Salme 95

1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

Venez, chantons avec allégresse à Yahweh! Poussons des cris de joie vers le Rocher de notre salut!

2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

Allons au-devant de lui avec des louanges, faisons retentir des hymnes en son honneur.

3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

Car c’est un grand Dieu que Yahweh, un grand roi au-dessus de tous les dieux.

4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

Il tient dans sa main les fondements de la terre, et les sommets des montagnes sont à lui.

5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

A lui la mer, car c’est lui qui l’a faite; la terre aussi: ses mains l’ont formée.

6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

Venez, prosternons-nous et adorons, fléchissons le genou devant Yahweh, notre Créateur.

7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

Car il est notre Dieu, et nous, nous sommes le peuple de son pâturage, le troupeau que sa main conduit. Oh! si vous pouviez écouter aujourd’hui sa voix!

8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

N’endurcissez pas votre cœur comme à Mériba, comme à la journée de Massa, dans le désert,

9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

où vos pères m’ont tenté, m’ont éprouvé, quoiqu’ils eussent vu mes œuvres.

10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

Pendant quarante ans j’eus cette race en dégoût, et je dis: C’est un peuple au cœur égaré; et ils n’ont pas connu mes voies.

11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!

Aussi je jurai dans ma colère: ils n’entreront pas dans mon repos.