Aabenbaringen 11
1 Og der blev givet mig et Rør ligesom en Maalestok, med de Ord: Staa op og maal Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede deri.
Manga ɵlqigüq ⱨasidǝk bir ⱪomux berilip, mundaⱪ deyildi: «Barƣin, Hudaning ibadǝthanisi, ⱪurbangaⱨi wǝ u yǝrdǝ ibadǝt ⱪiliwatⱪanlarni ɵlqigin.
2 Men Forgaarden uden for Templet, lad den ude og maal den ikke, thi den er given til Folkeslagene; og de skulle nedtræde den hellige Stad i to og fyrretyve Maaneder.
Lekin ibadǝthanining taxⱪiriⱪi ⱨoylisini ɵlqimǝy ⱪoy, qünki u yǝr yat taipilǝrgǝ berildi, xuning bilǝn muⱪǝddǝs xǝⱨǝr ⱪiriⱪ ikki ay dǝpsǝndǝ ⱪilinidu.
3 Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle profetere eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage, klædte i Sække.
Mǝn ikki guwaⱨqimƣa ⱪudrǝt berimǝn, xuning bilǝn ular bɵz kiyim kiyip, wǝⱨiy-bexarǝtlǝrni bir ming ikki yüz atmix kün yǝtküzidu»
4 Disse ere de tvende Olietræer og de tvende Lysestager, som staa for Jordens Herre.
(bular yǝr-zeminning Rǝbbi aldida turƣan ikki tüp zǝytun dǝrihi wǝ ikki qiraƣdandur).
5 Og dersom nogen vil gøre dem Skade, udgaar der Ild af deres Mund og fortærer deres Fjender; og dersom nogen vil gøre dem Skade, bør han saaledes ihjelslaas.
Birǝrsi ularni zǝhimlǝndürmǝkqi bolsa, eƣizliridin ot pürkülüp qiⱪip, düxmǝnlirini yǝp tügitidu. Ularni zǝhimlǝndürmǝkqi bolƣanlar mana xundaⱪ ɵltürülidu.
6 Disse have Magt til at lukke Himmelen, saa at der ingen Regn skal falde i deres Profetis Dage; og de have Magt over Vandene til at forvandle dem til Blod og til at slaa Jorden med alskens Plage, saa ofte de ville.
Ular bexarǝt-wǝⱨiyni yǝtküzgǝn künlǝrdǝ yamƣur yaƣdurmasliⱪⱪa asmanni etiwetix ⱪudritikǝ igǝ; sularni ⱪanƣa aylandurux wǝ ⱨǝrhil bala-waba bilǝn yǝr-zeminni haliƣan waⱪitta urux ⱪudritigimu igǝ.
7 Og naar de faa fuldendt deres Vidnesbyrd, skal Dyret, som stiger op af Afgrunden, føre Krig imod dem og overvinde dem og ihjelslaa dem. (Abyssos g12)
Ularning guwaⱨliⱪ wǝzipisi ayaƣlixixi bilǝn, tegi yoⱪ ⱨangdin qiⱪidiƣan diwǝ ular bilǝn elixidu wǝ ularni yengip ɵltüridu. (Abyssos g12)
8 Og deres Lig skal ligge paa Gaden i den store Stad, som i aandelig Forstand kaldes Sodoma og Ægypten, der, hvor ogsaa deres Herre blev korsfæstet.
Jǝsǝtliri roⱨiy jǝⱨǝttin Sodom wǝ Misir dǝp atilidiƣan xu katta xǝⱨǝrning ƣol koqisida yatidu; xu yǝrdǝ ularning Rǝbbimu krestlǝngǝnidi.
9 Og Mennesker af alle Folk og Stammer og Tungemaal og Folkeslag skulle se paa deres Lig i tre og en halv Dag og ikke tilstede, at deres Lig lægges i Grav.
Ⱨǝr millǝttin, ⱨǝr ⱪǝbilidin wǝ ⱨǝr hil tilda sɵzlixidiƣanlardin, ⱨǝr ǝldin bolƣan adǝmlǝr ularning jǝsǝtlirigǝ üq yerim kün tikilip ⱪaraydu wǝ jǝsǝtlǝrning yǝrlikkǝ ⱪoyuluxiƣa yol ⱪoymaydu.
10 Og de, som bo paa Jorden, glæde sig over dem og fryde sig; og de sende hverandre Gaver, fordi disse to Profeter vare til Plage for dem, som bo paa Jorden.
Yǝr yüzidǝ turuwatⱪanlar ularning bu ⱨalidin huxallinip, tǝbriklixip, bir-birigǝ ⱨǝdiyǝlǝr ǝwǝtixidu; qünki bu ikki pǝyƣǝmbǝr yǝr yüzidikilǝrni ⱪiynaytti.
11 Og efter de tre og en halv Dags Forløb kom der Livs Aande fra Gud i dem; og de stode paa deres Fødder, og stor Frygt faldt paa dem, som saa dem.
Lekin üq yerim kündin keyin, Hudadin kǝlgǝn ⱨayatliⱪ nǝpisi ikkiylǝngǝ kirdi, ular ornidin put tirǝp turdi; ularƣa ⱪarawatⱪanlarning üstigǝ qong bir ⱪorⱪunq qüxti.
12 Og de hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde til dem: Stiger her op! Og de stege op til Himmelen i Skyen, og deres Fjender derpaa.
Andin ular ikkǝylǝngǝ ǝrxtin kǝlgǝn: — «Bu yaⱪⱪa qiⱪ!» degǝn yuⱪiri bir awazni anglidi; xuning bilǝn ular düxmǝnlirining kɵz aldida bir bulut iqidǝ asmanƣa kɵtürüldi.
13 Og i samme Stund skete der et stort Jordskælv, og Tiendedelen af Staden faldt, og syv Tusinde Personer bleve dræbte i Jordskælvet; og de andre bleve forfærdede og gave Himmelens Gud Ære.
Dǝl xu saǝt iqidǝ xiddǝtlik yǝr tǝwrǝx yüz bǝrdi, xǝⱨǝrning ondin biri gumran bolup, yǝttǝ ming kixi ⱨalak boldi. Ⱪalƣanliri dǝkkǝ-dükkigǝ qɵmüp, ǝrxtiki Hudani uluƣlaxti.
14 Det andet Ve er til Ende; se, det tredje Ve kommer snart.
Ikkinqi «way» ɵtüp kǝtti; mana, üqinqi «way» kelixkǝ az ⱪaldi.
15 Og den syvende Engel basunede, og der hørtes høje Røster i Himmelen, som sagde: Herredømmet over Verden er blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være Konge i Evighedernes Evigheder. (aiōn g165)
Andin yǝttinqi pǝrixtǝ kaniyini qaldi; ǝrxtǝ yuⱪiri awazlar anglinip mundaⱪ deyildi: — «Dunyaning padixaⱨliⱪi Pǝrwǝrdigarimiz Wǝ uning Mǝsiⱨining padixaⱨliⱪi boldi, U ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ ⱨɵküm süridu». (aiōn g165)
16 Og de fire og tyve Ældste, som sidde for Guds Aasyn paa deres Troner, faldt ned paa deres Ansigter og tilbade Gud og sagde:
Hudaning aldida ɵz tǝhtliridǝ olturƣan yigirmǝ tɵt aⱪsaⱪal yǝrgǝ yiⱪilip bax ⱪoyup, Hudaƣa sǝjdǝ ⱪilip mundaⱪ deyixti: —
17 Vi takke dig, Herre Gud, almægtige, du, som er, og som var, fordi du har taget din store Magt og tiltraadt dit Kongedømme,
«Xükürlǝr eytimiz sanga, I bar Bolƣuqi wǝ bar bolƣan Ⱨǝmmigǝ Ⱪadir Pǝrwǝrdigar Huda, Qünki uluƣ ⱪudritingni ⱪolungƣa elip, Ⱨɵkümüngni yürgüzüxkǝ baxliding.
18 og Folkeslagene vrededes, og din Vrede kom og Tiden til, at de døde skulle dømmes, og til at give Lønnen til dine Tjenere, Profeterne, og de hellige og dem, som frygte dit Navn, de smaa og de store, og til at ødelægge dem, som lægge Jorden øde.
Əllǝr ƣǝzǝplǝngǝnidi, Əmdi Sening ƣǝziping yetip kǝldi! Ɵlgǝnlǝrni soraⱪ ⱪilix, Ⱪul-hizmǝtkarliring bolƣan pǝyƣǝmbǝrlǝrni, Muⱪǝddǝs bǝndilǝrni, Tɵwǝn yaki katta bolsun namingdin ⱪorⱪⱪanlarni in’amiƣa igǝ ⱪilix, Yǝr yüzini ⱨalak ⱪilƣanlarni ⱨalak ⱪilix waⱪti kǝldi».
19 Og Guds Tempel i Himmelen blev aabnet, og hans Pagts Ark kom til Syne i hans Tempel, og der kom Lyn og Røster og Tordener og Jordskælv og stærk Hagel.
Andin Hudaning ǝrxtiki ibadǝthanisi eqildi wǝ uning ǝⱨdǝ sanduⱪi ibadǝthanida kɵründi; qaⱪmaⱪlar, türlük awazlar, güldürmamilar, yǝr tǝwrǝx wǝ dǝⱨxǝtlik mɵldür boldi.
