Aabenbaringen 2
1 Skriv til Menighedens Engel i Efesus: Dette siger han, som holder de syv Stjerner i sin højre Haand, han, som vandrer midt imellem de syv Guldlysestager:
Ho amy anjelim-Pivorin-te Efesosiy, sokiro: Inao! ty tsarae’ i mitañe i vasiañe fito rey am-pitàn-kavana’e, ie midraidraitse anteñateña’ i fitongoàn-jiro fito reiy.
2 Jeg kender dine Gerninger og dit Arbejde og din Udholdenhed og at du ikke kan fordrage de onde; og du prøvede dem, som kalde sig selv Apostle og ikke ere det, og du har fundet, at de ere Løgnere;
Fantako o sata’oo, ty fitromaha’o naho ty fifeaha’o, naho te tsy leo’o o tsereheñeo, naho nitsohe’o o mieva ho Firàheñe fa tsieo vaho nioni’o te remborake.
3 og du har Udholdenhed, og du har døjet ondt for mit Navns Skyld og er ikke bleven træt.
Toe nivave’o naho nifeake, naho nitoroñe’o i añarakoy vaho tsy nikolempa.
4 Men jeg har det imod dig, at du har forladt din første Kærlighed.
Fe inao ty andierako azo: nifarie’o ty fikokoa’o valoha’e.
5 Kom derfor i Hu, hvorfra du er falden, og omvend dig, og gør de forrige Gerninger; men hvis ikke, da kommer jeg over dig, og jeg vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender dig.
Tiahio arè ty ha’abo nikapotraha’o! Misolohoa, naho anò o nanoe’o am-baloha’eo, tsy mone homb’ama’o aniany iraho hanintake i fitongoàn-jiro’oy amy toe’ey, naho tsy ibaboha’o.
6 Dog, dette har du, at du hader Nikolaiternes Gerninger, som ogsaa jeg hader.
Fe zao ty ama’o, t’ie malaiñe ty sata’ o Nikolaitao, toe hejeko ka.
7 Den, som har Øre, høre, hvad Aanden siger til Menighederne! Den, som sejrer, ham vil jeg give at æde af Livets Træ, som er i Guds Paradis.
Ze aman-dravembia, mijanjiña ty taro’ i Arofoy amo Fivorio, le ze maharebake, ro hitolorako hikama amy hataen-kaveloñe anteñateñan-tanen-kavelon’ Añaharey.
8 Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den første og den sidste, han, som var død og blev levende:
Ho amy anjeli’ i Fivorin-te Smirnay, sokiro: Inao ty tsarae’ t’i Valoha’e naho i Fara’ey, i nivilasy fa nibodan-ko veloñey:
9 Jeg kender din Trængsel og din Fattigdom (dog, du er rig), og Bespottelsen fra dem, som kalde sig selv Jøder og ikke ere det, men ere Satans Synagoge.
Apotako o fitoloña’oo naho i faloviloviañey vaho ty hararaha’o, (toe mpañaleale irehe); naho ty fiteratera’ o mieva ho mpitan-Kake fa tsie, te mone fivori’ i mpañìnjeio.
10 Frygt ikke, for hvad du vil komme til at lide! Se, Djævelen vil kaste nogle af eder i Fængsel, for at I skulle fristes, og I skulle have Trængsel i ti Dage. Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livets Krone.
Ko hembañe amo hampisoañañ’ azoo. Ingo, fa hajo’ i mpañijey am-pandrohizañ’ ao nahareo hitsohañe; naho ho sareraheñe folo andro. Migahiña pak’an-kavilasy vaho hatoloko azo ty sabakan-kaveloñe.
11 Den, som har Øre, høre, hvad Aanden siger til Menighederne! Den, som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden Død.
Ze aman-dravembia, mijanjiña ty taro’ i Arofoy amo Fivorio. Tsy hizò voiñe amy havilasy faha-roey ze maharebake.
12 Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: Dette siger han, som har det tveæggede, skarpe Sværd:
Ho amy anjeli’ i Fivory e Pergamo aoy, sokiro: Hoe ty taro’ i amam-pibara sambe-lela’e masioñey.
13 Jeg ved, hvor du bor, der, hvor Satans Trone er; og du holder fast ved mit Navn og fornægtede ikke min Tro, i Antipas's, mit tro Vidnes Dage, han, som blev ihjelslaaet hos eder, der, hvor Satan bor.
Apotako o fitoloña’o naho ty fimoneña’o am-pitoboham-pifehea’ i mpañìnjey ao; fe tambozòre’o ty añarako vaho tsy napo’o i fatokisañ’ ahiy ndra tañ’ andro’ i Antipasy valolombeloko migahiñey, ie vinono añ’ila’ areo am-pimoneña’ i mpañìnjey ao.
14 Men jeg har noget lidet imod dig, at du har nogle hos dig, som holde fast ved Bileams Lære, der lærte Balak at sætte Snare for Israels Børn, for at de skulde spise Afgudsofferkød og bedrive Utugt.
Fe inao ty tsy ampe hilierako: te ama’o ao ty mitañe ty fañòha’ i Balama nañoke i Balaka hampipoke vato fitsikapiañe aolo’ o nte-Israeleo hikamà’ iareo o nisoroñañe aman-tsamposampoo vaho hañarapilo.
15 Saaledes har ogsaa du dem, som holde fast ved Nikolaiternes Lære paa lignende Vis.
Toe ama’o ka o mitañe ty fañòha’ o Nikolaitaoo—ie hejeko.
16 Omvend dig! Men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil stride imod dem med min Munds Sværd.
Misolohoa! Tsy mone hivovò ama’o, naho hialy am’iereo amy fibara am-bavakoy.
17 Den, som har Øre, høre, hvad Aanden siger til Menighederne! Den, som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte Manna, og jeg vil give ham en hvid Sten og paa Stenen et nyt Navn skrevet, som ingen kender, uden den, der faar det.
Ze aman-dravembia, mijanjiña ty taro’ i Arofoy amo Fivorio. Ze maharebake, ty hanjotsoako amo mana mietakeo, naho hatoloko aze ty vato foty, vaho nisokireñe amy vatoy ty tahinañe vao tsy fohiñe naho tsy i mandrambe azey.
18 Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn, der har Øjne som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Malm:
Ho amy anjeli’ i Fivory e Tiatira aoy, sokiro: Hoe ty tsara’ i Anan’ Añahare, i amam-pihaino mirebareba hoe afo naho amam-pandia hoe torisìke nikotriñeñe.
19 Jeg kender dine Gerninger og din Kærlighed og Tro og Tjeneste og Udholdenhed, ja, dine Gerninger, de sidste flere end de første.
Fantako o sata’oo, naho i fikokoañey naho i fiatrafañey, naho i fatokisañey naho o fitoroña’oo, vaho te soa ta o tam-baloha’eo o am-para’eo.
20 Men jeg har imod dig, at du finder dig i Kvinden Jesabel, som kalder sig selv en Profetinde og lærer og forfører mine Tjenere til at bedrive Utugt og spise Afgudsofferkød.
Fe inao ty tsy ampeampe atreatreko azo, t’ie mitrao-drehake amy Jezebela, rakemba; ie mieva ho mpitoky naho mañoke naho mampitsile o mpitorokoo hañarapilo vaho hikama o nisoroñañe aman-tsamposampoo.
21 Og jeg har givet hende Tid til at omvende sig, men hun vil ikke omvende sig fra sin Utugt.
Ie nampalalaheko hisoloho amo hakarapiloa’eo, fe nifoneña’e tsy hibaboke.
22 Se, jeg kaster hende paa Sygelejet og hendes Bolere i stor Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gerninger.
Ingo arè t’ie hafetsako an-tihy, naho mb’ an-kaloviloviam-bey o mpifandia-tihy ama’eo, naho tsy isolohoañe o sata’iareoo,
23 Og hendes Børn vil jeg slaa med Død, og alle Menighederne skulle kende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give eder, hver efter eders Gerninger.
vaho havetrako ami’ty angorosy o ana’eo, hahafohina’ o hene Fivorio te izaho ro mpitsikarak’ arofo naho vetsevetse, vaho songa hitolorako ty amo sata’eo.
24 Men til eder, de øvrige, som ere i Thyatira, saa mange som ikke have denne Lære, fordi de ikke kende Satans Dybder, som de kalde det, til eder siger jeg: Jeg lægger ingen anden Byrde paa eder.
Fe hoe iraho ama’areo naho amo sehanga’e e Tiatirao, o tsy mitañe i fañòhañe zay, naho tsy mahafohiñe ze o atao raha miheotse amy mpañinjey zao, ty amy isaontsia’ iareoy: tsy hampijinieko kilankañe hafa nahareo,
25 Kun skulle I holde fast ved det, I have, indtil jeg kommer.
fe tambozoro o hanaña’ areoo ampara’ te avy iraho.
26 Og den, som sejrer, og som indtil Enden tager Vare paa mine Gerninger, ham vil jeg give Magt over Hedningerne;
Ze maharebake naho mahambeñe o fitoloñakoo pak’am-pigadoña’e, ty hitolorako lily amo kilakila’ ndatio,
27 og med en Jernstav skal han vogte dem, ligesom Lerkar sønderknuses, ligesom ogsaa jeg har modtaget det af min Fader;
le ie ty hañarak’ iareo an-kobay viñe, (ho demodemoheñe hoe valàñe tane iereo) manahak’ i rinambeko aman-dRaekoy,
28 og jeg vil give ham Morgenstjernen.
vaho hatoloko aze i Fanjirik’ àndroy.
29 Den, som har Øre, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!
Ze aman-dravembia, mijanjiña ty taro’ i Arofoy amo Fivorio.
