Romerne 11
1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit Folk? Det være langt fra! Thi ogsaa jeg er en Israelit, af Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
Aab́ dab neen aatuna, Ik'o bí ashuwotsi juuwera? B́ jamon juweratse! taa ttookon Israe'el ash taane, Abraham naaro wotat Bíniyam jirots taane.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
Ik'o shini b́ marat'ts ashuwotsi juweratse, S'ayn mas'aafo Eliyas jangosh eeg bíettsok'o gawatsteya? Dab Eliyas Israe'el ashuwotsi Ik' shinatse awuk'o ett b́ s'aamitsok'o danatsteya?
3 „Herre! dine Profeter have de ihjelslaaet, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv.‟
Manoor Eliyas «Doonzono! nebiyiwotsi úd'rne wosh t'intseyiru t'arap'ezono gaakrne, ts'uziye oori, taano úd'oshe bogeyiri» etre b́ teshi.
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham? „Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Baal.‟
Ernmó Ik'o eega ettniya bísh bíaani? «Ba'ali eteets dozets ik'osh tuk'umalerawo shawat kúm ashuwotsi ttokish ooridek're» etre bísha.
5 Saaledes er der da ogsaa i den nærværende Tid blevet en Levning som et Naades-Udvalg.
And dúranatse b́wotsiyal, s'aaton marat'ere ortsuwots muk' Israe'el ashuwots fa'ane.
6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade.
Marat'onwere s'aaton b́ wotiyal finonaliye etee, finon b́ wotiyal, s'aato s'aat b́ woto orerere etee.
7 Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, har det ikke opnaaet, men Udvalget har opnaaet det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
Eahe b́ k'awuntso eebi b́wotiti? Esra'el ashuwots bogetso datsatsno, marat'etswotsmó bo geyiruwo daatsrne, oortsuwotsmó bo maac'o bokup'i.
8 som der er skrevet: „Gud gav dem en Sløvheds Aand, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag.‟
Hanuwere «Ik'o bo nibo b́ dúngiyi, mansh eshe hambetsish b́ borfetso bo ááwo be'atse, boowazonuwere shiyatse» ett guut'etsok'one.
9 Og David siger: „Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
Dawitwere, «Bomishi maronu detset kambo, dikit gop'o wotar boon kic'ituwe! bofiniru gond fino botokats boree!
10 deres Øjne vorde formørkede, saa de ikke se, og bøj altid deres Ryg!‟
Bo ááwo b́ be'awok'o t'aluwowe, bojik'o gond bek'on jam aawo k'urowe» etre.
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
Aab́ aani neen aatuna, ayhudiyots bodihi aani boturawok'o wotatniya? Mank'owaliye! ernmó ayhudiyots gondo bo fintsi jangosh Ayhudi woterawwots kasho bodaatsi, han b́wotiye ayhudiyots Ayhudi woterawwotsi bo ookoritwok'o woshoshe.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
Ayhudiyots gond fino dats jamosh deero datsire, bodiho Ik' ash woterawotssh deero wotere, Ayhudi jamwots bookashink'ee deero awuk'o aye b́wotiyank'oni!
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For saa vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
And nokeewir itsh Ik' ash woterawwotsshe, Ik' ash woterawwotssh wosheetso twottsok'osh t finosh mango taash shiyeetuwe,
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
T meets jag wotts ayhudiwotsi okooriyoshe, mank'onowere daneraka ik ikuwotsi kashiyo falituwe etee.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
Ik'o boon b́ juwoor datsatsi ash k'oshuwots Ik'onton b́ manetka wotiyal Ik'o boon b́ dek'or eeg b́wotituwok'o arefa? Haniyere k'irotse tuwok'oyi etee!
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det ogsaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogsaa.
Ik naari boot'otse shintsotsi kayo S'ayinka wotiyal boot' jamo S'ayinkee b́ wotiti, mank'o mit iko b́s'ap'o S'ayina wotiyal b́ jabwotswere S'ayine bowotiti.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
Worfitsi woyra eteyiru mit jaabo wotts ayhudiyots k'ut'eyar bodihitka wotiyal it boditsi woyiriy mit jaabo wotts Ik' ash woterawwots bo shegro shááto shegrshr weyiri zeyito bítse b́keshiru s'ap'ootse keshiru gaalonat deeron kaytsuwotsi itwotiyakon, b́ jaabwotsats ít'k'ayere.
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
It Ik' ash woterawotso jaabwotsats ít'k'ayere, it it'alomó it jaab mec'ro it wottsosh s'ap'oni itn kuriti bako it b́ s'ap'o kurirwotsi itwoterawok'o dande'ere.
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
Ernmó «Jabúwots tishat bodihi, taa bo beyok tikinditwok'o» etaatne b́ teshi.
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du staar ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
It ettso aree, ernmó bo k'ut'at bojuwe amano bok'aztsosh b́ wottsotse itwere k'up'at it ned'iye itamantsoshe, eshe, shata bako hit'o itn geyiratse.
21 Thi naar Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
Ik'o azeewon jaab wotts ayhudiyotssh maac'o k'ewo b́ k'aziyakon itsh maac'o k'eweratse.
22 Saa se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal ogsaa du afhugges.
Eshe Ik' doowonat Ik' shatiyon aab s'iilere, b́ shatiyonu b́kitsir dihitswotsats b́ wotor b́ doo wotonu b́ kitsir itshee, hanowere b́k'alir b́ dowon k'up'ar it betka wotiyalemó b́ doo itsh wotituwe, kup'o itk'azalomó itwere k'ut'eyarniye it dihiti.
23 Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
Ayhudiyots bo amaniyal yoots bobeyok aanitune, Ik'o yoots bobeyok boon aaniyosh falituwe.
24 Thi naar du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
It Ik' ash woterawwotsmó azeyon boditsi woyiri miti jaabo wotat teshtsuwots it beyokalo worfotsi woyiri mitats tokeyo it faliyakon hanots bo azeyon worfitsi woyiri miti jaabo wotts ayhudiyotsmó yoots bobeyok aanar tokeyo aawuk'oneya boosh b́ maaweeti!
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
Ti eshuwotso! «Danfone» err it'k'ayere itsh tkeewitwo ááshts keewo fa'ee, bíwrer Israe'el ashuwots k'azts woto b́ jamosh b́woterawo Ik' ash Woteraw jamwots s'eenon Ik'ok bowafetsoshe.
26 og saa skal hele Israel frelses, som der er skrevet: „Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
Eshe hank'on Israe'el asha ash jamwots kashitúne. Mansh hank'o ett guut'ere, «Kashituwo S'iyonn weetuwe, Yak'ob naar jamatse gondo wokiituwe,
27 og dette er min Pagt med dem, naar jeg borttager deres Synder.‟
Bomorro boosh t t'afiyor bonton tkindit taaro haniye.»
28 Efter Evangeliet ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
Israe'el ashuwots doo shishiyosh aap'etso dek'o bok'aztsotse, itjangosh it Ik' ash woterawotssh b́dooyish Ik'osh balangaro bowoti, bomarat'ewonmó nihiwots jangats tuutson Ik'o boon shunknee.
29 thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
Ik'o noon marat'de'er b́ deero bí imiyakon b́ k'alts keewumansh b́gawtso woniratse.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
It Ik' ash woterawwots shin Ik'osh alerawwotsiye it teshi, andomó ayhudiyots aleyo bok'aztsotse it Ik' maac' k'ewo it datsi.
31 saaledes bleve ogsaa disse nu ulydige, for at ogsaa de maatte faa Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
It maac' k'ewo it daatstsok'on boowere maac' k'ewo bodatsituwok'o boowere and Ik'osh alerawwotsi woterne.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
Ik'o b́ maac' k'ewo ash jamosh kitsosha ett ash jamwotsi ale k'azon is'k'reroshná. (eleēsē g1653)
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
Ik' gaalona, dani teleefonat danoonúwere awuk'o eene! bí angsho fal bíats boderake, b́ werindonu danerake.
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Raadgiver?
«Ik' hasabiyo danetuwo kone? Bísh iztsi wotituwonmó kone?
35 eller hvem gav ham først, saa at der skulde gives ham Gengæld derfor?
Ik'osh gushituwonat b́ gushitsono dek'etuwo kone?»
