Salme 95

1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

Come ye, make we ful out ioie to the Lord; hertli synge we to God, oure heelthe.

2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

Bifore ocupie we his face in knowleching; and hertli synge we to him in salmes.

3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

For God is a greet Lord, and a greet king aboue alle goddis; for the Lord schal not putte awei his puple.

4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

For alle the endis of erthe ben in his hond; and the hiynesses of hillis ben hise.

5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

For the see is his, and he made it; and hise hondis formeden the drie lond.

6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

Come ye, herie we, and falle we doun bifore God, wepe we bifore the Lord that made vs;

7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

for he is oure Lord God. And we ben the puple of his lesewe; and the scheep of his hond.

8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

If ye han herd his vois to dai; nyle ye make hard youre hertis.

9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

As in the terryng to wraththe; bi the dai of temptacioun in desert. Where youre fadris temptiden me; thei preueden and sien my werkis.

10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

Fourti yeer I was offendid to this generacioun; and Y seide, Euere thei erren in herte.

11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!

And these men knewen not my weies; to whiche Y swoor in myn ire, thei schulen not entre in to my reste.