< Aabenbaringen 14 >

1 Og jeg saa, og se, Lammet stod paa Zions Bjerg, og med det hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og dets Faders Navn skrevet paa deres Pander.
Je regardai encore, et voilà que l’Agneau était debout sur la montagne de Sion, et avec lui cent quarante-quatre mille qui avaient son nom et le nom de son Père écrit sur leurs fronts.
2 Og jeg hørte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og som en. Lyd af stærk Torden, og den Lyd, jeg hørte, var som af Harpespillere, der spillede paa deres Harper.
Et j’entendis une voix du ciel, comme la voix de grandes eaux, et comme la voix d’un grand tonnerre, et la voix que j’entendis était comme le son de joueurs de harpe qui jouent de leurs harpes.
3 Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Væsener og de Ældste; og ingen kunde lære den Sang, uden de hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som ere løskøbte fra Jorden.
Ils chantaient comme un cantique nouveau devant le trône et devant les quatre animaux et les vieillards; et nul ne pouvait chanter ce cantique, que les cent quarante-quatre mille qui ont été achetés de la terre.
4 Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere jomfruelige; dette er dem, som følge Lammet, hvor det gaar. Disse ere løskøbte fra Menneskene, en Førstegrøde for Gud og Lammet,
Ce sont ceux qui ne sont pas souillés avec les femmes; car ils sont vierges. Ce sont eux qui suivent l’agneau partout où il va. Ce sont ceux qui ont été achetés d’entre les hommes, prémices pour Dieu et pour l’Agneau;
5 og i deres Mund er der ikke fundet Løgn; thi de ere ulastelige.
Et dans leur bouche, il ne s’est point trouvé de mensonge; car ils sont sans tache devant le trône de Dieu.
6 Og jeg saa en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, som havde et evigt Evangelium, at forkynde for dem, der bo paa Jorden, og for alle Folkeslag og Stammer og Tungemaal og Folk, (aiōnios g166)
Je vis un autre ange qui volait dans le milieu du ciel, ayant l’Evangile éternel pour évangéliser ceux qui habitent sur la terre, toute nation, toute tribu, toute langue et tout peuple; (aiōnios g166)
7 og han sagde med høj Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.
Il disait d’une voix forte: Craignez le Seigneur et rendez-lui gloire, parce que l’heure de son jugement est venue; et adorez celui qui a fait le ciel et la terre, la mer et les sources des eaux.
8 Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falden er Babylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke af sin Utugts Harmes Vin.
Et un autre ange suivit, disant: Elle est tombée, elle est tombée, cette grande Babylone, qui a fait boire à toutes les nations du vin de la colère de sa prostitution.
9 Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med høj Røst: Dersom nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mærke paa sin Pande eller paa sin Haand,
Et un troisième ange suivit ceux-ci, criant d’une voix forte: Si quelqu’un adore la bête et son image, et en reçoit le caractère sur son front ou dans sa main,
10 saa skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er iskænket ublandet i hans Vredes Bæger; og han skal pines med Ild og Svovl for de hellige Engles og for Lammets Aasyn.
Il boira lui aussi du vin de la colère de Dieu, vin tout pur, préparé dans le calice de sa colère; et il sera tourmenté par le feu et par le soufre en présence des saints anges et en présence de l’Agneau.
11 Og deres Pines Røg opstiger i Evighedernes Evigheder; og de have ikke Hvile. Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og enhver, som tager dets Navns Mærke. (aiōn g165)
Et la fumée de leurs tourments montera dans les siècles des siècles; et ils n’ont de repos ni jour ni nuit, ceux qui ont adoré la bête et son image, ni celui qui a reçu le caractère de son nom. (aiōn g165)
12 Her gælder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Guds Bud og Troen paa Jesus.
Ici est la patience des saints qui gardent les commandements de Dieu et la foi de Jésus.
13 Og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige ere de døde, som dø i Herren herefter. Ja, siger Aanden, de skulle hvile fra deres Møje, thi deres Gerninger følge med dem.
Alors j’entendis une voix du ciel qui me dit: Ecris: Bienheureux les morts qui meurent dans le Seigneur! Que dès à présent, dit l’Esprit, ils se reposent de leurs travaux, car leurs œuvres les suivent.
14 Og jeg saa, og se en hvid Sky, og paa Skyen sad der en lig en Menneskesøn med en Guldkrone paa sit Hoved og en skarp Segl i sin Haand.
Et je regardai; et voilà une nuée blanche, et sur la nuée, assis quelqu’un semblable au Fils de l’homme, ayant sur sa tête une couronne d’or, et en sa main une faux tranchante.
15 Og en anden Engel gik ud fra Templet og raabte med høj Røst til ham, som sad paa Skyen: Udsend din Segl og høst; thi Timen til at høste er kommen, fordi Jordens Høst er moden.
Alors un autre ange sortit du temple, criant d’une voix forte à celui qui était assis sur la nuée: Jette ta faux et moissonne; car est venue l’heure de moissonner, parce que la moisson de la terre est sèche.
16 Og han, som sad paa Skyen, lod sin Segl gaa over Jorden, og Jorden blev høstet.
Celui donc qui était assis sur la nuée jeta sa faux sur la terre, et la terre fut moissonnée.
17 Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; ogsaa han havde en skarp Segl.
Et un autre ange sortit du temple qui est dans le ciel, ayant lui aussi une faux tranchante.
18 Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden; og han raabte med høj Røst til den, som havde den skarpe Segl, og sagde: Udsend din skarpe Segl og afskær Druerne af Jordens Vintræ; thi dets Druer ere modne.
Et un autre ange sortit de l’autel, qui avait pouvoir sur le feu, et il cria d’une voix forte à celui qui avait la faux tranchante: Jette ta faux tranchante, et vendange les grappes de la vigne de la terre, parce que les raisins sont murs.
19 Og Engelen lod sin Segl gaa hen over Jorden og afskar Frugten paa Jordens Vintræ og kastede den i Guds Harmes store Persekar.
Et l’ange jeta sa faux tranchante sur la terre, et vendangea la vigne de la terre; et il jeta les raisins dans la grande cuve de la colère de Dieu.
20 Og Persekarret blev traadt uden for Staden, og der kom Blod ud af Persekarret op til Hestenes Bidsler, saa langt som eet Tusinde og seks Hundrede Stadier.
Et la cuve fut foulée hors de la ville, et le sang montant de la cuve jusqu’aux freins des chevaux, se répandit sur un espace de mille six cents stades.

< Aabenbaringen 14 >