Romerne 7

1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til saadanne, som kende Loven) at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever?

Ignorez-vous, mes frères (je parle à ceux qui connaissent la loi), que la loi ne domine sur l’homme que pendant le temps qu’il vit?

2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men naar Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.

Car la femme, qui est soumise à un mari, le mari vivant, est liée par la loi; mais si son mari meurt, elle est affranchie de la loi du mari.

3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever; men naar Manden dør, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.

Donc, son mari vivant, elle sera appelée adultère, si elle s’unit à un autre homme; mais si son mari meurt, elle est affranchie de la loi du mari, de sorte qu’elle n’est point adultère, si elle s’unit à un autre homme.

4 Altsaa ere ogsaa I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.

Ainsi, mes frères, vous aussi vous êtes morts à la loi par le corps du Christ, pour être à un autre qui est ressuscité d’entre les morts, afin que nous portions des fruits pour Dieu.

5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden.

Car, lorsque nous étions dans la chair, les passions du péché qui étaient occasionnées par la loi agissaient dans nos membres, en sorte qu’elles leur faisaient produire des fruits pour la mort;

6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, saa at vi tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.

Mais maintenant nous sommes affranchis de la loi de mort dans laquelle nous étions retenus, afin que nous servions dans la nouveauté de l’esprit, et non dans la vétusté de la lettre.

7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.”

Que dirons-nous donc? La loi est-elle péché? Point du tout. Mais je n’ai connu le péché que par la loi; car je ne connaîtrais pas la concupiscence si la loi n’eût dit: Tu ne convoiteras point.

8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.

Or, prenant occasion du commandement, le péché a opéré en moi toute concupiscence. Car sans la loi, le péché était mort.

9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;

Et moi je vivais autrefois sans loi. Mais quand est venu le commandement, le péché a revécu.

10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;

Et moi je suis mort; et il s’est trouvé que ce commandement qui devait me donner la vie a causé ma mort.

11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.

Ainsi le péché, prenant occasion du commandement, m’a séduit, et par lui m’a tué.

12 Altsaa er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.

Ainsi la loi est sainte, et le commandement saint, juste et bon.

13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.

Ce qui est bon est donc devenu pour moi la mort? Loin de là; car le péché, pour paraître péché, a, par une chose bonne, opéré la mort, de sorte qu’il est devenu par le commandement une source extrêmement abondante dépêché.

14 Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.

Car nous savons que la loi est spirituelle, et moi je suis charnel, vendu comme esclave au péché.

15 Thi jeg forstaar ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.

Aussi ce que je fais, je ne le comprends pas; car le bien que je veux, je ne le fais pas, mais le mal que je hais, je le fais.

16 Men naar jeg gør det, jeg ikke vil, saa samstemmer jeg med Loven i, at den er god.

Or si je fais ce que je ne veux pas, j’acquiesce à la loi comme étant bonne.

17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.

Ainsi ce n’est plus moi qui fais cela, mais le péché qui habite en moi.

18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formaar jeg ikke;

Car je sais que le bien n’habite pas en moi, c’est-à-dire dans ma chair. En effet, le vouloir réside en moi, mais accomplir le bien, je ne l’y trouve pas.

19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.

Ainsi le bien que je veux, je ne le fais point; mais le mal que je ne veux pas, je le fais.

20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.

Si donc je fais ce que je ne veux pas, ce n’est pas moi qui le fais, mais le péché qui habite en moi.

21 Saa finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Haanden.

Je trouve donc, quand je veux faire le bien, cette loi, parce que le mal réside en moi;

22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;

Je me complais dans la loi de Dieu, selon l’homme intérieur;

23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.

Mais je vois dans mes membres une autre loi qui combat la loi de mon esprit, et me captive sous la loi du péché, laquelle est dans mes membres.

24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?

Malheureux homme que je suis, qui me délivrera du corps de cette mort?

25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altsaa: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.

La grâce de Dieu par Jésus-Christ Notre Seigneur. Ainsi j’obéis moi-même par l’esprit à la loi de Dieu, et par la chair à la loi du péché.