< Romerne 15 >

1 Men vi, som ere stærke, bør bære de svages Skrøbeligheder og ikke være os selv til Behag.
Acunakyase, mi jumnak üng mi dämkie naw, mimäta dawnak däk käh mi sui u lü, kthangcekiea phüih pi mi jah phüihpüi vai u.
2 Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, til Opbyggelse.
Jumeiki khyang kceea kyäpnak vai ja ami dawnak vai mi teng u lü jumnak üng mi jah sawngsa vai u.
3 Thi ogsaa Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er skrevet: „Deres Forhaanelser, som haane dig, ere faldne paa mig.‟
Khritaw naw pi amäta a dawnak vai am sui, “Nang ni ksenakiea ksenak cun, keia khana kya lawki” tia Cangcim üng ng’yuki.
4 Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Haabet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.
Cangcim üng vekie cun, mimi naw mlungsaünak ja mlungüpnak üngkhyüh äpeinak mi yah vaia acune naw jah mthei khaia ng’yukie ni.
5 Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,
Nangmi cun mlungmsaünak ja mlungüpnaka phungnu Pamhnam naw mlungkaw mat am Khritaw Jesuha ngneisaka kba nami xüngsei khaia,
6 for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.
mi Bawipa Jesuh Khritawa Pa ja Pamhnam cun a yüma mlungkaw mat am nami mküimto khaie ni.
7 Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogsaa Kristus har taget sig af os, til Guds Ære.
Khritaw naw a ning jah dokhama kba Pamhnama hlüngtainak vaia mat ja mat dokhamei ua.
8 Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskaarne for Guds Sanddruheds Skyld for at stadfæste Forjættelserne til Fædrene;
Ning jah mtheh veng, Khritawa sak üng a bilawh hin Judahea phäh kya lü Pamhnam hin sitihki. Ami pupaea veia a jah peta khyütam cun akcanga kümkawi lawsaki,
9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som der er skrevet: „Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn.‟
Khyangmjükcee naw Pamhnama mpyeneinak mhlünmtai law khawh khaie. Acunakyase, Cangcim üng, “Acunakyase, Khyangmjükceea ksunga ning mhlünmtai lü mküimtonak ng’äi ka mcuk khai” a ti.
10 Og atter siges der: „Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!‟
A pyen be tü ta, “Khyangmjükcee aw Pamhnama khyange am atänga jekyai ua” a ti.
11 Og atter: „Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham.‟
Acun käna, “Khyangmjükce naküt naw Bawipa mküimto ua, khyang avan naw mküimto ua” a ti.
12 Og atter siger Esajas: „Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; paa ham skulle Hedninger haabe.‟
Acun käna Hesajah naw, “Jisea ngsawn po law khai, ani Khyangmjükcee jah uk law khai, ani üng äpeinak ta law khaie.”
13 Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —
Ngmüimkhya Ngcima johit am nami äpeinak adäm law vaia Pamhnam nami jumnak üng äpeinaka phungnu Pamhnam naw jekyainak ja dimdeihnak üng ning jah kbe se.
14 Men ogsaa jeg, mine Brødre! har selv den Forvisning om eder, at I ogsaa selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til ogsaa at paaminde hverandre.
Acunüng, ka püie aw, dawkyanak am bebang u lü, avan nami ksingkia kyase, mat ja mat mtheimkhawngei ua.
15 Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at paaminde eder paa Grund af den Naade, som er given mig fra Gud
Cunsepi, Pamhnam naw bäkhäknak a na pet cun ling lü, avan üng ka ning jah mtheh hlü be tüa phäh ka ning jah yuk law ni.
16 til iblandt Hedningerne at være en Kristi Jesu Offertjener, der som Præst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne maa blive et velbehageligt Offer, helliget ved den Helligaand.
Acun cun, Khyangmjükceea veia Pamhnam üngka thangkdaw cun ktaiyüa nghnün üng pyen veng, Khritaw Jesuha khut bikia ka kyanak vaia kyaki; Ngmüikhya Ngcim naw Khyangmjükceea bilawh cun Pamhnama phäha ngcimsaki ni.
17 Saaledes har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste for Gud.
Acunakyase, Khritaw Jesuh am yüm mat lü Pamhnama khut bi hin ka awcahnak vai veki.
18 Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, som Kristus ikke har udført ved mig til at virke Hedningers Lydighed, ved Ord og Handling,
Khritaw naw kei üngkhyüh khut bi lü khyangmjükcee jah cehpüi lü Pamhnama pyen ami ngjak vaia mawng däk ni lingnak am ka pyen. Ahin cun ngthu ja khutbinak am pi kyase,
19 ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds Aands Kraft, saa at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har til fulde forkyndt Kristi Evangelium;
müncamkse ja cäicatnake am pi kyase, Pamhnama Ngmüimkhya johit üng pi kyase acun am ni a bilawh. Jerusalem üngkhyüh Ilurihkon däa cit hü lü Khritawa mawng Thangkdaw ka sang hüki
20 dog saaledes, at jeg sætter min Ære i at forkynde Evangeliet ikke der, hvor Kristus er nævnet, for at jeg ikke skal bygge paa en andens Grundvold,
Acukba, khyang kce naw a süma lung khana, lung am mdün veng. Khritawa ngming am ami ngjaknak hama hnüna thangkdaw ka sang hü vaia ni ka bü.
21 men, som der er skrevet: „De, for hvem der ikke blev kundgjort om ham, skulle se, og de, som ikke have hørt, skulle forstaa.‟
Acuna mäiha Cangcim üng, “Ngthu am ngja khawikie naw hmu u lü am ngja khawikie naw ksing khaie” tia pyenki.
22 Derfor er jeg ogsaa de mange Gange bleven forhindret i at komme til eder.
Acunakyase, nami veia am ka law thei khaia na khamki veki ni.
23 Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange Aar har haft Længsel efter at komme til eder,
Tuhkbäih cun hina khaw üngka khüinak ka kpäng ni, kum khawvei nami veia ka law khaia ka ngtün pängkia pi kyase,
24 vil jeg, naar jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg haaber at se eder paa Gennemrejsen og af eder at blive befordret derhen, naar jeg først i nogen Maade er bleven tilfredsstillet hos eder.
Spaina ka ceh naküt üng ka ceh lama ka ning ja hmu law pah khaia ngai veng; nami veia law lü ka jekyai käna, ka cehnak thei vaia nami na kpüi khaia ngai veng.
25 Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige.
Tuhkbäih cun Pamhnama khyange ka jah khüih khaia, Jerusalem mlüha ka cit ma khaia kya ve.
26 Thi Makedonien og Akaja have fundet Glæde i at gøre et Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem.
Isetiakyaküng, Maketawniha hne ja Akaijah hnea sangcime naw Jerusalem mlüha veki Pamhnama khyange ksunga mpyenksekiea phäh petmsawtnak am jah kuei vaia mkhyahkie.
27 De have nemlig fundet Glæde deri, og de ere deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines aandelige Goder, da ere de ogsaa skyldige at tjene dem med de timelige.
Amimi jah kuei vaia amimäte naw mkhyahki ni; Judahe naw Khyangmjükcee cun ngmüimkhya lam ami jah yümpüi üng, khawmdek khawhthem am ami jah kuei be vai cun ami mta kung ni.
28 Naar jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem, vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien.
Acunakyase, acuna khut cun kpäng lü, ngui jah mhjum lü Spaina ka ceh sawa ka ning jah hmu law pah khai.
29 Men jeg ved, at naar jeg kommer til eder, skal jeg komme med Kristi Velsignelses Fylde.
Acunüng, nami veia ka law üng Khritawa dawkyanak am bebang lü ka law khai tia ka ksingki.
30 Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herre Jesus Kristus og ved Aandens Kærlighed til med mig at stride i eders Bønner for mig til Gud,
Ka püie aw, ka phäha Pamhnama vei angläta nami na ktaiyüpüi vaia mi Bawipa Jesuh Khritaw ja Ngmüimkhya a jah pet mhläkphyanak am ning jah nghui na veng.
31 for at jeg maa udfries fra de genstridige i Judæa, og mit Ærinde til Jerusalem maa blive de hellige kærkomment,
Am jumeikie Judahea ksunga Pamhnam naw a na yung vai ja Jerusalema ka bilawhe Pamhnama khyange naw ami dokham khawh vaia na ktaiyü pet ua.
32 for at jeg kan komme til eder med Glæde, ved Guds Villie, og vederkvæges med eder.
Pamhnam naw hlüei üng ta jekyainak am ka law khai, ka lawnak vai cun atänga ktha mi yahnak vai ni.
33 Men Fredens Gud være med eder alle! Amen.
Dimyenaka phung Pamhnam naw ning ja ve püi nglät se. Amen.

< Romerne 15 >