< Romerne 8 >
1 Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.
There is, then, now no condemnation to those in Christ Jesus, who walk not according to the flesh, but according to the Spirit;
2 Thi Livets Aands Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.
for the law of the Spirit of life in Christ Jesus set me free from the law of sin and of death;
3 Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og saaledes domfældte Synden i Kødet,
for what the Law was not able to do, in that it was weak through the flesh, God, His own Son having sent in the likeness of sinful flesh, and for sin, condemned sin in the flesh,
4 for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Aanden.
that the righteousness of the Law may be fulfilled in us, who do not walk according to the flesh, but according to the Spirit.
5 Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige.
For those who are according to the flesh, mind the things of the flesh; and those according to the Spirit, the things of the Spirit;
6 Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,
for the mind of the flesh [is] death, and the mind of the Spirit—life and peace;
7 efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.
because the mind of the flesh [is] enmity to God, for to the Law of God it does not subject itself,
8 Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.
for neither is it able; and those who are in the flesh are not able to please God.
9 I derimod ere ikke i Kødet, men i Aanden, om ellers Guds Aand bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Aand, saa hører han ham ikke til.
And you are not in the flesh, but in the Spirit, if indeed the Spirit of God dwells in you; and if anyone does not have the Spirit of Christ—this one is not His;
10 Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt paa Grund af Synd, men Aanden er Liv paa Grund af Retfærdighed.
and if Christ [is] in you, the body, indeed, [is] dead because of sin, and the Spirit [is] life because of righteousness,
11 Men om hans Aand, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre ogsaa eders dødelige Legemer ved sin Aand, som bor i eder.
and if the Spirit of Him who raised up Jesus out of the dead dwells in you, He who raised up the Christ out of the dead will also quicken your dying bodies, through His Spirit dwelling in you.
12 Altsaa, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, saa at vi skulde leve efter Kødet;
So, then, brothers, we are debtors, not to the flesh, to live according to the flesh;
13 thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom I ved Aanden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.
for if according to the flesh you live, you are about to die; and if, by the Spirit, the deeds of the body you put to death, you will live;
14 Thi saa mange som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.
for as many as are led by the Spirit of God, these are the sons of God;
15 I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!
for you did not receive a spirit of bondage again for fear, but you received [the] Spirit of adoption in which we cry, “Abba! Father!”
16 Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.
[This] One—the Spirit—testifies with our spirit, that we are children of God;
17 Men naar vi ere Børn, ere vi ogsaa Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogsaa at herliggøres med ham.
and if children, also heirs, heirs, indeed, of God, and heirs together of Christ—if, indeed, we suffer together, that we may also be glorified together.
18 Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.
For I reckon that the sufferings of the present time [are] not worthy [to be compared] with the glory about to be revealed in us;
19 Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.
for the earnest looking out of the creation expects the revelation of the sons of God;
20 Thi Skabningen blev underlagt Forgængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,
for to vanity was the creation made subject—not of its will, but because of Him who subjected [it]—in hope,
21 med Haab om, at ogsaa Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.
that also the creation itself will be set free from the servitude of the corruption to the liberty of the glory of the children of God;
22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.
for we have known that all the creation groans together, and travails in pain together until now.
23 Dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkaarelse, vort Legemes Forløsning.
And not only [so], but also we ourselves, having the first-fruit of the Spirit, we also ourselves groan in ourselves, expecting adoption—the redemption of our body;
24 Thi i Haabet bleve vi frelste. Men et Haab, som ses, er ikke et Haab; thi hvad en ser, hvor kan han tillige haabe det?
for in hope we were saved, and hope beheld is not hope; for what anyone beholds, why does he also hope for [it]?
25 Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.
And if what we do not behold we hope for, through continuance we expect [it].
26 Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Aanden selv gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.
And in like manner also, the Spirit helps our weaknesses; for what we may pray for, as it is necessary, we have not known, but [this] One—the Spirit—makes intercession for us with unutterable groanings,
27 Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Aandens Higen er, at den efter Guds Villie gaar i Forbøn for hellige.
and He who is searching the hearts has known what [is] the mind of the Spirit, because according to God He intercedes for holy ones.
28 Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
And we have known that to those loving God all things work together for good, to those who are called according to purpose;
29 Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogsaa til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.
because whom He foreknew, He also foreordained, conformed to the image of His Son, that He might be firstborn among many brothers;
30 Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogsaa; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han ogsaa; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han ogsaa.
and whom He foreordained, these also He called; and whom He called, these also He declared righteous; and whom He declared righteous, these also He glorified.
31 Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
What, then, will we say to these things? If God [is] for us, who [is] against us?
32 Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?
He who indeed did not spare His own Son, but delivered Him up for us all, how will He not also with Him grant to us all things?
33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.
Who will lay a charge against the chosen ones of God? God [is] He that is declaring righteous;
34 Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Haand, som ogsaa gaar i Forbøn for os.
who [is] he that is condemning? Christ [is] He that died, indeed, rather also, was raised up; who is also on the right hand of God—who also interceded for us.
35 Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angest eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?
Who will separate us from the love of the Christ? Tribulation, or distress, or persecution, or famine, or nakedness, or peril, or sword?
36 som der er skrevet: „For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefaar.‟
According as it has been written: “For Your sake we are put to death all the day long; we were reckoned as sheep of slaughter.”
37 Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
But in all these we more than conquer, through Him who loved us;
38 Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter
for I am persuaded that neither death, nor life, nor messengers, nor principalities, nor powers, nor things present,
39 eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
nor things about to be, nor height, nor depth, nor any other created thing, will be able to separate us from the love of God that [is] in Christ Jesus our Lord.