Aabenbaringen 17
1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,
Vbvrikunamv talu kanwgo doonv nyidogindung kanw gv lokv akin gonv ngoogv duku aala okv minto, “aatoka, okv ngo nam yunying jardubv yojokarnv anga mvrit jijinam am kaatamre, vv oogv siko vdwgv agumai lo kairungnv pamtv mvnam am mindunv.
2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.
Sichingmooku gv dvbv vdwv ninyigv lvkobv yomuryoche gwngmursingmur risarsila rito, okv vbvrinamv nyiamooku gv nyi dvdv ngv kokwng loku ninyigv gwngmursingmur gv opo tvngdung kunam lokv alvmabv tvngkium dooji karnvgobv ritoku.”
3 Og han førte mig i Aanden ud i en Ørken; og jeg saa en Kvinde siddende paa et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Horn.
Dowv ngam rigvdogvto, okv nyidogindung ngv chokrimooku gulo ngam vnggv toku. Hoka ngo kaato namv lvngchingnv svnwng agv aolo Pwknvyarnvnyi miyakayanam amin am lvknamgo vkvgv aolo nyimvmvvga anga doodubv kaato; vv svnwng angv vv dumpo ngv pwkkanwto okv rungbung ngv bungringto.
4 Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.
Nyimvmvvga angv yabubulunv okv yalwngnv vjigo gvvtoku, okv oogv lvkobv ain tasinglaktv go gvvto, arvdonv vlwng vkvnv, okv tasing go gvvto. Hv ninyigv laklo ain koobulo alvmanv okv kasingkanyaknv akomaringnam vkvnv bvngto, kaakunamv vv ninyigv yojokarnam lokv paanam go.
5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.
Ninyigv tuktumlo chinchipachi manam vkvnv amin go lvklwk pvto: “vv kairungnv Bebilon, mvnwng gv yojokarnv okv nyiamooku sum alvmanv lo rilum gvnv anv gobv rito.”
6 Og jeg saa Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg saa hende.
Okv oogv nyimvmvvga angv vv Pwknvyarnv gv nyi vdwgv oyi am okv oogv bunugv mvki kunam gv oyi am tvngkium kootola doodubv ngo kaato ogulvgavbolo bunu Jisunyi mvngjwng la rinv vdwv. Vdwlo ninyia ngo kaabvdw, ngo achialv bv lamtoku.
7 Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.
Nyidogindung ngv nga tvvkato. “Nonuno ogubv lamdunv?” “Ngo nonuam Dumpo pwkkanwgo okv rungbung bungringgo gvnv svnwng, nyimvmvvga anga gvvnv um, okv amin chinchi manam um ngo nam minjire.
8 Dyret, som du saa, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gaa bort til Fortabelse; og de, som bo paa Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, naar de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)
Oogv svnwng vv kvvlo turto, vbvrijvka turbv kuma; vv dootarkamanv ungrung lokv linnv ngv okv sijingooji kolo nyedu kubv vngreku. Sichingmooku so dunv nyi vdwv yvvdw turnam gv kitap lo pwknamyarnam dvdv nga pwkma yarma yilo lokv amin lvkmanam vdwv, svnwng nga kaatola lamngak la rire. Vv kvvlo turto, vbvrijvka vjak turbv kuma, vbvritola lvko aakur dvre. (Abyssos g12)
9 Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Kvinden sidder,
“Si mvngkimvnglak okv chinsv pasvgobv rirungdu. Nyimvmvvga gv dooginnam dumpo pwkkanw vv, moodw dwk kanw ngv. Bunu dvbv kanw gobvchin ridu:
10 og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og naar han kommer, skal han blive en liden Tid.
Bunugv angu gonv olu toku, akonv vjv gobv rigv dvdu, okv kvvbi akin gonv vjaklodvbv aamadv; vdwlo hv aari kudw, hv achok go rigv mvngrung yinvpv.
11 Og Dyret, som var og er ikke, er baade selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.
Okv svnwng ngv kvvlo lvkingo turto, vbvritola vjak turbv kuma, vv dvbv piinw nvbv ridu oogv kanw lokv akin gonv okv vv atubongv sidukubv vngdung duku.
12 Og de ti Horn, som du saa, ere ti Konger, som endnu ikke have faaet Rige, men faa Magt som Konger een Time sammen med Dyret.
“Nonugv kaanam rungbung bongring ngv dvbv vring ngv oogv vjvlodvbv rirap gvma dvnv ngv, vbvritola svnwng nga lvkobv gunta akin gv lvgabv dvbv aingbv rigvdubv bunu vdwa tujupkunam jireku.
13 Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.
So vring soogv mvngdung sakdung ngv lvyin akinbv ridu, okv bunu vdwv bunugv jwkrw nga okv tujupkunama svnwng nga jireku.
14 Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem — fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge — og de, som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.
Bunu svlarkuu am yalung dami sire; vbvritola Svlarkuu ngv ninyigv, goknam vdwa, darnam vdwa okv jwkjwkvrwk bv riming gvnv vdwgv lvkobv bunua damya yare, ogulvgavbolo Hv Ahtu vdwgv lokv Ahtu ngv okv dvbv vdwgv lokv Dvbv ngv.”
15 Og han sagde til mig: De Vande, som du saa, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemaal.
Nyidogindung ngvka ngam vbv mindvto, “nonu isi kaanam vkv aolo yojokarnv ngv dooto, diringmooku ngv, nyi dvdv ngv, opi dvdv ngv okv gaam minv dvdv ngv.
16 Og de ti Horn, som du saa, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.
Rungbung bungringgo nonugv kaanamv okv svnwng vv yojokarnv um kaanwng mare; Vkvgvlo oguogu doonv dvdv nga bunu dvrik riku okv abinbilin bv ninyia kayu reku; Bunu ninyigv adwn am dvre okv vmv lokv ninyia baayuk reku.
17 Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.
Holvgabv Pwknvyarnv ninyigv ridubv mvngdam nama lvkingobv rinam lvgabv bunugv haapok lo rinwng mooto okv Pwknvyarnv gv gaamv jvjvbv ripwngrinya ma lobv svnwng lo bunugv jwkrw am jitola rigvdogv more.
18 Og Kvinden, som du saa, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.
“Nyimvmvga go nonugv kaanamv kairungnv pamtv ngv, vv sichingmooku gv dvbv vdwa rigv duku.”
