< Aabenbaringen 18 >

1 Derefter saa jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
After these things I saw another angel coming down from Heaven, armed with great power. The earth shone with his splendor,
2 Og han raabte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Haande urene Aander og et Fængsel for alle Haande urene og afskyede Fugle!
and with a mighty voice he cried out, saying, "Great Babylon has fallen, has fallen, and has become a home for demons and a stronghold for every kind of foul spirit and for every kind of foul and hateful bird.
3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
For all the nations have drunk the wine of the anger provoked by her fornication, and the kings of the earth have committed fornication with her, and the merchants of the earth have grown rich through her excessive luxury."
4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Gaar ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
Then I heard another voice from Heaven, which said, "Come out of her, My people, that you may not become partakers in her sins, nor receive a share of her plagues.
5 Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder i Hu.
For her sins are piled up to the sky, and God has called to mind her unrighteous deeds.
6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende dobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i det Bæger, som hun har iskænket.
Give back to her as she has given; repay her in accordance with her doings, twice as much; in the bowl that she has mixed, mix twice as much for her.
7 Saa meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, saa meget skulle I give hende af Pine og Sorg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,
She has freely glorified herself and revelled in luxury; equally freely administer torment to her, and woe. For in her heart she boasts, saying, 'I sit enthroned as Queen: no widow am I: I shall never know sorrow.'
8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.
"For this reason calamities shall come thick upon her on a single day--death and sorrow and famine--and she shall be burned to the ground. For strong is the Lord God who has judged her.
9 Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle græde og hyle over hende, naar de se Røgen af hendes Brand,
The kings of the earth who have committed fornication with her, and have revelled in luxury, shall weep aloud and lament over her when they see the smoke of her burning,
10 medens de staa langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi paa een Time er din Dom kommen.
while they stand afar off because of their terror at her heavy punishment, and say, 'Alas, alas, thou great city, O Babylon, the mighty city! For in one short hour thy doom has come!'
11 Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres Ladning:
And the merchants of the earth weep aloud and lament over her, because now there is no sale for their cargoes--
12 Ladning af Guld og Sølv og Ædelstene og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Haande vellugtende Træ og alle Haande Arbejde af Elfenben og alle Haande Arbejde af kostbart Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
cargoes of gold and silver, of jewels and pearls, of fine linen, purple and silk, and of scarlet stuff; all kinds of rare woods, and all kinds of goods in ivory and in very costly wood, in bronze, steel and marble.
13 og Kanelbark og Haarsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Faar og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjæle.
Also cinnamon and amomum; odors to burn as incense or for perfume; frankincense, wine, oil; fine flour, wheat, cattle and sheep; horses and carriages and slaves; and the lives of men.
14 Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig, og alt det lækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere.
The dainties that thy soul longed for are gone from thee, and all thine elegance and splendor have perished, and never again shall they be found.
15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle staa langt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende og sige:
Those who traded in these things, who grew wealthy through her, will stand afar off, struck with terror at her punishment,
16 Ve! ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; thi i een Time er saa stor en Rigdom lagt øde.
weeping aloud and sorrowing, and saying, 'Alas, alas, for this great city, which was brilliantly arrayed in fine linen, and purple and scarlet stuff, and beautified with gold, jewels and pearls;
17 Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde paa Havet, stode langt borte
because in one short hour all this great wealth has been laid waste!' And every shipmaster and every passenger by sea and the crews and all who ply their trade on the sea,
18 og raabte, da de saa Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad?
stood afar off, and cried aloud when they saw the smoke of her burning. And they said, 'What city is like this great city?'
19 Og de kastede Støv paa deres Hoveder og raabte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe paa Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.
And they threw dust upon their heads, and cried out, weeping aloud and sorrowing. 'Alas, alas,' they said, 'for this great city, in which, through her vast wealth, the owners of all the ships on the sea have grown rich; because in one short hour she has been laid waste!'
20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.
Rejoice over her, O Heaven, and you saints and Apostles and Prophets; for God has taken vengeance upon her because of you."
21 Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og kastede den i Havet og sagde: Saaledes skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
Then a single angel of great strength took a stone which resembled a huge millstone, and hurled it into the sea, saying, "So shall Babylon, that great city, be violently hurled down and never again be found.
22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke høres i dig mere;
No harp or song, no flute or trumpet, shall ever again be heard in thee; no craftsman of any kind shall ever again be found in thee; nor shall the grinding of the mill ever again be heard in thee.
23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit Trylleri.
Never again shall the light of a lamp shine in thee, and never again shall the voice of a bridegroom or of a bride be heard in thee. For thy merchants were the great men of the earth, and with the magic which thou didst practise all nations were led astray.
24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede paa Jorden.
And in her was found the blood of Prophets and of God's people and of all who had been put to death on the earth."

< Aabenbaringen 18 >