusest? Kas rõhumine, kitsikus või tagakiusamine? Või nälg, vaesus, oht ja vägivald?
36 som der er skrevet: „For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefaar.‟
Just nagu Pühakiri ütleb: „Sinu pärast oli meil kogu aeg oht saada tapetud. Meid koheldi nagu tapale viidavaid lambaid.“
37 Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
Ei, kõiges, mis meiega juhtub, oleme rohkem kui võitjad tema kaudu, kes meid armastab.
38 Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter
Olen täiesti veendunud, et ei elu ega surm, ei inglid ega kurjad vaimud, ei olevik ega tulevik, ei võimud,
39 eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
ei kõrgus ega sügavus, tegelikult mitte miski kogu loodus ei saa meid lahutada Jumala armastusest, mis on Kristuses Jeesuses, meie Issandas.
