Romerne 4
1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
Aa ino ty hataon-tika te nioni’ i Abraàme raentika am-bata’e?
2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
fa naho o fimanea’eo ty nañavàntañe i Abraàme, le amam-pisengea’e re, fe tsy añatrefan’ Añahare.
3 Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.‟
Ino ty tsarae’ o Sokitse Masiñeoo? Natokisa’ i Abraàme t’i Andrianañahare vaho nivolilian-ko havantañañe.
4 Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
Ie mitoroñe t’indaty, le tsy atao falalàñe ty tambe’e fa zo’e.
5 den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
Fe amy tsy mitoroñe fa miato amy Mpañavantañe ty tsy aman-Kàkeiy, le volilieñe ho havantaña’e i fatokisa’ey.
6 ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
Hambañe amy tsarae’ i Davide ty haeha’ ondaty vinolilin’ Añahare ho vantañe tsy ty amy fitoroña’ey:
7 „Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
Haha o nafahan-kakeoo, naho o aman-tahiñe kinolopokeo.
8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.‟
Haha t’indaty tsy anaña’ Iehovà hakeo.
9 Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
O sinavatseo avao hao ro haha, ke o tsy sinavatseo ka? amy nataon-tika te nivolilieñe ho havantañañe amy Abraàme i fatokisa’ey.
10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
Akore ty namoliliañe aze? Ie fa sinavatse hao, ke ie mbe tsi-afa-boy. Toe ie tsy nisavatse naho mbe tsi-tinampake!
11 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
Aa le rinambe’e ho viloñe i savatsey; ho voli-fitombo’ i havantañam-patokisa’ey, ie mbe tsy niafa-boiñey. Toly ndra ie ty rae’ o mpiato tsy sinavatseo, hamoliliañe iareo ho vantañe.
12 og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
Ie ka ty rae’ o sinavatseo, tsy o niafa-boiñeo avao fa o mañavelo amy fatokisa’ i Abraàme raen-tikañey t’ie mbe tsy nisavareñeo.
13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
Tsy añamy Hake fa amy havantañam-patokisañey ty nampitamañe i Abraàme naho o tarira’eo t’ie ty handova ty voatse toy.
14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
Fa naho ty mpimane Hake ro mpandova le tsy vara ty fatokisañe vaho kòake ty fitamàñe.
15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
Toe minday lafa t’i Hake, fe naho tsy eo lily, tsy eo zehatse.
16 Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
Ie amy zao, le fatokisañe añamy fatarihañey, hamenteañe ty nampitamañe ze hene tariratse, tsy ze amy Hàke avao, fa amo mpitrao-patokisañe amy Abrahàmeo ka, ie raen-tikañe iaby,
17 (som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader‟), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
(Fa hoe ty pinatetse: Fa nanoeko raem-pifeheañe maro irehe) ie añatrefa’ i natokisa’ey, i Andrianañahare mameloñe o nihomakeo vaho mikanjy o raha tsy eoo ho eoy.
18 Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være; ‟
Ie ho nilesa ty fisalala’e, mb’e niantofa’e i nampitamañey, t’ie ho raem-pifeheañe maro, ty amy nitsaraeñe ama’ey, te: Ho mira amy zay o tarira’oo.
19 og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
Tsy nimokotse i fatokisa’ey, tsy hinao’e i sandri’e fa hihomakey—ie niha-zato taoñe—naho ty hamodoa’ ty trañon’ ana’ i Sarae;
20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
tsy niankanie’e an-tsi-fatokisañe i nampitaman’ Añaharey, fe nihafatratse am-patokisañe, nandrenge an’ Andrianañahare;
21 og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
ie niantoke do’e te lefen’ Añahare ty hahafonitse i tsinara’ey
22 Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
le vinolily ho havantañañe ama’e.
23 Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
Ie amy zao, tsy ie avao ty nanokirañe te vinolily ho ama’e,
24 men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
fa ho volilieñe ka tika mpiato amy nampitroatse Iesoà Talèn-tika an-kavilasiy;
25 ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
ie nasese ty amo hakeon-tikañeo vaho natroatse hañavantañe an-tika.
