< Salme 95 >
1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!
O come, let us sing to the LORD: let us make a joyful noise to the rock of our salvation.
2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
Let us come before his presence with thanksgiving, and make a joyful noise to him with psalms.
3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.
For the LORD [is] a great God, and a great King above all gods.
4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.
In his hand [are] the deep places of the earth: the strength of the hills [is] his also.
5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.
The sea [is] his, and he made it: and his hands formed the dry [land].
6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!
O come, let us worship and bow down: let us kneel before the LORD our maker.
7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!
For he [is] our God; and we [are] the people of his pasture, and the sheep of his hand. To-day, if ye will hear his voice,
8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,
Harden not your heart, as in the provocation, [and] as [in] the day of temptation in the wilderness:
9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.
When your fathers tempted me, proved me, and saw my work.
10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,
Forty years long was I grieved with [this] generation, and said, It [is] a people that do err in their heart, and they have not known my ways:
11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!
To whom I swore in my wrath, that they should not enter into my rest.