Aabenbaringen 4
1 Derefter saa jeg, og se, der var en Dør aabnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.
Andin mǝn ⱪariwidim, mana, asmanda bir ixik eqiⱪliⱪ turatti. Mǝn tunji ⱪetim angliƣan kanay awaziƣa ohxap ketidiƣan awaz manga: «Bu yaⱪⱪa qiⱪ, sanga bulardin keyin yüz berixi muⱪǝrrǝr bolƣan ixlarni kɵrsitǝy» dedi
2 Straks henryktes jeg i Aanden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad paa Tronen,
wǝ dǝrⱨal mǝn Roⱨning ilkidǝ boldum; mana, ǝrxtǝ bir tǝht, tǝhttǝ bir zat olturatti.
3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.
Tǝhttǝ olturƣuqining ⱪiyapiti yexil ⱪaxtax wǝ ⱪizil kwartsⱪa ohxaytti. Tǝhtning qɵrisini zumrǝttǝk bir ⱨǝsǝn-ⱨüsǝn orap turatti.
4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og paa Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse paa deres Hoveder.
Tǝhtning ǝtrapida yǝnǝ yigirmǝ tɵt tǝht bar idi. Tǝhtlǝrdǝ aⱪ kiyimlǝr bilǝn kiyingǝn, baxliriƣa altun taj taⱪalƣan yigirmǝ tɵt aⱪsaⱪal olturatti.
5 Og fra Tronen udgaar der Lyn og Røster pg Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Aander.
Tǝhttin qaⱪmaⱪlar qeⱪip, türlük awazlar wǝ güldürmamilar anglinip turatti. Tǝhtning aldida yalⱪunlap turƣan yǝttǝ mǝx’ǝl kɵyüp turatti; bular Hudaning yǝttǝ Roⱨi idi.
6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil.
Tǝhtning aldi huddi hrustaldǝk parⱪirap turidiƣan, süzük ǝynǝk dengizdǝk idi. Tǝhtning otturisida wǝ tǝhtning qɵrisidǝ, aldi wǝ kǝyni kɵzlǝr bilǝn tolƣan tɵt ⱨayat mǝhluⱪ turatti.
7 Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.
Birinqi mǝhluⱪ xirƣa, ikkinqi mǝhluⱪ buⱪiƣa ohxaytti. Üqinqi mǝhluⱪning yüzi adǝmning qirayiƣa ohxaytti. Tɵtinqi mǝhluⱪ pǝrwaz ⱪiliwatⱪan bürkütkǝ ohxaytti.
8 Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!
Tɵt ⱨayat mǝhluⱪning ⱨǝrbirining altidin ⱪaniti bar idi; ularning pütün bǝdinining qɵrisi ⱨǝtta iq tǝripimu kɵzlǝr bilǝn tolƣanidi; ular keqǝ-kündüz tohtimay: — «Muⱪǝddǝs, muⱪǝddǝs, muⱪǝddǝstur, Bar bolƣan, ⱨazirmu bar ⱨǝm kǝlgüsidimu Bolƣuqi, Ⱨǝmmigǝ Ⱪadir Pǝrwǝrdigar Huda!» — deyixǝtti.
9 Og naar Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder paa Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, (aiōn g165)
Ⱨayat mǝhluⱪlar tǝhttǝ olturƣan ǝbǝdil’ǝbǝd ⱨayat Bolƣuqini uluƣlap, Uningƣa ⱨɵrmǝt-xǝwkǝt wǝ tǝxǝkkür izⱨar ⱪilƣinida, (aiōn g165)
10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder paa Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lægge deres Kranse ned for Tronen og sige: (aiōn g165)
yigirmǝ tɵt aⱪsaⱪal tǝhttǝ olturƣuqining ayiƣiƣa yiⱪilip ǝbǝdil’ǝbǝd ⱨayat Bolƣuqiƣa bax ⱪoyup sǝjdǝ ⱪilatti, tajlirini tǝhtning aldiƣa taxlap ⱪoyup, mundaⱪ deyixǝtti: — (aiōn g165)
11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at faa Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og paa Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.
«Sǝn, i Pǝrwǝrdigarimiz wǝ Hudayimiz, Xan-xǝrǝp, ⱨɵrmǝt-xɵⱨrǝt wǝ ⱪudrǝtkǝ layiⱪtursǝn. Qünki Ɵzüng ⱨǝmmini yaratting, Ularning ⱨǝmmisi iradǝng bilǝn mǝwjut idi wǝ yaritildi!»
