< Romerne 13 >

1 Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud,
LET every soul be subject to the superior powers: for there is no power but from God; the existing powers are appointed by God.
2 saa at den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstaar Guds Ordning; men de, som modstaa, skulle faa deres Dom.
Wherefore he that sets himself against authority, resists the ordinance of God: and they who resist shall receive to themselves condemnation.
3 Thi de styrende ere ikke en Skræk for den gode Gerning, men for den onde. Men vil du være uden Frygt for Øvrigheden, saa gør det gode, og du skal faa Ros af den.
For rulers are not a terror to good works, but to evil. Wilt thou then not be afraid of the power? Do that which is good, and thou shalt have praise from it:
4 Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde.
for he is the minister of God to thee for good. But if thou doest that which is evil, tremble! for he beareth not the sword in vain: for he is the minister of God, an avenger to inflict wrath on him that practises what is evil.
5 Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens.
Wherefore there is a necessity for being in subjection, not only for fear of wrath, but also for conscience sake.
6 Derfor betale I jo ogsaa Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som just tage Vare paa dette.
For on this account pay ye taxes also: for they are God’s ministers, continually employed on this very service.
7 Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.
Render therefore to all their dues: tribute to whom tribute is due, custom to whom custom, fear to whom fear, honour to whom honour.
8 Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.
Owe no man any thing, but to love one another: for he that loveth another hath fulfilled the law.
9 Thi det: „Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke begære,” og hvilket andet Bud der er, det sammenfattes i dette Ord: „Du skal elske din Næste som dig selv.”
For this, Thou shalt not commit adultery, Thou shalt do no murder, Thou shalt not steal, Thou shalt not bear false witness, Thou shalt not covet; and if there be any other commandment, it is comprised in this word, even in this, Thou shalt love thy neighbour as thyself.
10 Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.
Love doeth no ill to a neighbour; the fulfilment therefore of the law is love.
11 Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er paa Tide, at I skulle staa op af Søvne; thi nu er vor Frelse nærmere, end da vi bleve troende.
And thus do, knowing the time; for the hour is come that we should awake from sleep, for now our salvation is nearer than when we believed.
12 Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær. Lader os derfor aflægge Mørkets Gerninger og iføre os Lysets Vaaben;
The night is far advanced, the day approaches: let us therefore put off the works of darkness, and let us put on the armour of light.
13 lader os vandre sømmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik, ikke i Løsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;
Let us walk becomingly as in the face of day, not in revels and drunkenness, not in impurities and wantonness, not in strife and envy.
14 men ifører eder den Herre Jesus Kristus, og drager ikke Omsorg for Kødet, saa Begæringer vækkes!
But put ye on the Lord Jesus Christ, and make not provision for the flesh, to gratify its passions.

< Romerne 13 >