Romerne 7
1 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til saadanne, som kende Loven) at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever?
ⲁ̅ⲏ ⲉⲧⲉⲧⲛⲟ ⲛⲁⲧⲥⲟⲟⲩⲛ ⲛⲉⲥⲛⲏⲩ ⲉⲓϣⲁϫⲉ ⲅⲁⲣ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲥⲟⲟⲩⲛ ⲙⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲟⲛϫⲟⲉⲓⲥ ⲉⲡⲣⲱⲙⲉ ⲛⲟⲩⲟⲉⲓϣ ⲛⲓⲙ ⲉϥⲟⲛϩ
2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men naar Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
ⲃ̅ⲧⲉⲥϩⲓⲙⲉ ⲅⲁⲣ ⲉⲧϩⲙⲟⲟⲥ ⲙⲛϩⲁⲓ ⲥⲙⲏⲣ ⲉⲡⲉⲥϩⲁⲓ ⲉⲧⲟⲛϩ ϩⲙ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲉⲣϣⲁⲛ ⲡⲉⲥϩⲁⲓ ⲇⲉ ⲙⲟⲩ ⲁⲥⲟⲩⲱⲥϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲙⲡϩⲁⲓ
3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever; men naar Manden dør, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
ⲅ̅ⲁⲣⲁ ϭⲉ ⲉⲣⲉⲡϩⲁⲓ ⲟⲛϩ ⲥⲉⲛⲁⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲟⲉⲓⲕ ⲉⲥϣⲁⲛϩⲙⲟⲟⲥ ⲙⲛ ⲕⲉϩⲁⲓ ⲉⲣϣⲁⲛ ⲡϩⲁⲓ ⲇⲉ ⲙⲟⲩ ⲟⲩⲣⲙϩⲏ ⲧⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲉⲧⲙⲧⲣⲉⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲟⲉⲓⲕ ⲉⲥϣⲁⲛϩⲙⲟⲟⲥ ⲙⲛ ⲕⲉϩⲁⲓ
4 Altsaa ere ogsaa I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
ⲇ̅ϩⲱⲥⲧⲉ ⲛⲁⲥⲛⲏⲩ ⲁⲧⲉⲧⲛⲙⲟⲩ ϩⲱⲧ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲙⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲥⲱⲙⲁ ⲛⲓⲏⲥ ⲡⲉⲭⲥ ⲉⲧⲣⲉⲧⲛϣⲱⲡⲉ ⲛⲕⲉⲟⲩⲁ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲱⲟⲩⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉⲧⲙⲟⲟⲩⲧ ϫⲉ ⲉⲛⲉϯ ⲕⲁⲣⲡⲟⲥ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
5 Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden.
ⲉ̅ⲛⲛⲉϩⲟⲟⲩ ⲅⲁⲣ ⲉⲛϩⲛ ⲧⲥⲁⲣⲝ ⲙⲡⲁⲑⲟⲥ ⲛⲛⲛⲟⲃⲉ ⲛⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲛⲉⲩⲉⲛⲉⲣⲅⲉⲓ ⲡⲉ ϩⲛ ⲛⲉⲛⲙⲉⲗⲟⲥ ⲉⲧⲣⲉⲛϯ ⲕⲁⲣⲡⲟⲥ ⲙⲡⲙⲟⲩ
6 Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, saa at vi tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
ⲋ̅ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲇⲉ ⲉⲁⲛⲙⲟⲩ ⲁⲛⲟⲩⲱⲥϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲡⲁⲓ ⲉⲛⲉⲩⲁⲙⲁϩⲧⲉ ⲙⲙⲟⲛ ⲛϩⲏⲧϥ ϩⲱⲥⲧⲉ ⲉⲧⲣⲉⲛⲣϩⲙϩⲁⲗ ⲛⲟⲩⲙⲛⲧⲃⲣⲣⲉ ⲙⲡⲛⲁ ϩⲛ ⲟⲩⲙⲛⲧⲁⲥ ⲁⲛ ⲙⲡⲉⲥϩⲁⲓ
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.‟
ⲍ̅ⲟⲩ ϭⲉ ⲡⲉⲧⲛⲛⲁϫⲟⲟϥ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲡⲉ ⲡⲛⲟⲃⲉ ⲛⲛⲉⲥϣⲱⲡⲉ ⲁⲗⲗⲁ ⲙⲡⲓⲥⲟⲩⲛ ⲡⲛⲟⲃⲉ ⲉⲓ ⲙⲏⲧⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲛⲉⲓⲥⲟⲟⲩⲛ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲡⲉ ⲛⲧⲉⲡⲓⲑⲩⲙⲓⲁ ⲛⲥⲁⲃⲏⲗ ϫⲉ ⲁⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ϫⲟⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲛⲉⲕⲉⲡⲓⲑⲩⲙⲓ
8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
ⲏ̅ⲁⲡⲛⲟⲃⲉ ⲇⲉ ϫⲓ ⲛⲟⲩⲁⲫⲟⲣⲙⲏ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ⲧⲉⲛⲧⲟⲗⲏ ⲁϥⲣϩⲱⲃ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧ ⲉⲉⲡⲓⲑⲩⲙⲓⲁ ⲛⲓⲙ ⲁϫⲙ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲅⲁⲣ ⲡⲛⲟⲃⲉ ⲙⲟⲟⲩⲧ
9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
ⲑ̅ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ⲛⲉⲉⲓⲟⲛϩ ⲁϫⲛ ⲛⲟⲙⲟⲥ ⲛⲟⲩⲟⲩⲟⲉⲓϣ ⲡⲉ ⲛⲧⲉⲣⲉⲥⲉⲓ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲧⲉⲛⲧⲟⲗⲏ ⲁⲡⲛⲟⲃⲉ ⲱⲛϩ
10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
ⲓ̅ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ⲁⲓⲙⲟⲩ ⲁⲩϩⲉ ⲉϯⲉⲛⲧⲟⲗⲏ ⲉⲧϣⲟⲟⲡ ⲉⲩⲱⲛϩ ⲉⲩⲙⲟⲩ ⲛⲁⲓ
11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
ⲓ̅ⲁ̅ⲉⲁ ⲡⲛⲟⲃⲉ ⲅⲁⲣ ϫⲓ ⲛⲟⲩⲁⲫⲟⲣⲙⲏ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲥ ⲛⲧⲉⲛⲧⲟⲗⲏ ⲁϥⲉⲝⲁⲡⲁⲧⲁ ⲙⲙⲟⲓ ⲁⲩⲱ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲥ ⲁϥⲙⲟⲟⲩⲧ
12 Altsaa er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
ⲓ̅ⲃ̅ϩⲱⲥⲧⲉ ϭⲉ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲟⲩⲁⲁⲃ ⲁⲩⲱ ⲧⲉⲛⲧⲟⲗⲏ ⲟⲩⲁⲁⲃ ⲟⲩⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲛ ⲧⲉ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲁⲅⲁⲑⲟⲛ ⲧⲉ
13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
ⲓ̅ⲅ̅ⲛⲧⲁ ⲡⲁⲅⲁⲑⲟⲛ ϭⲉ ϣⲱⲡⲉ ⲛⲁⲓ ⲉⲩⲙⲟⲩ ⲛⲛⲉⲥϣⲱⲡⲉ ⲁⲗⲗⲁ ⲡⲛⲟⲃⲉ ⲡⲉ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉϥⲉⲟⲩⲱⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲉ ⲟⲩⲛⲟⲃⲉ ⲡⲉ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲁⲅⲁⲑⲟⲛ ⲉϥⲣϩⲱⲃ ⲛⲁⲓ ⲉⲡⲙⲟⲩ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲣⲉⲡⲛⲟⲃⲉ ⲣϩⲟⲩⲉⲣⲉϥⲣⲛⲟⲃⲉ ϩⲓⲧⲛ ⲧⲉⲛⲧⲟⲗⲏ
14 Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
ⲓ̅ⲇ̅ⲧⲛⲥⲟⲟⲩⲛ ⲅⲁⲣ ϫⲉ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲟⲩⲡⲛⲁⲧⲓⲕⲟⲥ ⲡⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ⲁⲛⲅ ⲟⲩⲥⲁⲣⲕⲓⲕⲟⲥ ⲉⲓⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲁ ⲡⲛⲟⲃⲉ
15 Thi jeg forstaar ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
ⲓ̅ⲉ̅ⲡⲉϯⲉⲓⲣⲉ ⲅⲁⲣ ⲙⲙⲟϥ ⲛϯⲥⲟⲟⲩⲛ ⲙⲙⲟϥ ⲁⲛ ⲙⲡⲉϯⲟⲩⲁϣϥ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲡⲁⲓ ⲡⲉϯⲉⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲁⲗⲗⲁ ⲡⲉϯⲙⲟⲥⲧⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲡⲁⲓ ⲡⲉϯⲉⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟϥ
16 Men naar jeg gør det, jeg ikke vil, saa samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
ⲓ̅ⲋ̅ⲉϣϫⲉ ⲙⲡⲉϯⲟⲩⲁϣϥ ⲇⲉ ⲁⲛ ⲡⲁⲓ ⲡⲉϯⲉⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟϥ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲉⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲁⲛⲟⲩϥ
17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
ⲓ̅ⲍ̅ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲇⲉ ⲛⲁⲛⲟⲕ ⲁⲛ ϭⲉ ⲡⲉⲧⲣϩⲱⲃ ⲉⲣⲟϥ ⲁⲗⲗⲁ ⲡⲛⲟⲃⲉ ⲡⲉ ⲉⲧⲟⲩⲏϩ ⲛϩⲏⲧ
18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formaar jeg ikke;
ⲓ̅ⲏ̅ϯⲥⲟⲟⲩⲛ ⲅⲁⲣ ϫⲉ ⲙⲛⲁⲅⲁⲑⲟⲛ ⲟⲩⲏϩ ⲛϩⲏⲧ ⲉⲧⲉ ⲡⲁⲓ ⲡⲉ ϩⲛ ⲧⲁⲥⲁⲣⲝ ⲡⲟⲩⲱϣ ⲅⲁⲣ ϥⲕⲏ ⲛⲁⲓ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲡⲉⲣϩⲱⲃ ⲇⲉ ⲉⲡⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ ⲙⲙⲟⲛ
19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
ⲓ̅ⲑ̅ⲙⲡⲁⲅⲁⲑⲟⲛ ⲅⲁⲣ ⲁⲛ ⲉϯⲟⲩⲁϣϥ ⲡⲉϯⲉⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲁⲗⲗⲁ ⲡⲡⲉⲑⲟⲟⲩ ⲉⲧⲉ ⲛϯⲟⲩⲁϣϥ ⲁⲛ ⲡⲁⲓ ⲡⲉϯⲉⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟϥ
20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
ⲕ̅ⲉϣϫⲉ ⲙⲡⲉϯⲟⲩⲁϣϥ ⲁⲛ ⲡⲁⲓ ⲡⲉϯⲉⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲉⲓⲉ ⲛⲁⲛⲟⲕ ⲁⲛ ϭⲉ ⲡⲉⲧⲉⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲁⲗⲗⲁ ⲡⲛⲟⲃⲉ ⲡⲉ ⲉⲧⲟⲩⲏϩ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧ
21 Saa finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Haanden.
ⲕ̅ⲁ̅ϯϩⲏⲩ ⲛⲧⲟⲟⲩⲛ ⲉⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲉⲛϥϣⲟⲟⲡ ⲛⲁⲓ ⲁⲛ ⲡⲉⲧⲟⲩⲉϣⲣ ⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ ϫⲉ ⲡⲡⲉⲑⲟⲟⲩ ⲕⲏ ⲛⲁⲓ ⲉϩⲣⲁⲓ
22 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
ⲕ̅ⲃ̅ϯϩⲏⲇⲁⲛⲉ ⲅⲁⲣ ⲙⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲕⲁⲧⲁ ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲧϩⲓ ϩⲟⲩⲛ
23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
ⲕ̅ⲅ̅ϯⲛⲁⲩ ⲇⲉ ⲉⲕⲉⲛⲟⲙⲟⲥ ϩⲛ ⲛⲁⲙⲉⲗⲟⲥ ⲉϥϯ ⲟⲩⲃⲉ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲙⲡⲁϩⲏⲧ ⲁⲩⲱ ⲉϥⲁⲓⲭⲙⲁⲗⲱⲧⲓⲍⲉ ⲙⲙⲟⲓ ϩⲙ ⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲙⲡⲛⲟⲃⲉ ⲡⲁⲓ ⲉⲧϣⲟⲟⲡ ϩⲛ ⲛⲁⲙⲉⲗⲟⲥ
24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
ⲕ̅ⲇ̅ⲡⲧⲁⲗⲁⲓⲡⲱⲣⲟⲥ ⲁⲛⲟⲕ ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲛⲓⲙ ⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲁϩⲙⲉⲧ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲥⲱⲙⲁ ⲙⲡⲉⲓⲙⲟⲩ
25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altsaa: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
ⲕ̅ⲉ̅ⲡⲉϩⲙⲟⲧ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϣⲏⲡ ϩⲓⲧⲛ ⲓⲏⲥ ⲡⲉⲭⲥ ⲡⲉⲛϫⲟⲉⲓⲥ ⲁⲣⲁ ϭⲉ ⲁⲛⲟⲕ ϩⲣⲁⲓ ⲙⲉⲛ ϩⲙ ⲡⲁϩⲏⲧ ϯⲟ ⲛϩⲙϩⲁⲗ ⲙⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϩⲛ ⲧⲁⲥⲁⲣⲝ ⲇⲉ ⲙⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲙⲡⲛⲟⲃⲉ
