< Salme 95 >

1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!
Kommt herzu, laßt uns dem HERRN frohlocken und jauchzen dem Hort unsers Heils!
2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
Lasset uns mit Danken vor sein Angesicht kommen und mit Psalmen ihm jauchzen!
3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.
Denn der HERR ist ein großer Gott und ein großer König über alle Götter.
4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.
Denn in seiner Hand ist, was die Erde bringet; und die Höhen der Berge sind auch sein.
5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.
Denn sein ist das Meer, und er hat's gemacht; und seine Hände haben das Trockne bereitet.
6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!
Kommt, laßt uns anbeten und knieen und niederfallen vor dem HERRN, der uns gemacht hat!
7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!
Denn er ist unser Gott, und wir das Volk seiner Weide und Schafe seiner Hand. Heute, so ihr seine Stimme höret,
8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,
so verstocket euer Herz nicht, wie zu Meriba geschah, wie zu Massa in der Wüste,
9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.
da mich eure Väter versuchten, fühleten und sahen mein Werk,
10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,
daß ich vierzig Jahre Mühe hatte mit diesem Volk und sprach: Es sind Leute, deren Herz immer den Irrweg will, und die meine Wege nicht lernen wollen;
11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!
daß ich schwur in meinem Zorn: Sie sollen nicht zu meiner Ruhe kommen!

< Salme 95 >