Romerne 13

1 Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud,

Hagi kamani vahe'mokizmi agorga ana mikomota anteramita manigahune. Na'ankure miko hanavea Anumzamofontegati e'neankino, Anumzamo'ma hankavea kamani vahe'mokizmia zamige'za fore hu'za mani'naze.

2 saa at den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstaar Guds Ordning; men de, som modstaa, skulle faa deres Dom.

Hu'negu iza'o kamani vahe'ma ha'rentesimo'a, Anumzamofo trake ha'renteankino, ana knazana agra'a erigahie.

3 Thi de styrende ere ikke en Skræk for den gode Gerning, men for den onde. Men vil du være uden Frygt for Øvrigheden, saa gør det gode, og du skal faa Ros af den.

Na'ankure kamani vahe'ma mani'nazana, fatgo zama haza vahe zamazeri korera nosaze. Hianagi kefozama haza vahe zamazeri korera nehaze. Kamani vahe'ma kore huozmantesue hanunka, fatgo kavukva nehuge'za, kazeri antesga hiho.

4 Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde.

Kamani vahe'ma mani'nazana tamagri knare zanku huzmantege'za mani'nazanki'za, Anumzamofo eri'za vahere. Hianagi kagrama hazenkema nehanunka, korera hugahane. Na'ankure zamagra hazenkema hanaza vahe'mokizmi, knomazamino zamazeri fatgohu hankavea eri'naze, kano zamiza zamazeri fatgo hanaza agafare, Anumzamo'a zmantege'za mani'naze.

5 Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens.

E'ina hu'negu kamani vahe'mokizmi zmagorgama mani'zamo'a knare hu'ne. Hianagi zmaheno zamazeri ante fatgo huzankukerompage, tagra'a tagu'tagesafina fatgo'za nehune huta antahigahune.

6 Derfor betale I jo ogsaa Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som just tage Vare paa dette.

Ama ana agafare takisi zagoa miza nehune. Na'ankure kamani vahera Anumzamofo eri'za vahe mani'naze. Hakare'a knazupa zamagra vahe'ma kvagrizmante eri'za enerize.

7 Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.

Hagi ana miko vahe'mokizmi zama eri'nesaza zana eteta zamiho, takisi zagoma zamiho hunesizana neminka, fenoma mizasenante takesi zago miza hiho hanageta miza nehuta, kore huzmanteho hu'nesaza vahera, kore hunezmanteta, ra zamagi zamiho hu'nesia vahera, ra zamagi zamiho.

8 Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.

Atrenkeno nofima hu'zamo'a tamagripina omaneno, hagi rumokizmi zamavesinte nofimoke tamagripina meno. Na'ankure tva'ontamirema nemanizamokizmigu avesintezamo'a, kasegemoma hu'nea ke amage ante fatgo nehie.

9 Thi det: „Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke begære, ‟ og hvilket andet Bud der er, det sammenfattes i dette Ord: „Du skal elske din Næste som dig selv.‟

Na'ankure kasegefina amanage hu'ne, Ru vene a'enena monko'zana osuo, Vahera zamahe ofrio, kumzafa oso, vahe zantera keganunu osuo hu'ne. (Eks-Ati 20:13-17) Hagi ruga'a kasegemo'za ama magoke kasegefi me'naze. E'i ana kasegemo huno, Kagragu'ma kavesi negantanankna hunka, tava'onkare maninesimofona avesinto hu'ne. (Lev-Pri 19:13)

10 Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.

Tava'onte'ma mani'namokizmi avesintezamo'a havizana omnene. E'i ana hu'negu vahe'ma zamesinte'zamo'a kasege eri knare nehie.

11 Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er paa Tide, at I skulle staa op af Søvne; thi nu er vor Frelse nærmere, end da vi bleve troende.

Tamagra ama anahu tamavutamava hiho, na'ankure tamagra antahinaze, menina knamo'a kofa hu'nefi mani'nonanki, masenazafintira otiho. Na'ankure tahokeno tavrezamo'a, tagu'ama rukrehema hunontetima amare'ma ehanatiana, hago menina erava'o nehie.

12 Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær. Lader os derfor aflægge Mørkets Gerninger og iføre os Lysets Vaaben;

Hanizamo'a kofta huno vagaresigeno, masama fore'ma hania zamo'a kofta hu'ne. Ana hu'negu hanizamofo avu'ava zama nehu'na zana netreta, masamofo ha' kukena hanune.

13 lader os vandre sømmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik, ikke i Løsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;

Ana hu'negu masare'ma nehazankna huta knare tavutava nehuta, hanizamofo muse zampina omanita, aka tina oneta neginagi osuta, monko'zana nosuta, monko avu'ava hu'zampina omanita, mago rimpa osu avu'ava zampinena omanita kanive oreho.

14 men ifører eder den Herre Jesus Kristus, og drager ikke Omsorg for Kødet, saa Begæringer vækkes!

Hu'neanagi atrenkeno, Ramo, Jisas Kraisi tamagripina mani'neno, kefozama hu tamavesizana eri atreno.