Romerne 12
1 Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.
Therfore, britheren, Y biseche you bi the mercy of God, that ye yyue youre bodies a lyuynge sacrifice, hooli, plesynge to God, and youre seruyse resonable.
2 Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne. (aiōn g165)
And nyle ye be confourmyd to this world, but be ye reformed in newnesse of youre wit, that ye preue which is the wille of God, good, and wel plesynge, and parfit. (aiōn g165)
3 Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal.
For Y seie, bi the grace that is youun to me, to alle that ben among you, that ye sauere no more than it bihoueth to sauere, but for to sauere to sobrenesse; and to ech man, as God hath departid the mesure of feith.
4 Thi ligesom vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning,
For as in o bodi we han many membris, but alle the membris han not the same dede;
5 saaledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer.
so we many ben o bodi in Crist, and eche ben membris oon of anothir.
6 Men efterdi vi have forskellige Naadegaver efter den Naade, som er given os, det være sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro;
Therfor we that han yiftis dyuersynge, aftir the grace that is youun to vs,
7 eller en Tjeneste, da lader os tage Vare paa Tjenesten; eller om nogen lærer, paa Lærergerningen;
ethir prophecie, aftir the resoun of feith; ethir seruise, in mynystryng; ether he that techith, in techyng;
8 eller om nogen formaner, paa Formaningen; den, som uddeler, gøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som øver Barmhjertighed, gøre det med Glæde!
he that stirith softli, in monestyng; he that yyueth, in symplenesse; he that is souereyn, in bisynesse; he that hath merci, in gladnesse.
9 Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;
Loue with outen feynyng, hatynge yuel, drawynge to good;
10 værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!
louynge togidere the charite of britherhod. Eche come bifore to worschipen othere;
11 Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
not slow in bisynesse, feruent in spirit, seruynge to the Lord,
12 værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!
ioiynge in hope, pacient in tribulacioun, bisy in preier,
13 Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind paa Gæstfrihed!
yyuynge good to the nedis of seyntis, kepynge hospitalite.
14 Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner, og forbander ikke!
Blesse ye men that pursuen you; blesse ye, and nyle ye curse;
15 Glæder eder med de glade, og græder med de grædende!
for to ioye with men that ioyen, for to wepe with men that wepen.
16 Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!
Fele ye the same thing togidere; not sauerynge heiy thingis, but consentynge to meke thingis. Nile ye be prudent anentis you silf;
17 Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind paa, hvad der er godt for alle Menneskers Aasyn!
to no man yeldynge yuel for yuel, but purueye ye good thingis, not oneli bifor God, but also bifor alle men.
18 Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker!
If it may be don, that that is of you, haue ye pees with alle men.
19 Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.”
Ye moost dere britheren, not defendynge you silf, but yyue ye place to wraththe; for it is writun, The Lord seith, To me veniaunce, and Y schal yelde.
20 Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du gør dette, vil du samle gloende Kul paa hans Hoved.
But if thin enemy hungrith, fede thou hym; if he thirstith, yyue thou drynke to hym; for thou doynge this thing schalt gidere togidere colis on his heed.
21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!
Nyle thou be ouercomun of yuel, but ouercome thou yuel bi good.
