Romerne 6
1 Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Naaden kunde blive desto større?
Aa vaho hanao ty hoe hao tika: Antao hitolom-pandilatse hampitomambao ty hasoa!
2 Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
Sondo’e! Akore t’ie nihomake an-kakeo ro mbe ho veloñ’ ama’e?
3 Eller vide I ikke, at vi, saa mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
He tsy fohi’ areo te itikañ’ iaby nilipotse am’ Iesoà Norizañey ro nilipotse amy havilasi’ey.
4 Vi bleve altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, saaledes ogsaa vi skulle vandre i et nyt Levned.
Aa le nitrao-pilenteke ama’e tika amy lipotsey mb’an-kavilasy ao, soa te, hambañe ami’te nampitroare’ ty engen-dRae an-kavilasy i Norizañey, ty hañaveloan-tika an-kavelom-bao.
5 Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog ogsaa være det ved hans Opstandelses,
Aa naho nampireketeñe ama’e tika an-kavilasy manahake aze, le ho mpiamy fivañonan-ko velo’ey ka tika,
6 idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
ie fohiñe te naradorado mindre ama’e i vatan-tika hambo’ey, hañitoañe i sandriñe lifo-kakeoy, soa tsy hondevozen-tahiñe ka,
7 Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
amy te votsotse an-kakeo ze fa nihomake.
8 Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi ogsaa skulle leve med ham,
Aa kanao niharo vilasy amy Norizañey tika, le atokisan-tika te hindrezañe an-kaveloñe ka,
9 efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
fohiñe te natroatse amy havilasiy i Norizañey tsy ho vilasy ka, amy te tsy anaña’ i havilasiy lily.
10 Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
I havilasy nivetraha’ey, le nivetraha’e ty amo hakeoo indraike nahaheneke; fe i haveloñe iveloma’ey, ro iveloma’e aman’ Añahare.
11 Saaledes skulle ogsaa I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
Iantofo arè te nihomake an-kakeo nahareo, fe veloñe aman’ Añahare am’ Iesoà Norizañey.
12 Saa lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, saa I lyde dets Begæringer;
Aa le ko atolotse ho fehèn-kakeo o sandri’ areo ho momokeo, hivohots’ amo hadrao’eo.
13 fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Vaaben; men fremstiller eder selv for Gud som saadanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Vaaben for Gud.
Le ko atolo’ areo an-tahiñe o fangefange’ areoo ho harao-katsivokarañe, fe manolora vatañe aman’ Añahare hoe nivelomeñe an-kavilasy; vaho o fangefange’ areoo ho haraon-kavantañañe aman’ Añahare,
14 Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade.
amy te tsy hanan-dily ama’ areo o hakeoo, amy t’ie tsy ambane’ ty fimanemanean-dily, fa ambanem-patarihañe.
15 Hvad da? skulde vi synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Naade? Det være langt fra!
Akore arè? Handilatse hao tika amy te tsy fehèm-pepètse fa ambanem-patarihañe? Aiy, sondo’e!
16 Vide I ikke, at naar I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, saa ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
Tsy fohi’ areo hao te, ze anolora’ areo sandriñe ho mpitoro’e hivohora’o, le ondevo’ i vohorañey?—ke amo tahiñeo minday mb’am-pikoromahañe, he am-pivohorañe minday havantañañe.
17 Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.
Ty fatarihan’ Añahare, inahareo nondevozen-kakeo fe mivohotse añ’arofo amo ventem-pañòhañe nitaroñañeo,
18 Og frigjorte fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.
le fa hinaha an-kakeo vaho mpitoron-kavantañañe.
19 Jeg taler paa menneskelig Vis paa Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, saaledes fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden til Helliggørelse!
Anoeko an-dreha’ ondaty ty amy haifoifo’ o sandri’ areoo: Fa hambañe amy te nafoe’areo hondevozen-kakeo naho tahiñe o fangefangeo hañonjonañe ty hatsivokarañe; t’ie hibanabana o fangefangeo hitoron-kavañonañe mb’am-piavahañe henane zao.
20 Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.
Ie nitoron-kakeo taolo, le nihaha amy havantañañey.
21 Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpaa er jo Død.
Aa le inoñe ty nivokareñe amo raha manalatse anahareo henaneo? kanao ampigadoñe’e an-kamomohañe.
22 Men nu, da I ere blevne frigjorte fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpaa et evigt Liv; (aiōnios g166)
Aa ie hinaha an-kakeo naho mivohotse aman’ Añahare henaneo, ro mahazo ty hasoa i fiavahañey ie mamokatse haveloñe tsy modo. (aiōnios g166)
