Romerne 8

1 Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.

Now then there is no condemnation to them that are in Christ Iesus, which walke not after the flesh, but after the Spirit.

2 Thi Livets Aands Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.

For the Lawe of the Spirite of life, which is in Christ Iesus, hath freed mee from the lawe of sinne and of death.

3 Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og saaledes domfældte Synden i Kødet,

For (that that was impossible to ye Lawe, in as much as it was weake, because of ye flesh) God sending his owne Sonne, in ye similitude of sinful flesh, and for sinne, condened sinne in the flesh,

4 for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Aanden.

That that righteousnes of the Law might be fulfilled in vs, which walke not after ye flesh, but after the Spirit.

5 Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige.

For they that are after the flesh, sauour the things of the flesh: but they that are after the Spirit, the things of the Spirit.

6 Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred,

For the wisedome of the flesh is death: but the wisedome of the Spirit is life and peace,

7 efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.

Because the wisedome of the flesh is enimitie against God: for it is not subiect to the Lawe of God, neither in deede can be.

8 Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.

So then they that are in the flesh, can not please God.

9 I derimod ere ikke i Kødet, men i Aanden, om ellers Guds Aand bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Aand, saa hører han ham ikke til.

Now ye are not in the flesh, but in ye Spirit, because ye spirit of God dwelleth in you: but if any man hath not ye Spirit of Christ, ye same is not his.

10 Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt paa Grund af Synd, men Aanden er Liv paa Grund af Retfærdighed.

And if Christ bee in you, the body is dead, because of sinne: but the Spirite is life for righteousnesse sake.

11 Men om hans Aand, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre ogsaa eders dødelige Legemer ved sin Aand, som bor i eder.

But if the Spirit of him that raised vp Iesus from the dead, dwell in you, he that raised vp Christ from the dead, shall also quicken your mortall bodies, by his Spirit that dwelleth in you.

12 Altsaa, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, saa at vi skulde leve efter Kødet;

Therefore brethren, wee are detters not to the flesh, to liue after the flesh:

13 thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom I ved Aanden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.

For if ye liue after the flesh, ye shall die: but if yee mortifie the deedes of the body by the Spirit, ye shall liue.

14 Thi saa mange som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.

For as many as are ledde by the Spirit of God, they are the sonnes of God.

15 I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader!

For ye haue not receiued the Spirit of bodage, to feare againe: but ye haue receiued the Spirit of adoption, whereby we cry Abba, Father.

16 Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.

The same Spirit beareth witnesse with our spirit, that we are the children of God.

17 Men naar vi ere Børn, ere vi ogsaa Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogsaa at herliggøres med ham.

If we be children, we are also heires, euen the heires of God, and heires annexed with Christ: if so be that we suffer with him, that we may also be glorified with him.

18 Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.

For I count that the afflictions of this present time are not worthy of the glory, which shalbe shewed vnto vs.

19 Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.

For the feruent desire of the creature waiteth when the sonnes of God shalbe reueiled,

20 Thi Skabningen blev underlagt Forgængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,

Because the creature is subiect to vanitie, not of it owne will, but by reason of him, which hath subdued it vnder hope,

21 med Haab om, at ogsaa Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.

Because the creature also shall be deliuered from the bondage of corruption into the glorious libertie of the sonnes of God.

22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.

For we knowe that euery creature groneth with vs also, and trauaileth in paine together vnto this present.

23 Dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkaarelse, vort Legemes Forløsning.

And not onely the creature, but we also which haue the first fruites of the Spirit, euen we doe sigh in our selues, waiting for the adoption, euen the redemption of our body.

24 Thi i Haabet bleve vi frelste. Men et Haab, som ses, er ikke et Haab; thi hvad en ser, hvor kan han tillige haabe det?

For we are saued by hope: but hope that is seene, is not hope: for how can a man hope for that which he seeth?

25 Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.

But if we hope for that we see not, we doe with patience abide for it.

26 Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Aanden selv gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.

Likewise the Spirit also helpeth our infirmities: for we knowe not what to pray as wee ought: but the Spirit it selfe maketh request for vs with sighs, which cannot be expressed.

27 Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Aandens Higen er, at den efter Guds Villie gaar i Forbøn for hellige.

But he that searcheth the heartes, knoweth what is the meaning of the Spirit: for he maketh request for ye Saints, according to the wil of God.

28 Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Also we knowe that all thinges worke together for the best vnto them that loue God, euen to them that are called of his purpose.

29 Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogsaa til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.

For those which hee knewe before, he also predestinate to bee made like to the image of his Sonne, that hee might be the first borne among many brethren.

30 Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogsaa; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han ogsaa; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han ogsaa.

Moreouer whom he predestinate, them also he called, and whom he called, them also he iustified, and whom he iustified, them he also glorified.

31 Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

What shall we then say to these thinges? If God be on our side, who can be against vs?

32 Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting?

Who spared not his owne Sonne, but gaue him for vs all to death, how shall he not with him giue vs all things also?

33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.

Who shall lay any thing to the charge of Gods chosen? it is God that iustifieth,

34 Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Haand, som ogsaa gaar i Forbøn for os.

Who shall condemne? it is Christ which is dead, yea, or rather, which is risen againe, who is also at the right hand of God, and maketh request also for vs.

35 Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angest eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?

Who shall separate vs from the loue of Christ? shall tribulation or anguish, or persecution, or famine, or nakednesse, or perill, or sworde?

36 som der er skrevet: „For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefaar.”

As it is written, For thy sake are we killed all day long: we are counted as sheepe for the slaughter.

37 Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.

Neuerthelesse, in all these thinges we are more then coquerours through him that loued vs.

38 Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter

For I am perswaded that neither death, nor life, nor Angels, nor principalities, nor powers, nor things present, nor things to come,

39 eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Nor height, nor depth, nor any other creature shalbe able to separate vs from the loue of God, which is in Christ Iesus our Lord.