Salme 95

1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

Dođite, kličimo Jahvi, uzvikujmo Hridi, Spasitelju svome!

2 Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

Pred lice mu stupimo s hvalama, kličimo mu u pjesmama!

3 Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

Jer velik je Jahve, Bog naš, Kralj veliki nad svim bogovima.

4 I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

U njegovoj su ruci zemaljske dubine, njegovi su vrhunci planina.

5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

Njegovo je more, on ga je stvorio, i kopno koje načiniše ruke njegove.

6 Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

Dođite, prignimo koljena i padnimo nice, poklonimo se Jahvi koji nas stvori!

7 Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

Jer on je Bog naš, a mi narod paše njegove, ovce što on ih čuva. O, da danas glas mu poslušate:

8 Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

“Ne budite srca tvrda kao u Meribi, kao u dan Mase u pustinji

9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

gdje me iskušavahu očevi vaši premda vidješe djela moja.

10 Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

Četrdeset ljeta jadio me naraštaj onaj, pa rekoh: 'Narod su nestalna srca i ne promiču moje putove.'

11 saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!

Stog se zakleh u svom gnjevu: 'Nikad neće ući u moj pokoj!'”