Romerne 12
1 Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.
Aa le osiheko nahareo, ry longo, ami’ty fiferenaiñan’ Añahare; ty hibanabana ty sandri’ areo ho sorom-beloñe, miavake naho mañeva an’ Andrianañahare, izay ty fitoroñañe sazo anahareo.
2 Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne. (aiōn g165)
Ko mitsikombe ty voatse toy, fa miovà ami’ty fañavaoam-betsevetse, hamentea’ areo ty satrin’ arofon’ Añahare soa naho mahafale vaho fonitse. (aiōn g165)
3 Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal.
Fa amy falalàñe natolots’ ahiy, le taroñeko ama’ areo iaby, t’ie tsy hihaboke hilala mandikoatse ty evà’e, fa sambe mimane faharendrehañe migahiñe ty amy fatokisañe nandivan’ Añahare ama’e.
4 Thi ligesom vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning,
Ampanahafeñe aman-tika, te maro ty mpitraoke an-tsandriñe raike ao, fe tsy hambam-pitoloñañe o mpitraoke iabio;
5 saaledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer.
hoe izay ka tika maro ro fañòva raike amy Norizañey, sindre mifampipiteke,
6 Men efterdi vi have forskellige Naadegaver efter den Naade, som er given os, det være sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro;
naho songa aman-dravoravo ankafankafa ty amy falalàñe nitolorañe: he fitokiañe, tsahatse ty fatokisa’e,
7 eller en Tjeneste, da lader os tage Vare paa Tjenesten; eller om nogen lærer, paa Lærergerningen;
ke fitoloñañe ty amy fitoroña’ey; ie mpañoke le amy fañòha’ey;
8 eller om nogen formaner, paa Formaningen; den, som uddeler, gøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som øver Barmhjertighed, gøre det med Glæde!
ie mpañosike le amy fañosiha’ey, ie mpanolotse le am-patarihañe; ie mpifehe le am-pahimbañañe; ie mpiferenaiñe le an-kaehake.
9 Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;
Ehe te ho po-pamañahiañe o fikokoañeo; hejeo ty raty, vontitiro ty soa;
10 værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!
Mifampipiteha am-pifampilongoañe; mifampiambanea am-piasiañe.
11 Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
Ko milealea am-pilozohañe, mirebarebà an-troke, toroño t’i Talè.
12 værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!
Mirebeha am-pitamàñe; mifeaha an-kaloviloviañe, mifahara an-kalaly;
13 Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind paa Gæstfrihed!
mandivà amy ze paia’ o noro’eo; le mampihova ambahiny.
14 Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner, og forbander ikke!
Tatao o mampisoañe anahareo; tsipezo rano fa ko mañinje.
15 Glæder eder med de glade, og græder med de grædende!
Itraofo rebeke o mirebekeo, iharò rovetse o mirovetseo,
16 Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!
Songa miharoa rehake; ko mibokenabokenake fa itraofo o mavomavoo, vaho ko mieva hilala.
17 Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind paa, hvad der er godt for alle Menneskers Aasyn!
Ko valean-draty ty raty ndra aman’ ia’ia. Imaneo ty soa am-pivazohoa’ ze hene ondaty.
18 Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker!
Naho mete, amy ze lefe’o, le mifampilongoa am’ ondaty iabio.
19 Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.‟
O roañetse, ko mamale fate, fa mañivaha ho amy haviñera’e, fa hoe ty pinatetse: ahiko ty vale-fate, izaho ro hañavake. hoe t’i Talè.
20 Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du gør dette, vil du samle gloende Kul paa hans Hoved.
Tovo’e: Naho saliko i rafelahi’oy, anjotsò; ie taliñiereñe, fahano rano; ie anoe’o izay, ro amotrea’o vaen’ afo mibela añambone’e eo.
21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!
Ko milesa ami’ty haratiañe, fa gioho ami’ty soa ty raty.
