Romerne 4
1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
Tinehoile Abraham, kun mangso hisab te tai amikhan laga baba ase, ki paise koi kene kobo?
2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
Kilekoile jodi Abraham bhi kaam kori kene dharmik hoise koile tai nijor phutani hobole kiba ase, kintu Isor usorte hoile nohoi.
3 Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.‟
Kelemane Shastro te ki koise? “Abraham pora Isor ke biswas korise aru etu pora tai dharmik hoise.”
4 Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
Etiya kun pora kaam kori ase tai laga hajira to udhar nisena ginti nohoi kintu tai pabole thaka he ase.
5 den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
Kintu kun ekjon nijor to kaam nakore, hoilebi, paap-pi manu khan ke bachai diya Isor ke biswas kore, tai laga biswas to dharmik ase koi kene ginti kori loi.
6 ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
Etu manu nimite he David pora koi ase, kaam nathakile bhi kunke Isor pora dharmik ase eneka ginti korise, tai asishit ase.
7 „Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
Tai koise, “Asis ase taikhan jun khan laga golti kaam khan maph hoise, Aru jun khan laga paapkhan dhakai dise.
8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.‟
Dhonyo ase utu manu junke Probhu pora tai laga paapkhan ginti nakoribo.”
9 Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
Etu asirbad to khali sunnot huwa khan nimite ase naki, na sunnot nakora khan karone bhi ase? Kelemane amikhan koi, “Abraham laga biswas he dharmikta ase koi kene ginti hoise.”
10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
Tinehoile etu kineka ginti hoise? Etu tai sunnot nakora age te hoise na, na sunnot huwa pichete hoise? Etu to sunnot kora pichete nohoi, kintu nakora age te hoise.
11 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
Abraham ke sunnot laga niyom laga chihna to pai loise. Etu to dharmikta biswas laga mohor hoise juntu tai sunnot nakora age te Isor pora taike di dise. Etu nimite Abraham ekjon baba hoi jaise jun biswas kori loise, jodi taikhan sunnot nakorile bhi. Etu motlob to taikhan dharmik ase koi kene taikhan ke ginti kori lobo.
12 og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
Aru Abraham taikhan laga baba bhi ase jun khan sunnot korise, kintu khali sunnot kora niyom he mana karone nohoi, hoilebi taikhan jun amikhan laga baba Abraham pora sunnot nakora age te tai laga biswas laga kadam ke piche korise.
13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
Kilekoile Abraham aru tai laga khandan ke tai etu prithibi laga malik hobo koi kene kosom diya to khali niyom mana nimite he nohoi, kintu biswas laga dharmikta dwara ase.
14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
Kilekoile jodi manu khan khali niyom mani kene Isor laga kosom pai jai, tinehoile biswas laga eku motlob nathakibo. Aru Isor laga kosom Abraham ke diya to eku kaam nai.
15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
Kilekoile niyom to khali Isor laga khong he anibo, kintu jodi niyom nathake koile, ta te niyom laga bhirodh te eku kori bole nai.
16 Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
Etu karone khali biswas pora he manu khan Isor laga kosom to pabo, eneka hoile manu khan Isor laga kosom to anugrah pora ase aru Abraham laga sob khandan khan etu kosom to pabo- khali niyom te thaka khan nimite nohoi, kintu jun khan Abraham laga biswas ke piche kore, eitu khan bhi pabo. Tai amikhan sob laga baba ase,
17 (som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader‟), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
jineka Shastro te likhi kene ase, “Moi tumike bisi desh laga baba bonaise.” Aru Abraham to Isor, Junke tai biswas korise, Tai logote thakise, jun mora ke jibon diye aru utu jinis khan bhi bonai jun to kitia bhi thaka nai.
18 Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være; ‟
Abraham laga bacha hobo koi kene tai eku asha thaka nai, kintu Abraham Isor ke biswas kori kene asha rakhise. Aru etu nimite tai bisi desh laga baba hoise, jineka Isor pora taike koise, “Tumi laga khandan bisi hobo.”
19 og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
Abraham tai nijor laga gaw ke komjur pora mori ase koi kene bhabi thakise (kele koile tai laga umor to eksoh saal laga aas-pas te hoi jaise)- aru tai laga maiki Sarah to kitia bhi bacha nabukhibo koi kene bhabi loise, kintu Abraham to biswas te kitia bhi komjur kora nai.
20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
Kintu Isor laga kosom nimite, Abraham kitia bhi biswas te mon chutu kora nai. Ulta, tai nijorke biswas te aru bhi takot korise aru Isor ke prosansa dise.
21 og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
Abraham pora biswas kori loise Isor juntu taike kosom dise, etu tai pai jaise.
22 Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
Etu karone Abraham to Isor logote dharmikta ase koi kene ginti kori loise.
23 Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
Etiya taike grohon kori loise eneka likhi kene thaka to khali Abraham nimite nohoi.
24 men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
Kintu amikhan nimite bhi likha ase, amikhan nimite bhi ginti hobo, kele koile amikhan bhi biswas ase utu ekjon ke jun pora Jisu Khrista ke mora pora jinda uthai dise.
25 ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
Jisu ke amikhan laga paap nimite taikhan laga hathte dise aru amikhan ke dharmik hobo nimite Taike mora pora jinda kori dise.
