Salme 95

1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

Uyai, tiimbire Jehovha nomufaro; ngatidanidzirei kuDombo roruponeso rwedu.

2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

Ngatisvikei pamberi pake nokuvonga uye timukudze nenziyo.

3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

Nokuti Jehovha ndiye Mwari mukuru, Mambo mukuru pamusoro pavamwari vose.

4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

Nzvimbo dzakadzika dzapanyika dziri muruoko rwake, uye misoro yamakomo ndeyake.

5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

Gungwa nderake, nokuti ndiye akariita, uye maoko ake akaumba nyika yakaoma.

6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

Uyai tikotame, tinamate, ngatipfugamei pamberi paJehovha Muiti wedu;

7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

nokuti ndiye Mwari wedu, uye isu tiri vanhu vanofudzwa naye, makwai anochengetwa naye. Nhasi kana muchinzwa inzwi rake,

8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

musaomesa mwoyo yenyu sezvamakaita paMeribha, sezvamakaita pazuva riya paMasa mugwenga,

9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

pandakaedzwa namadzibaba enyu kunyange vakanga vaona zvandakanga ndaita.

10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

Ndakatsamwira rudzi urwu kwamakore makumi mana; ndakati, “Ava vanhu vane mwoyo yakatsauka, uye havana kuziva nzira dzangu.”

11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!

Saka ndakapika pakutsamwa kwangu ndikati, “Havangazombopindi pazororo rangu.”