< Romerne 11 >
1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit Folk? Det være langt fra! Thi ogsaa jeg er en Israelit, af Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
Then I say, Did God cast away his people? it could not be so. For I am indeed an Israelite, of the seed of Abraham, of the tribe of Benjamin.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
God did not cast away his people whom he foreknew. Do you not know what the scripture says in Elijah, how he makes intercession to God against Israel?
3 „Herre! dine Profeter have de ihjelslaaet, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv.”
Lord, they have slain thy prophets, they have digged down thine altars: and I am left alone, and they are seeking my life.
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham? „Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Baal.”
But what says the answer to him? I have left unto myself seven thousand men, who have not bowed the knee to Baal.
5 Saaledes er der da ogsaa i den nærværende Tid blevet en Levning som et Naades-Udvalg.
Thus then there is even at this time a remnant left according to the election of grace:
6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade.
and if by grace, it is not at all by works: since in that case grace is no more grace.
7 Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, har det ikke opnaaet, men Udvalget har opnaaet det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
What then? Israel did not attain that which he was seeking, but the election obtained it, and the rest were hardened:
8 som der er skrevet: „Gud gav dem en Sløvheds Aand, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag.”
as has been written, God has given them the spirit of slumber, eyes that they should not see, and ears that they should not hear, unto this day.
9 Og David siger: „Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
And David says, Let their table be made a snare, and a trap, and a stumblingblock, and a recompense unto them:
10 deres Øjne vorde formørkede, saa de ikke se, og bøj altid deres Ryg!”
and let their eyes be darkened, that they may not see, and bow down their back always.
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
Then I say; Whether did they stumble that they may fall? it could not be so: but by their fall, salvation came to the Gentiles, in order to provoke them to jealousy.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
But if the fall of them was the riches of the world, and the depletion of them the riches of the Gentiles; how much more their fulness?
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For saa vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
But I speak to you Gentiles. Inasmuch then as I am an apostle of the Gentiles, I glorify my ministry:
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
if perchance I may provoke my flesh, and save some of them.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
For if the casting away of them was the reconciling of the world, what will their reception be, but life from the dead?
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det ogsaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogsaa.
But if the first fruit was holy, the lump is also: if the root was holy, the branches are also.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
And if certain ones of the branches were broken off, and you being a wild olive-tree are grafted in among them, and have become a partaker of the root of the fatness of the olive-tree;
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
boast not against the branches: but if you boast, you are not bearing the root, but the root you.
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
Then you will say, The branches were broken off, that I may be grafted in.
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du staar ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
Beautifully; they were broken off by unbelief, but you stand by faith, Think not high things, but fear.
21 Thi naar Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
For if God spared not the natural branches, neither will he spare you.
22 Saa se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal ogsaa du afhugges.
Then behold the goodness and severity of God: upon those who fell indeed, severity; but upon you the goodness of God, if you may abide in his goodness: since you too may be cut off.
23 Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
But these also, if they may not abide in unbelief, shall be grafted in: for God is able to graft them in again.
24 Thi naar du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
For if you, having been cut off the olive tree which is wild by nature, and contrary to nature were grafted into the good olive tree: how much more shall these, who are the natural branches, be grafted into their own olive tree?
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
I do not wish you to be ignorant, brethren, as to this mystery, in order that you may not he wise with yourselves, that blindness in part has happened unto Israel, until the fulness of the Gentiles may come in;
26 og saa skal hele Israel frelses, som der er skrevet: „Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
and so all Israel shall be saved: as has been written, A leader shall come out of Zion, shall turn ungodliness from Jacob.
27 og dette er min Pagt med dem, naar jeg borttager deres Synder.”
And this is the covenant with me unto them, that I may take away their sins.
28 Efter Evangeliet ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
They are enemies indeed, as touching the gospel, for your sakes: but beloved with reference to election for the sake of the fathers:
29 thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
for the gifts and calling of God are without repentance.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
For as you at one time were disobedient to God, but now you have received mercy through their disobedience,
31 saaledes bleve ogsaa disse nu ulydige, for at ogsaa de maatte faa Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
even also these were now disobedient, in order that through the mercy shown to you they themselves may now also obtain mercy.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē )
For God has shut up all in unbelief, in order that he may have mercy on all. (eleēsē )
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
O the depth of the riches of the wisdom of the knowledge of God! His judgments are unsearchable, and his ways past tracing out.
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Raadgiver?
For who has known the mind of the Lord? who became his counsellor?
35 eller hvem gav ham først, saa at der skulde gives ham Gengæld derfor?
or who has given unto him, and it shall be recompensed unto him again?
36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen. (aiōn )
Because of Him, and through him, and unto him, are all things: to him be glory forever: amen. (aiōn )