Salme 94
1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
MAING Kot, komui saundepuk, Ieowa Kot saundepuk, kom kotin sansaleda!
2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
Kom kotida, komui saunkapung en sappa, kom kotin depuk ong wiawia en me aklapalap akan.
3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
Maing Ieowa, arai da me doo sang Kot akan, arai da me doo sang Kot akan pan poponmasu,
4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
O pudupudada lokaia sued o arai da, me sapung kan karos en suaiki ar morsued?
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
Re kin tiakedi sapwilim omui aramas akan, o re kame omui soso;
6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
Re kin kamela li odi o men wai, o patik takain wor en me sapoupou kan,
7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
Rap inda: Ieowa sota kak kilang, o Kot en Iakop sota pan asa due.
8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
Komail me pweipwei nan pung en aramas akan, en dedeki! O komail lolepon akan, iad me komail pan lolekongala?
9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
Me kotin wiadar salong, o a sota pan ereki? Me kotin wiadar por en mas o, a sota pan kak masani?
10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
Me kin kotin kaunda wei kan, a sota pan kaloke? Pwe i me kotin kalolekongi aramas.
11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
Ieowa kotin mangi lamelam en aramas akan, me re aklapalap.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
Meid pai ol o, me kom kotin kaloke, Maing, Ieowa, o me kom kotin padaki ong sang nan ar masan akan.
13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
Pwen kanongama ni a apwal akan, lao sousou en me doo sang Kot akan pan weweida.
14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
Pwe Ieowa sota pan kotin kasela sapwilim a aramas akan, o a sota pan muei sang a soso.
15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
Pwe me pung, pan pungpungeta, i me lelapok kan karos pan weweideki.
16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
Is me pan sauasa ia ong me morsued akan? O is me pan sauasa ia ong me dipan akan?
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
Ma Ieowa sota kotin sauasa ia, metar ekis ngen i pan kolang wasan kapormen.
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
Ni ai indada: Nä i pan krisedi, omui kalangan, Maing Ieowa, pan kolekol ia.
19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
Ai insensued laud nan mongiong i, a omui kotin kamait ia la kaperenda ngen i.
20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
Kom sota man paroki ong mol o, me kin kasapungala sapwilim omui masan.
21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
Re kin onop ong kamela me pung amen, o re kin kadeikada nta makelekel.
22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
A Ieowa ai paip lapalap, o Kot iei paip, me i pan rukila ia.
23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
A pan kotin depuk ong ir ar me sued, o a pan kotin kame ir ala, pweki ar katiwo, Ieowa atail Kot pan kame ir ala.
