Romerne 11
1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit Folk? Det være langt fra! Thi ogsaa jeg er en Israelit, af Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
Histin Xoossi dereta yegi agidee? Gaada ta oychays; Muleka agibeyna; takka ta baggara Biniyame zarike, Abirame zereth gidida Isiraa7eele asakko.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
Xoossi koyrope ba erida dereza yegibeyna. Elasay Isiraa7eele nayta bolla motoy Xoossakko wozigi shishshidakone geesha maxaafay iza gishshi ay gizakone inte eriketii?
3 „Herre! dine Profeter have de ihjelslaaet, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv.”
“Godo! istti ne nabeta wodhida. nees yarishizasoka lallida. Qasse tani tarka atadis. Tanaka wodhana geetes.
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham? „Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Baal.”
Xoossi isttas hizgi zaarides “Ba7alle geeteiza Eeqas goynonttayta laapun shihi asi taas ashshadis.”
5 Saaledes er der da ogsaa i den nærværende Tid blevet en Levning som et Naades-Udvalg.
Hessa malaka ha7i ha wodezanika Xoossa kiyatethan Isiraa7eele asape dooreti attida guuthati deetes.
6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade.
Histtin hessi Xoossa kiyatethan gidiko asa oothon gidena. Asa oothon gididaakko Xoossa kiyateth, kiyateh gidena.
7 Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, har det ikke opnaaet, men Udvalget har opnaaet det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
Histin ay gaanee? Isiraa7eele nayti loo7ethi koydayssa demmibeyttena. Xoossan dooretidayti gidiko demmida. Haniko attidayta wozinay muumides.
8 som der er skrevet: „Gud gav dem en Sløvheds Aand, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag.”
Kase “Istta ayfey xeelontta mala, istta hayitheyka siyontta mala Xoossi hanno ha gallasiyo gakanaas isttas doccisiza ayana immides” geeteti geesha maxaafan xaafetida malakko.
9 Og David siger: „Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
Dawiteykka “Istta maaday istta oykiza narixa gido; Istta dhuphizazine qixate gido.
10 deres Øjne vorde formørkede, saa de ikke se, og bøj altid deres Ryg!”
Istta ayfey xeellofo goozzeto; Istta zokkoy medhinas kuuno” gides.
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
Aner qasse ta zaara oychays, Isiraa7eele asay nam77antho kunddethafe dendanee? dendana. harappeka Isiraa7eele nayta qanatisana gishshi istta mooro gaason atotethi hankko deretas gakkides.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
Gido attin qasse istta hanko dere asas anjjo gidides. Istta kunidethika qasse hanko deretas anjjo gidiko istti simmi attidakko ay mala gita anjjo gidandeeshin!
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For saa vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
Hankko Dere asazo, ta intes yootays, ta hanko dere asas kiittetidade gidida gishshi ta oothoza ta minnada polana.
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
Hessikka ta bagga asati minidatana mala denithethada isttafe guutha asata ashshanaas ufaysan oothays.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
Xoossi istta aggida hanko dere asay Xoossara giigikko Xoossi Isiraa7eele nayta zaaridi ekkiza wode intes aazi hanazi milattizee? Hessa guusi “hayqqope dendides” guusa malakko.
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det ogsaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogsaa.
Koyro bukasoy loo7o gidikko hanko izappe oothetizaas wurikka loo7okko. Hessaththoka issi miththa xaphphoy loo7o gidikko hanmkko iza bolla diza hanigetikka loo7o gideetes.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
Keththa dan77on diza miththa hangista malati inte meqqi wodhdhin hankko woran diza miththata milatiza hankko dere asati inte olla gididi inte haaronne inte anjjo shaaki ekkizadentta gidikko;
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
Heyta he meqqi wodhdhida hangista bolla othoretofa. inte istta bolla otoretiko qasse hanno wozinan wothite. He miththaa tookiday nena gidaka. miththay nena tookides attin.
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
Histinko “He hanigeti meqqi wodhdhiday nuni istta olla gelana malakko” gontta agekista.
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du staar ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
Tumu gidista shin istti meqiday ammano paceppe denididayssankko. Inteka ammanon eqidista. Babbite attin otoretofite.
21 Thi naar Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
Xoossi koyrope diza hanigistas michetonttade gidiko inteskka michetena.
22 Saa se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal ogsaa du afhugges.
Hessa gishshi Xoossa kiyatethine iza menxxe iittatetha ane xeella. Iza menxxe iittethay kunididayta bollakko. Iza kiyatethay qasse inte iza qadhetetha garisan diza wode gakanaas xalalakko. Hessi baynida aggiko intekka qanixistana.
23 Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
Istti ammanontta minni eqidasope simmiko kase beso simmi gelana. Xoossika istta zarisi gelithana danida7ees.
24 Thi naar du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
Inte bazo miththafe qanixettida kase inte medhetethafe gidontta loo7o miththan inte gelana danida7iko koyrope ba medhetetha hanigista gididayti heyti kase iza bolla diza miththan simmi geloy isttas waani hanenee?
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
Ta ishato, inte ciincca asi gididayssa intes milatontta mala hayssa gido xuura yooza inte erontta attana mala ta koyke. Hesikka hiniko dere asape xeygetidayti wuri ammanana gakanaas Isiraa7eele nayta wozinay muumides.
26 og saa skal hele Israel frelses, som der er skrevet: „Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
Hessa gishshi Isiraa7eele nayti wurikka attana. “Ashshizadey Xiyonepe yaana; Yaqobepeka iittateth digana.
27 og dette er min Pagt med dem, naar jeg borttager deres Synder.”
Tni istta nagara wursa dhayssidape guye ta isttara caaqon geliza qaalay hessako. geetetidi kase geesha maxaafan xaafettida mala handes.
28 Efter Evangeliet ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
Intes hanko deretas Mishiracho qaalay gakana mala Isiraa7eele nayti Xoossan ixettida asi gidida. Gidikokka kase dooro mala gidiko ba Aawata baggara istti dosettidaytakko.
29 thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
Xoossi dooridappene ba kiyateth immmidape guye ba oothida miishan simmidi handattena.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
Inteka kase azazetonttaytako. Istti azazetontta ixxin ha7i intena maaridayssatho
31 saaledes bleve ogsaa disse nu ulydige, for at ogsaa de maatte faa Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
Xoossi Intena maarida geedon isttika maaristana mala ha7i azazetonttayta gidida.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
Xoossi wursika maaranas asi wuriska azazetontta mala goridides. (eleēsē g1653)
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
Xoossa cinccatethine iza erateth ay mala ciimma! Iza priday ay malakone paacetena. Izi adhida geedoyka eretena.
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Raadgiver?
“Goda wozina eriday oonee? Izas zore immiday oonee?”
35 eller hvem gav ham først, saa at der skulde gives ham Gengæld derfor?
Xoossi zaari immana mala izas tal77e immiday oonee?
