Salme 94

1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

Awurade, Onyankopɔn a wotɔ were, Onyankopɔn a wotɔ were, hyerɛn.

2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.

Sɔre, asase so Temmufo, tua ahantanfo ka sɛnea ɛfata wɔn.

3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?

Awurade, enkosi da bɛn, amumɔyɛfo nnye wɔn ani nkosi da bɛn?

4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.

Wɔkasa ahantan so; ahohoahoa ahyɛ abɔnefo nyinaa ma.

5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

Awurade, wɔdwerɛw wo nkurɔfo; wɔhyɛ wʼagyapade so.

6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

Wokunkum akunafo ne ananafo; na wodi ayisaa awu.

7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.

Wɔka se, “Awurade nhu, Yakob Nyankopɔn ayi nʼani.”

8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?

Monhwɛ yiye, mo agyimifo a mowɔ nnipa no mu; nkwaseafo, da bɛn na mubehu nyansa?

9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?

Nea ɔbɔɔ aso no rente asɛm ana? Nea ɔyɛɛ ani no renhu ade ana?

10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!

Nea ɔteɛteɛ aman so no rentwe aso ana? Nea ɔkyerɛkyerɛ onipa no nnim nyansa ana?

11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.

Awurade nim onipa nsusuwii; onim sɛ enkosi hwee.

12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov

Awurade, nhyira ne onipa a woteɛteɛ no so, onipa a wokyerɛ no wo mmara no;

13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.

Woma ɔhome fi amanehunu nna mu, kosi sɛ wobetu amoa ama amumɔyɛfo.

14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.

Awurade rempo ne nkurɔfo; na ɔrennyaw nʼagyapade hɔ da.

15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.

Atemmu begyina treneeyɛ so bio, na wɔn a wɔn koma mu tew nyinaa bedi so.

16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?

Hena na ɔbɛsɔre atia amumɔyɛfo ama me? Hena na ɔbɛsɔre atia abɔnefo ama me?

17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

Sɛ Awurade ammoa me a, anka mekɔɔ owu kommyɛ mu ntɛm so.

18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

Bere a mekae se, “Me nan rewatiri” no, Awurade, wo dɔ no soo me mu.

19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Bere a me dadwen dɔɔso no, wʼawerɛkyekye maa me kra abotɔyam.

20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?

Ahengua a porɔwee ahyɛ no mma no ne wo wɔ ayɔnkofa ana? Ahengua a ne hyɛ nsɛm de amanehunu na ɛba no?

21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

Wɔka bɔ mu tia atreneefo na wɔn a wodi bem no, wobu wɔn kumfɔ.

22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

Nanso Awurade yɛ mʼaban; na me Nyankopɔn ayɛ ɔbotan a ne mu na minya ahintawee.

23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.

Obetua wɔn nnebɔne no so ka na wɔn amumɔyɛ nti wasɛe wɔn; Awurade yɛn Nyankopɔn bɛsɛe wɔn.