< Salme 95 >

1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!
Kommet, laßt uns Jehovah lobpreisen, lasset uns aufjauchzen dem Felsen unseres Heils.
2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
Laßt uns mit Bekennen vor Sein Angesicht kommen, laßt uns Ihm aufjauchzen mit Psalmen.
3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.
Denn ein großer Gott ist Jehovah, und ein großer König über alle Götter.
4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.
In Dessen Hand sind der Erde Ergründungen, und Dessen sind der Berge Kräfte.
5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.
Dessen ist das Meer und Er hat es gemacht, und das Trockene, das Seine Hände bildeten.
6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!
Kommt, laßt uns anbeten und uns beugen und knien vor Jehovah, Der uns gemacht.
7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!
Denn Er ist unser Gott und wir sind Seiner Weide Volk, und die Schafe Seiner Hand, diesen Tag, wenn ihr auf Seine Stimme hört,
8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,
Verhärtet nicht euer Herz, wie in Meribah, wie am Tage Massahs in der Wüste;
9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.
Wo eure Väter Mich versuchten, Mich prüften, auch Mein Werk sahen.
10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,
Vierzig Jahre hatte Ich Verdruß an dem Geschlecht, und Ich sprach: Es ist ein Volk, das irren Herzens ist, und sie erkennen Meine Wege nicht.
11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!
Denen Ich in Meinem Zorn schwur: Sie sollen nicht eingehen zu Meiner Ruhe.

< Salme 95 >