< Aabenbaringen 16 >
1 Og jeg hørte en høj Røst fra Templet sige til de syv Engle: Gaar hen og udgyder Guds Harmes syv Skaaler over Jorden!
Alors j'entendis une grande voix qui venait du temple, et qui disait aux sept anges: Allez, et versez sur la terre les sept coupes de la colère de Dieu.
2 Og den første gik hen og udgød sin Skaal over Jorden, og der kom slemme og onde Bylder paa de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede.
Le premier ange s'en alla et versa sa coupe sur la terre; et un ulcère malin et douloureux frappa les hommes qui avaient la marque de la bête, et qui adoraient son image.
3 Og den anden Engel udgød sin Skaal i Havet, og det blev til Blod som af en død, og hver levende Sjæl i Havet døde.
Le deuxième ange versa sa coupe dans la mer; et la mer devint du sang, comme le sang d'un mort; et tous les êtres vivants, qui se trouvaient dans la mer, moururent.
4 Og den tredje Engel udgød sin Skaal i Floderne og Vandkilderne, og de bleve til Blod.
Le troisième ange versa sa coupe dans les fleuves et les sources des eaux; et les eaux devinrent du sang.
5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, som er, og som var, du hellige, fordi du har fældet denne Dom;
Alors j'entendis l'ange des eaux, qui disait: Tu es juste, toi qui es, et qui étais, toi le Saint, parce que tu as exercé ce jugement.
6 thi de have udøst helliges og Profeters Blod, og du har givet dem Blod at drikke; de ere det værd.
Car ils ont répandu le sang des saints et des prophètes, et tu leur as donné du sang à boire: ils sont dignes d'un tel châtiment.
7 Og jeg hørte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almægtige! sande og retfærdige ere dine Domme.
Et j'entendis l'autel, qui disait: Oui, Seigneur, Dieu tout-puissant, tes jugements sont vrais et justes.
8 Og den fjerde Engel udgød sin Skaal over Solen; og det blev givet den at brænde Menneskene med Ild.
Le quatrième ange versa sa coupe sur le soleil; et il lui fut donné de brûler les hommes par le feu.
9 Og Menneskene brændtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham Ære.
Les hommes furent consumés par une chaleur extrême; ils blasphémèrent le nom de Dieu, qui a ces fléaux en son pouvoir, et ils ne se repentirent pas pour lui donner gloire.
10 Og den femte Engel udgød sin Skaal over Dyrets Trone; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine.
Le cinquième ange versa sa coupe sur le trône de la bête; son royaume fut plongé dans les ténèbres, et les hommes se mordaient la langue de douleur.
11 Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger.
Ils blasphémèrent contre le Dieu du ciel à cause de leurs douleurs et de leurs ulcères; et ils ne se repentirent pas de leurs mauvaises actions.
12 Og den sjette Engel udgød sin Skaal over den store Flod Eufrat; og dens Vand borttørredes, for at Vejen kunde beredes for Kongerne fra Solens Opgang.
Le sixième ange versa sa coupe sur le grand fleuve de l'Euphrate; et le fleuve fut mis à sec, pour livrer passage aux rois venant de l'Orient.
13 Og jeg saa, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Profets Mund udgik tre urene Aander, som lignede Padder.
Je vis sortir de la bouche du dragon et de la bouche de la bête, ainsi que de la bouche du faux prophète, trois esprits impurs, semblables à des grenouilles.
14 Thi de ere Dæmoners Aander, som gøre Tegn; og de gaa ud til hele Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen paa Guds, den almægtiges, store Dag.
Ce sont des esprits de démons qui font des prodiges, et qui vont trouver les rois de toute la terre, afin de les rassembler pour la bataille du grand jour du Dieu tout-puissant.
15 — Se, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, saa han ikke skal gaa nøgen, og man skal se hans Skam. —
Me voici! Je viens comme un voleur. Heureux celui qui veille et qui garde ses vêtements, pour ne pas aller nu et ne pas laisser voir sa honte! —
16 Og de samlede dem til det Sted, som kaldes paa Hebraisk Harmagedon.
Puis ils furent rassemblés dans le lieu qui s'appelle, en hébreu, Harmaguédon.
17 Og den syvende Engel udgød sin Skaal i Luften; og fra Templet, fra Tronen udgik der en høj Røst, som sagde: Det er sket.
Le septième ange versa sa coupe dans l'air; et il sortit du temple une grande voix, qui venait du trône et qui disait: C'en est fait!
18 Og der kom Lyn og Røster og Tordener; og der blev et stort Jordskælv, hvis Mage ikke har været, siden der blev Mennesker til paa Jorden, et saadant Jordskælv, saa stort.
Il y eut des éclairs, des voix, des tonnerres, et un grand tremblement de terre, un tremblement tel, qu'il n'y en eut jamais de si grand depuis qu'il y a des hommes sur la terre.
19 Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Stæder faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bægeret med sin Vredes Harmes Vin.
La grande ville fut divisée en trois parties, et les villes des nations s'écroulèrent; et Dieu se souvint de la grande Babylone, pour lui faire boire la coupe du vin de son ardent courroux.
20 Og hver Ø flyede, og Bjerge bleve ikke fundne.
Toutes les îles s'enfuirent, et les montagnes disparurent.
21 Og en stærk Hagel, centnertung, faldt ned fra Himmelen paa Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Hagelens Plage, thi dens Plage var meget stor.
Des grêlons énormes, du poids d'un talent, tombèrent du ciel sur les hommes; et les hommes blasphémèrent contre Dieu à cause du fléau de la grêle; car c'était un fléau terrible.