Salme 95

1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

O fahsru, lela kut in kaksakin LEUM GOD, Lela kut in on ke engan nu sin God su langoekut.

2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

Lela kut in tuku nu ye mutal ke kulo, Ac yuk on in engan ke kaksak.

3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

Tuh LEUM GOD El sie God ku, El sie tokosra kulana fin god nukewa.

4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

El Leum fin faclu nufon, Liki yen loal in luf uh nu yen fulat in eol uh.

5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

El Leum fin meoa, su El orala, Oayapa faclu su El lumahla.

6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

Fahsru, lela kut in epasr ac alu nu sel, Lela kut in sikukmutunte ye mutun LEUM GOD, su orekutla!

7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

Tuh El God lasr, Ac kut mwet su El nunku kac, Ac un sheep natul su El karingin. Misenge, porongo ma El fahk:

8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

“Nik kowos srangesr lohng kas, oana mwet matu lowos ke elos muta in Meribah, Oana ke len se elos muta yen mwesis Massah.

9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

Elos tuh srikeyu we, Elos ne liye ma nga oru nu selos.

10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

Nga tuh arulana toasr selos yac angngaul, Ac nga fahk, ‘Mwet inge arulana likkeke! Elos tia lungse in akos ma sap luk.’

11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!

Nga tuh kasrkusrak ac orala wulela na ku se, fahk mu, ‘Kowos ac fah tiana ilyak nu in acn in mongla se Nga tuh akoo in sot nu suwos.’”