Salme 95

1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

Mujje tuyimbire Mukama; tuyimbire waggulu n’essanyu nga tutendereza Mukama Olwazi olw’obulokozi bwaffe.

2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

Tujje mu maaso ge n’okwebaza; tumuyimbire ennyimba ez’okumutendereza.

3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

Kubanga Mukama ye Katonda Omukulu; era Kabaka Omukulu asinga bakatonda bonna.

4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

Enkonko ez’ensi ziri mu mukono gwe; n’entikko z’ensozi nazo zize.

5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

Ennyanja yiye, kubanga ye yagikola; n’emikono gye, gye gyabumba olukalu.

6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

Mujje tusinze tuvuuname mu maaso ge; tufukamire mu maaso ga Mukama, Omutonzi waffe.

7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

Kubanga ye Katonda waffe, naffe tuli bantu ab’omu ddundiro lye, era tuli ndiga ze z’alabirira. Olwa leero bwe muwulira eddoboozi lye,

8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

“Temukakanyaza mitima gyammwe nga bwe kyali e Meriba, ne ku lunaku luli e Maasa mu ddungu;

9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

bajjajjammwe gye bangezesa; newaakubadde baali baalaba dda ebyamagero bye nakola.

10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

Abantu b’omulembe ogwo ne mbasunguwalira okumala emyaka amakumi ana; ne ŋŋamba nti, ‘Be bantu abakyama mu mutima gwabwe, era tebamanyi makubo gange.’

11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!

Kyennava ndayira nga nsunguwadde nti, ‘Tebaliyingira mu kiwummulo kyange.’”