Salme 95

1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

O vini, annou chante a SENYÈ a! Annou rele fò avèk jwa a wòch ki sove nou an;

2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

Annou vini devan prezans Li avèk remèsiman, Annou rele fò a Li menm avèk sòm.

3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

Paske SENYÈ a se yon gran Bondye, e yon gran wa pi wo ke tout dye yo.

4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

Nan men (Sila) pwofondè latè yo ye a. Pwent mòn yo osi se pou Li.

5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

Lanmè a se pou Li, paske se te Li menm ki te fè l. Ak men L, Li te fòme tè sèch la.

6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

Vini, annou fè adorasyon, e annou pwostène. Annou mete ajenou devan SENYÈ ki te fè nou an.

7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

Paske se Li menm ki Bondye nou an. Nou se moun patiraj Li ak mouton men Li yo. Jodi a, si nou ta vle tande vwa L,

8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

pa fè kè nou vin di tankou nan Meriba, tankou nan jou a Massa nan dezè yo,

9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

“lè papa zansèt nou yo te pase M a leprèv. Yo te tante Mwen, malgre yo te deja wè zèv Mwen yo.

10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

Pandan karantan, Mwen te rayi jenerasyon (sila) a e te di: “Yo se yon pèp ki egare nan kè yo. Yo pa rekonèt chemen Mwen yo.”

11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!

Akoz sa, Mwen te sèmante nan kòlè Mwen, “Anverite, yo p ap antre nan repo Mwen an.”