Aabenbaringen 18
1 Derefter saa jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
He phoeiah a tloe puencawn vaan lamkah aka suntla te ka hmuh. Saithainah a khueh khungdaeng tih a thangpomnah neh diklai te a tue.
2 Og han raabte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Haande urene Aander og et Fængsel for alle Haande urene og afskyede Fugle!
Te vaengah ol ue la pang tih, “Tim coeng Babylon puei te tim coeng. Te dongah rhaithae rhoek kah khosaknah hmuen neh rhalawt mueihla boeih kah thongim, rhalawt vathawt boeih kah thongim, rhalawt satlung neh hmuhuet koi boeih kah thongim la poeh coeng.
3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
A Cukhalnah thinsa misurtui te namtom boeih loh a ok uh tih diklai manghai rhoek tah anih taengah cukhalh uh. A thaomnah neh pangdoknah lamkah diklai hnoyoi rhoek loh a khueh tawn uh,” a ti.
4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Gaar ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
Te phoeiah vaan lamkah ol tloe ka yaak tih, “Ka pilnam aw, a taeng lamloh cet laeh. Te daengah ni a tholhnah dongah na thum uh pawt vetih, a lucik te na dang uh pawt eh.
5 Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder i Hu.
A tholhnah loh vaan duela kap tih a boethae te Pathen loh a ming.
6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende dobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i det Bæger, som hun har iskænket.
Anih loh a thuung vanbangla amah khaw thuung uh lamtah a khoboe tarhing ah rhaepnit rhaepnit la boengloeng a thoek tangtae khuiah rhaepnit la thoek uh.
7 Saa meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, saa meget skulle I give hende af Pine og Sorg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,
Amah tah muep thangpom uh tih pang a dok. Anih te heyet tah phaepnah neh ngueknah pae uh. A thinko ah tah, “Boeinu’ la ka ngol tih nuhmai la ka om pawh. Te dongah ngueknah ka ming loeng loeng mahpawh,” a ti.
8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.
Te dongah a lucik tah khohnin pakhat ah dueknah, ngueknah, khokha la ha pawk vetih hmai neh a hoeh ni. Boeipa Pathen aka tlung loh anih te lai a tloek thil coeng.
9 Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle græde og hyle over hende, naar de se Røgen af hendes Brand,
Te dongah a taengah cukhalh neh pang aka dok diklai manghai rhoek loh a ung kah hmaikhu te a hmuh uh vaengah anih ham rhap uh vetih a rhaengsae uh ni.
10 medens de staa langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi paa een Time er din Dom kommen.
A phaepnah te rhihnah neh hoei pai uh vetih, “Anunae, anunae, kho puei Babylon kho tlung te khonoek pakhat neh nang kah laitloeknah ha pawk ca,” a ti uh.
11 Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres Ladning:
Diklai hnoyoi rhoek tah rhap uh tih a soah nguek uh. Amih kah hnopai te a lai pah voel pawt dongah.
12 Ladning af Guld og Sølv og Ædelstene og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Haande vellugtende Træ og alle Haande Arbejde af Elfenben og alle Haande Arbejde af kostbart Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
Hnopai te sui neh ngun khaw, lung vang neh laitha khaw, hnithen neh daidi hni, puu a nukyum, thing botui neh vueino hno cungkuem boeih khaw, thing then tubael boeih khaw, rhohum khaw, thi khaw, lungbok khaw,
13 og Kanelbark og Haarsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Faar og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjæle.
Thingsa khaw, anhoi khaw, bo-ul khaw, botui khaw, hmueihtui khaw, misurtui khaw, situi khaw, vaidam khaw, cang khaw, saelhung khaw, tu khaw, marhang khaw, leng khaw, pumsa rhoek khaw, hlang mueihla khaw lai uh voel pawh.
14 Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig, og alt det lækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere.
Na hinglu kah hoehhamnah na thaih hmin te khaw nang lamkah khum coeng. A kuel a pang neh a cim thik boeih khaw nang lamloh poci coeng. Te rhoek te phoe loengloeng voel mahpawh.
15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle staa langt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende og sige:
Anih lamkah aka khuehtawn hnoyoi rhoek tah a phaepnah te rhihnah neh a hla lamkah pai uh vetih a rhah neh nguek uh ni.
16 Ve! ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; thi i een Time er saa stor en Rigdom lagt øde.
Anunae, anunae, khopuei khotung aih., hnithen, daidi neh a nukyum aka bai, sui, lungto lungvang, laitha neh aka thoeihcam uh aih.
17 Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde paa Havet, stode langt borte
Khuehtawn heyet loh khonoek pakhat ah a poeih mai,” a ti uh. Sangpho boei boeih neh hmuen tom la aka hlaikan sangpho hlang rhoek khaw, tuitunli kah a saii boeih long khaw a hla lamkah pai uh.
18 og raabte, da de saa Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad?
Anih a ung kah hmaikhu te a hmuh uh vaengah pang uh tih, “kho puei te metlam phek a om?” a ti uh.
19 Og de kastede Støv paa deres Hoveder og raabte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe paa Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.
A lu ah lainaeng khaw a phul uh tih pang uh. Rhap uh tih nguek uh. Anunae, anunae kho puei aih te, a khohrhang lamloh tuitunli ah sangpho aka khueh boeih loh a khuehtawn uh te khonoek pakhat loh a poeih mai,” a ti uh.
20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.
Vaan neh, hlangcim rhoek neh, caeltueih rhoek neh, tonghma rhoek aw anih te uum laeh. Nangmih kah laitloeknah te anih soah Pathen loh lai a tloek coeng.
21 Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og kastede den i Havet og sagde: Saaledes skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
Te phoeiah puencawn aka tlung pakhat loh phaklung len bang lungto te a phil tih tuitunli la a voeih. Babylon kho puei tah kuthlahnah neh a voeih pai vetih koep phoe voel mahpawh.
22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke høres i dig mere;
Rhotoeng tum rhoek, lamcawn rhoek, phavit tum rhoek, oluengkung rhoek kah ol khaw na khuiah na ya voel bal mahpawh. Kutthai boeih khaw na khuiah bungkhutnah hmuh voel bal mahpawh. Phaklung ol khaw na khuiah na ya voel bal mahpawh.
23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit Trylleri.
Hmaiim a vangnah khaw na khuiah vang voel bal mahpawh. Yulokung neh vasakung kah ol khaw na khuiah na ya voel bal mahpawh. Na rhunsi khuehnah lamloh namtom boeih a rhaithi dongah na hnoyoi rhoek te diklai hlanglen la om uh.
24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede paa Jorden.
Tedae a ah tonghma rhoek, hlangcim rhoek neh diklai hmankah a ngawn uh boeih kah a thii te a hmuh coeng.
