Aabenbaringen 10

1 Og jeg saa en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler,

Hagi anante mago hanavenentake ankero kogeno, mona atreno eramigeno kukena hamponu hunteno, furegena'mo asenire megeno, avugosamo'a zagegna higeno, agimo'a no azeri hanaveti avempa zafagna huno teve anefa hu'ne.

2 og han havde i sin Haand en lille aabnet Bog. Og han satte sin højre Fod paa Havet og den venstre paa Jorden.

Azampina osi avontafe vakarente'nea eri'ne. Ana ankeromo'a tamaga agia hagerimpi reno, hoga agia mopafi reno otineno,

3 Og han raabte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde raabt, lode de syv Tordener deres Røster høre.

ranke huno laionimo ageru neriankna huno agerura nerigeno, 7ni'a monage'mo'za zamagerura ru'naze

4 Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!

Ana zmagerura nerazage'na, avompi krentenaku nehugeno'a, monafinti anage huno hu'ne, 7ni'a mona ageru'ma antahi'nana eriginka rekamrenentenka, avontafepina kreontenka atregeno frakino meno huno hu'ne.

5 Og Engelen, som jeg saa staa paa Havet og paa Jorden, opløftede sin højre Haand imod Himmelen

Anantera kogeno hagerimpima tamaga agama nenteno, hoga agama mopare'ma ante'nea ankeromo'a tamaga azana monafinka rusute'nagamu atreno,

6 og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som har skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpaa er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; (aiōn g165)

huvempa kea manivava nehimofonte huno, Monane maka'zama agu'afima me'neazama tro'ma nehuno, mopane maka'zama agu'afi me'neazama tro nehuno, hagerine maka'zama agu'afi me'nezama tro'ma hu'nemokino, mago'ane avega ontegahie. (Eks-Ati 20:11, Diu-Kas 32:40, Dan 12:7) (aiōn g165)

7 men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, naar han skal til at basune, da er Guds skjulte Raad fuldbyrdet saaledes, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.

Hianagi nampa 7ni ankeromoma ageruma runakuma nehigeno'a, Anumzamo'ma oku'a ante'nea kea, kasnampa eri'za vahetema asami'nea kemo'a efore hugahie.

8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gaa hen, tag den lille aabnede Bog, som er i den Engels Haand, der staar paa Havet og paa Jorden.

Anante monafinti'ma ko'ma antahi'noa agerumo'a mago'ane kea hunamino anage hu'ne, Vunka hagerimpine mopafinema agamareno oti'nea ankeromofo azampima vakarente'nea avontafera omerio huno nasmi'ne.

9 Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig: Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning.

Hanki anage hige'na nagra vu'na, osi avontafe naminogu ana ankeromofo ome antahigogeno, agra anage huno nasami'ne, erinka nesankeno'a karimpafina aka hugahianagi, kagitera tumerimo'ma hiaza huno tusi haga kavesigahie.

10 Og jeg tog den lille Bog af Engelens Haand og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug.

Ana osi avontafera ankeromofo azampintira nagra omeri'na nogeno, nagipina tume rimo'ma hiaza huno haga hige'na netogeno, narimpafina tusi aka ahe'ne.

11 Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemaal og Konger.

Anante zamagra nagrikura anage hu'naze, Kagra mago'ane rama'a vaheku'ene kumataminku'ene, zmagerukuma, kini vahekura kasnampa kea ome huo hu'za hu'naze.