< Salme 95 >
1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!
Laus cantici ipsi David. Venite, exsultemus Domino; jubilemus Deo salutari nostro;
2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
præoccupemus faciem ejus in confessione, et in psalmis jubilemus ei:
3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.
quoniam Deus magnus Dominus, et rex magnus super omnes deos.
4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.
Quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitudines montium ipsius sunt;
5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.
quoniam ipsius est mare, et ipse fecit illud, et siccam manus ejus formaverunt.
6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!
Venite, adoremus, et procidamus, et ploremus ante Dominum qui fecit nos:
7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!
quia ipse est Dominus Deus noster, et nos populus pascuæ ejus, et oves manus ejus.
8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,
Hodie si vocem ejus audieritis, nolite obdurare corda vestra
9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.
sicut in irritatione, secundum diem tentationis in deserto, ubi tentaverunt me patres vestri: probaverunt me, et viderunt opera mea.
10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,
Quadraginta annis offensus fui generationi illi, et dixi: Semper hi errant corde.
11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!
Et isti non cognoverunt vias meas: ut juravi in ira mea: Si introibunt in requiem meam.