Aabenbaringen 21
1 Og jeg saa en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere.
To pacoengah van kangtha hoi long kangtha to ka hnuk: hmaloe ih van hoi hmaloe ih long loe anghmat boeh; tuipui doeh om ai boeh.
2 Og jeg saa den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himmelen fra Gud, beredet som en Brud, der er smykket for sin Brudgom.
To pacoengah sava sah nongpata mah a sava hanah amthoep het baktih toengah kamthoep van hoiah angzo tathuk, Sithaw khae ih kaciim vangpui, Jerusalem kangtha to kai, Johan mah ka hnuk.
3 Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud.
Khenah van hoiah, Sithaw ohhaih im loe kaminawk khaeah oh boeh, Anih loe nihcae hoi nawnto om tih boeh, nihcae loe Anih ih kami ah om o tih, Sithaw Angmah roe nihcae hoi nawnto om ueloe, nihcae ih Sithaw ah om tih.
4 Og han skal aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.
Sithaw mah nihcae ih mikkhraetui to huu pae ueloe, duekhaih, palungsethaih, qahhaih hoi nathaih roe om mak ai boeh: kangquem hmuennawk loe laemh o boih boeh, tiah tha hoi hang ih lok to ka thaih.
5 Og han, som sad paa Tronen, sagde: Se, jeg gør alle Ting nye. Og han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere troværdige og sande.
Angraeng tangkhang nuiah anghnu kami mah, Khenah, hmuennawk boih kangtha ah ka sak pan boeh, tiah thuih. Anih mah kai khaeah, Tarik ah: hae loknawk loe oepthoh moe, loktang ah oh, tiah ang naa.
6 Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega, Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den tørstige af Livets Vands Kilde uforskyldt.
Anih mah kai khaeah, Pacoeng boeh! Kai loe Alpha hoi Omega, amtonghaih hoi boenghaih ah ka oh. Tui anghae kami loe hinghaih tuipuek to azom ah ka paek han.
7 Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min Søn.
Pazawk kami mah hmuennawk to toep boih tih; kai loe anih ih Sithaw ah ka oh han, anih loe ka caa ah om tih.
8 Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle Løgnerne, deres Lod skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død. (Limnē Pyr g3041 g4442)
Toe zithaih tawn kaminawk, tang ai kaminawk, panuet thok kaminawk, kami humnawk, tangzat zaw kami hoi zaehaih sah kaminawk, miklet patoh kaminawk, krang bok kaminawk hoi lok amlai kaminawk loe kaat hoi kangqong hmai tuili thungah va tih: hae loe vai hnetto duekhaih ah oh, tiah ang naa. (Limnē Pyr g3041 g4442)
9 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, der vare fulde af de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.
Hnukkhuem koek nathaih sarihto hoiah kakoi, boengloeng sarihto kasin, vankami sarihto thungah maeto mah, kai khaeah, Haeah angzo ah, Tuucaa ih zu, sava sah tangla to kang patuek han, tiah ang naa.
10 Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og højt Bjerg og viste mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen fra Gud
Anih mah kalen parai hoi kasang parai mae ah Muithla hoiah ang caeh haih, van hoiah angzo tathuk, Sithaw khae ih kalen parai vangpui, kaciim Jerusalem to ang patuek,
11 med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste Sten, som krystalklar Jaspissten.
to vangpui loe Sithaw lensawkhaih hoiah koi: Anih aanghaih loe jasper, tiah thuih ih atho kana thlung baktiah oh moe, crystal thlung baktiah amdueng;
12 Den havde en stor og høj Mur; den havde tolv Porte og over Portene tolv Engle og paaskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammers;
to vangpui loe kalen moe, kasang parai tapang to oh, khongkha doeh hatlai hnetto oh, khongkha kruekah vankami hatlai hnetto oh, khongkha kruekah Israel caanawk ih acaeng hatlai hnetto ahmin to angrik:
13 mod Øst tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Porte og mod Vest tre Porte.
ni angzae bangah khongkha thumto; aluek bangah khongkha thumto; aloih bangah khongkha thumto; niduem bangah khongkha thumto oh.
14 Og Stadens Mur havde tolv Grundstene, og paa dem Lammets tolv Apostles tolv Navne.
Vangpui tapang loe thlung hatlai hnetto nuiah sak o, to thlung pongah loe Tuucaa angmah patoeh ih kami hatlai hnetto ahmin to oh.
15 Og han, som talte med mig, havde en Maalestok, et Guldrør, for at han skulde maale Staden og dens Porte og dens Mur.
Kai hoi lok kapae vankami loe vangpui, khongkhanawk hoi tapangnawk tah hanah, sui hoiah sak ih cung maeto to a sinh.
16 Og Staden ligger i Firkant, og dens Længde er lige saa stor som Bredden. Og han maalte Staden med Røret: Tolv Tusinde Stadier; dens Længde, Bredde og Højde ere lige.
Vangpui loe takii palito oh, kasawk hoi kakawk loe anghmong: anih mah tahhaih cung hoiah vangpui to tah naah, furlong sangto pacoeng, cumvai hnetto oh. Kasawk, kakawk hoi kasang loe angvan boih.
17 Og han maalte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter Menneskemaal, hvilket er Englemaal.
To pacoengah vankami mah vangpui tapang to tah naah, kami maeto ih tahhaih baktiah, vankami ih dong cumvai, qui pali, palito oh.
18 Og dens Murværk var Jaspis, og Staden var rent Guld, lig det rene Glar.
To ih tapang loe jasper, tiah thuih ih atho kana thlung hoiah sak: vangpui loe kaciim sui hoiah sak moe, hmaidan baktiah caipin.
19 Stadmurens Grundstene vare prydede med alle Haande Ædelstene: Den første Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje Kalkedon, den fjerde Smaragd,
Vangpui tapang imcih loe atho kana congca thlung hoiah pathoep o: hmaloe koek imcih thlung loe jasper, hnetto haih loe saphhire, thumto haih loe chalcedony, palito haih loe emerald,
20 den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst.
Pangato haih loe sardonyx, tarukto haih loe cardius, sarihto haih loe chrysolite, tazetto haih loe beryl, takawtto haih loe topaz, hato haih loe chrysoprasus, hatlaito haih loe jacinth, hatlai hnetto haih loe amethyst hoiah sak.
21 Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar.
Pale maeto hoiah khongkha maeto sak o, khongkha hatlai hnetto doeh pale hoiah sak boih: vangpui thung ih loklam loe kaciim sui hoiah sak moe, hmaidan baktiah amdueng.
22 Og jeg saa intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den almægtige, og Lammet.
Vangpui thungah tempul ka hnu ai: Thacak Angraeng Sithaw hoi Tuucaa loe tempul ah oh boeh.
23 Og Staden trænger ikke til Sol eller Maane til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys.
To vangpui loe ni aeng hoi khrah kamdueng aloe ai boeh: Sithaw lensawkhaih mah aanghaih to paek moe, Tuucaa loe vangpui aanghaih ah oh.
24 Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger bringe deres Herlighed til den,
Pahlong ah kaom prae kaminawk loe to aanghaih thungah caeh o tih: long siangpahrangnawk mah angmacae lensawkhaih to sin o ueloe, pakoehhaih to paek o tih.
25 og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke være der,
Athun qui khongkha to khaa mak ai: khoving doeh om mak ai.
26 og de skulle bringe Folkeslagenes Herlighed og Ære til den.
Prae kaminawk mah, lensawkhaih hoi pakoehhaih to vangpui thungah akun o haih tih.
27 Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livets Bog.
Ciimcai ai hmuennawk maw, to tih ai boeh loe panuet thok hmuen kaomsak kaminawk hoi amsawnlok thui kami loe a thungah akun o mak ai: Tuucaa hinghaih Cabu thungah ahmin tarik ih kaminawk khue ni akun o tih.
