Salme 95

1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

Venez, chantons à haute voix à l’Éternel; poussons des cris de joie vers le rocher de notre salut!

2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

Allons au-devant de lui avec la louange, poussons vers lui des cris de joie en [chantant] des psaumes.

3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

Car l’Éternel est un grand Dieu, et un grand roi par-dessus tous les dieux.

4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

Les lieux profonds de la terre sont en sa main, et les sommets des montagnes sont à lui.

5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

À lui est la mer, et lui-même l’a faite; et le sec, ses mains l’ont formé.

6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

Venez, adorons et inclinons-nous, agenouillons-nous devant l’Éternel qui nous a faits!

7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

Car c’est lui qui est notre Dieu; et nous, nous sommes le peuple de sa pâture et les brebis de sa main. Aujourd’hui, si vous entendez sa voix,

8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

N’endurcissez pas votre cœur comme à Meriba, comme au jour de Massa, dans le désert,

9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

Où vos pères m’ont tenté, éprouvé, et ont vu mes œuvres.

10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

Quarante ans j’ai eu cette génération en dégoût, et j’ai dit: C’est un peuple dont le cœur s’égare, et ils n’ont point connu mes voies,

11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!

De sorte que j’ai juré dans ma colère: S’ils entrent dans mon repos!