< Salme 95 >

1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!
O come, let us sing to the LORD; Let us raise a voice of joy to the rock of our salvation!
2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
Let us come into his presence with thanksgiving, And sing joyfully to him with psalms!
3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.
For Jehovah is a great God; Yea, a great king over all gods.
4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.
In his hands are the depths of the earth; His also are the heights of the mountains.
5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.
The sea is his, and he made it; The dry land also his hands formed.
6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!
O come, let us worship and bow down! Let us kneel before the LORD, our maker!
7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!
For he is our God, And we are the people of his pasture and the flock of his hand. O that ye would now hear his voice!
8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,
“Harden not your hearts as at Meribah [[the strife]], As in the day of temptation [[Massah]] in the wilderness,
9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.
Where your fathers tempted me And tried me, although they had seen my works.
10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,
Forty years was I offended with that generation: And I said, 'They are a people of a perverse heart, And who have no regard to my ways.'
11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!
Therefore I sware, in my wrath, That they should not enter into my rest.”

< Salme 95 >