< Romerne 8 >

1 Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.
There is therefore now no condemnation to those who are in Christ Jesus.
2 Thi Livets Aands Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.
For the law of the Spirit of life has made thee free from the law of sin and of death.
3 Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og saaledes domfældte Synden i Kødet,
For there was an impotency of the law, in which it was weak through depravity, God having sent his own Son in the likeness of the sin of depravity and for sin, condemned sin in depravity:
4 for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Aanden.
in order that the righteousness of the law may be fulfilled in us, who walk not according to depravity, but according to the spirit.
5 Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige.
For those being in harmony with depravity, do mind the things of depravity, and those in harmony with the Spirit, the things of the Spirit:
6 Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,
for the mind of depravity is death: and the mind of the Spirit is life and peace.
7 efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.
Therefore the mind of depravity is enmity toward God: for it is not subordinated to the law of God, for it is not able so to be.
8 Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.
But those being in depravity are not able to please God.
9 I derimod ere ikke i Kødet, men i Aanden, om ellers Guds Aand bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Aand, saa hører han ham ikke til.
But ye are not in depravity, but in the Spirit, if indeed the Spirit of God dwells in you. But if any one has not the Spirit of Christ, he is none of His.
10 Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt paa Grund af Synd, men Aanden er Liv paa Grund af Retfærdighed.
But if Christ is in you, the body is dead so far as sin is concerned; but the Spirit is life so far as righteousness is concerned.
11 Men om hans Aand, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre ogsaa eders dødelige Legemer ved sin Aand, som bor i eder.
But if the Spirit of Him who raised up Jesus from the dead dwells in you, the one having raised Christ Jesus from the dead will also create life in your mortal bodies through His Spirit, who dwells in you.
12 Altsaa, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, saa at vi skulde leve efter Kødet;
Then therefore, brethren, we are debtors, not to depravity, to live according to depravity.
13 thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom I ved Aanden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.
For if you live according to depravity, you are about to die: but if through the Spirit you kill the practices of the body, you shall live.
14 Thi saa mange som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.
For so many as are led by the Spirit of God, these are the sons of God.
15 I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!
For you did not receive the spirit of bondage again unto fear; but you received the Spirit of adoption, in which we cry; Father, Father.
16 Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.
The Spirit Himself witnesses along with our spirit, that we are the children of God.
17 Men naar vi ere Børn, ere vi ogsaa Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogsaa at herliggøres med ham.
And if children, indeed heirs; truly heirs of God, and joint heirs with Christ; if we suffer together, in order that we may also be glorified together.
18 Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.
For I reckon that the sufferings of these present times are not worthy to be compared to the glory which is about to be revealed in us.
19 Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.
For the earnest expectation of the creature awaits the revelation of the sons of God.
20 Thi Skabningen blev underlagt Forgængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,
For the creature has been subordinated to mortality, not willingly, but through Him who subordinated it;
21 med Haab om, at ogsaa Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.
therefore indeed pursuant to hope, the creature itself shall be delivered from the bondage of corruption into the liberty of the glory of the children of God.
22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.
For we know that all creation groans together and travails together until now;
23 Dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkaarelse, vort Legemes Forløsning.
and not only so, but we ourselves, having the earnest of the Spirit, and we ourselves groan within ourselves, waiting for the adoption of sons, the redemption of our body.
24 Thi i Haabet bleve vi frelste. Men et Haab, som ses, er ikke et Haab; thi hvad en ser, hvor kan han tillige haabe det?
For we are saved by hope: but hope which is seen is not hope: for why does any one indeed hope for that which he sees?
25 Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.
But if we hope for that which we do not see, we wait for it with patience.
26 Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Aanden selv gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.
And likewise the Spirit also helps our infirmity. For we know not what we should pray for as it behooves us: but the Spirit himself makes intercession with unutterable groanings:
27 Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Aandens Higen er, at den efter Guds Villie gaar i Forbøn for hellige.
but he that searches the hearts knows what is the mind of the Spirit, because he makes intercession towards God in behalf of the saints.
28 Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
But we know that all things work together for good to them that love God, to them that are called according to his purpose.
29 Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogsaa til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.
Because whom he did foreknow, he did also predestinate to be conformed to the image of his Son, in order that he might be the firstborn among many brethren:
30 Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogsaa; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han ogsaa; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han ogsaa.
and whom He did foreknow, them he also called: and whom he called, them he also justified: and whom he justified, them He also glorified.
31 Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
Then what shall we say to these things? If God is for us, who can be against us?
32 Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?
Indeed he who spared not his own Son, but delivered Him up for us all, how will He not with him, freely give us all things?
33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.
Who will lay anything to the charge of God's elect?
34 Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Haand, som ogsaa gaar i Forbøn for os.
It is God who justifies: who is he that condemns? It is Christ who died, and rather who is risen, who is on the right hand of God, who indeed is interceding in our behalf.
35 Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angest eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?
Who shall separate us from the love of Christ? shall tribulation, or anguish, or persecution, or famine, or nakedness, or peril, or sword?
36 som der er skrevet: „For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefaar.”
As has been written, that We are killed all day for thy sake; we are counted as sheep of the slaughter.
37 Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
But in all these we are more than conquerors through him that loved us.
38 Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter
For I am persuaded that, neither death, nor life, nor angels, nor principalities, nor things present, nor things to come,
39 eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
nor powers, nor height, nor depth, nor any other creature, shall be able to separate us from the love of God, which is in Christ Jesus our Lord.

< Romerne 8 >